I dag har vi fundet en tur til en af vores yndlingsstorbyer – turen går til Tyskland, hvor menuen står på en weekendrejse til Berlin på et flot firstjernet hotel! ✨
Den tyske hovedstad er både moderne, historisk og fyldt med oplevelser og kultur, der bare venter på dig. Du kan finde en bred vifte af oplevelser – alt fra museer og monumenter til byliv, restauranter og shopping. Uanset om du vil shoppe løs i Zara eller PRIMARK, dykke ned i historien på museum eller til rave i undergrunden, kan det gøres her
Når du rejser til Berlin i weekenden, kan vi klart anbefale, at du besøger nogle af de mange markeder og loppemarkeder, der findes i byen – her er der en helt unik stemning med musik fra gadebands, dufte fra madboder og snak fra lokale berlinere 🍻
Getaway til Berlin
året rundt
fra
1.459 kr.
Fra København
Firstjernet hotel i centrum
Pakkerejse med fly og hotel
Fra København
Hotellet
Hvis du er på udkig efter et lækkert hotel til din næste tur til Berlin, så har vi denne gang fundet et rigtig godt bud! Her taler vi om The Posthouse Berlin Potsdamer Platz – Leonardo Limited Edition 😍
Hotellet ligger i en historisk postbygning fra 1930’erne, som er blevet gennemrenoveret og forvandlet til et stilfuldt hotel, hvor historisk charme møder moderne komfort. Og beliggenheden er bestemt heller ikke til at klage over! Du bor nemlig tæt på Potsdamer Platz og lige over for det populære Tempodrom, mens flere af Berlins seværdigheder nemt kan nås herfra 🏙️
Værelserne er elegant indrettet med varme farver, komfortable møbler og moderne faciliteter. Her får du blandt andet aircondition, minibar, fladskærms-tv, gratis wi-fi og eget badeværelse, så du har et rart sted at trække dig tilbage til efter en dag på opdagelse i Berlin.
Når benene trænger til en pause fra storbyens mange oplevelser, kan du smutte en tur i hotellets fitnesscenter eller slappe af i wellnessområdet med sauna og dampbad. Perfekt til lidt afslapning efter en lang dag på farten 🧖♀️
Og når sulten melder sig, kan du besøge hotellets restaurant, hvor der serveres moderne fortolkninger af traditionelle retter. Bagefter kan du slå dig ned i The Post Bar og nyde en drink i de stilfulde omgivelser 🍸
Alt i alt får du her et moderne og stilfuldt hotel med masser af karakter og en rigtig god beliggenhed – et oplagt sted at bo, hvis du vil opleve Berlin og samtidig have mulighed for lidt afslapning undervejs 😍
Priser og bestilling
Du kan booke pakkerejser til den tyske hovedstad året rundt.
Der er direkte fly fra København til den tyske hovedstad alle ugens dage, og derfor kan du fuldstændig selv bestemme, hvornår du gerne vil afsted 🛫
Med pakkerejsen ovenfor har vi blot fundet et eksempel på en rejse fra København fra lørdag den 3. oktober til mandag den 5. oktober.
På disse datoer koster et topersoners ophold hos The Posthouse Berlin Potsdamer Platz – Leonardo Limited Edition kun 1.459 kr. p.p. inkl. fly 🔥



Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Billeder fra Berlin



Transport til/fra lufthavnen
Lufthavnen (BER) er velforbundet til det meste af byen – og naturligvis også centrum. Så der er adskillige bus- og togforbindelser ind til centrum. Faktisk har lufthavnen sin egen togstation, der ligger lige under Terminal 1. Fra denne station kan du f.eks. komme ind til centrum med togene FEX, RE 7, RB 14 og RB 22 🚆
Vil du gerne have fri adgang til byens offentlige transport under dit ophold, kan du købe et Berlin WelcomeCard.
Berlin er inddelt i zonerne A, B og C. Og i den forbindelse skal du være opmærksom på, at lufthavnen ligger i zone C. Så hvis du gerne vil have transporten til og fra lufthavnen inkluderet i dit kort, skal du vælge kortet, der gælder for ABC-zonerne.
Berlin WelcomeCard
Oplevelser i Berlin
Den tyske hovedstad byder på mange spændende oplevelser. Og hvis du på forhånd gerne vil booke billetter til diverse seværdigheder eller udflugter, kan du gøre det på getyourguide.dk 📸
Du skal også altid være velkommen til at smutte forbi vores guide: Billige storbyrejser til Berlin.
Se flere spændende ophold i Tyskland her: Wellness i Büsum | Familieophold på Center Parcs Bispinger Heide | Spaophold i Berlin | Serengeti Park | Storbyferie i Hamborg | Heide Park | Ophold i Lübeck | Weissenhäuser Strand | Ophold ved Kiel Fjord | Ophold i Glücksburg | Ophold ved Holsten Therme.
Fem besøgsværdige attraktioner i Berlin
1. Brandenburger Tor
Brandenburger Tor er et must-see i Berlin og et stærkt symbol på både byens og Tysklands historie. Den imponerende port er særlig flot om aftenen, når lysene tændes og giver pladsen ekstra storbystemning.
2. Berlinmuren og East Side Gallery
En tur langs Berlinmuren giver et unikt indblik i byens fortid. Ved East Side Gallery er muren forvandlet til et udendørs kunstgalleri med farverige og politiske værker, der gør historien levende og nærværende 🧱
3. Rigsdagsbygningen: historie og udsigt
Rigsdagsbygningen er både arkitektonisk imponerende og politisk vigtig. Den moderne glaskuppel byder på en fantastisk udsigt over byen og giver samtidig et spændende indblik i tysk demokrati.
4. Museumsinsel – kultur i verdensklasse
Midt i centrum ligger Museumsinsel, som rummer nogle af Europas bedste museer. Her kan du opleve alt fra oldtidsskatte til klassisk kunst – perfekt til en dag fyldt med kultur og fordybelse 🖼️
5. Tiergarten, en grøn oase i storbyen
Tiergarten er byens grønne hjerte og det ideelle sted at tage en pause fra storbyens tempo. Gå en tur, lej en cykel eller nyd en picnic, mens du oplever Berlin fra sin mere afslappede side.
