Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

NYTÅR i Berlin
3 dage på 4* hotel inkl. fly
Hvad siger du til nytår i Berlin? Hvis din nytårsfest skal nå nye højder i år, så er det uden tvivl denne storby du skal til! Udover at være en af Europas mest farvestrålende og berusende storbyer, så er den tyske hovedstad et fantastisk sted at fejre den ultimative nytårsaften. 🥂
Vi har her fundet en superbillig rejse, hvor du får en uforglemmelig nytårsdag og -aften i Berlin – så hvis du er klar til fest og farver og til at starte 2025 på den bedst tænkelige måde, så har du altså rejsen her! 🎊
Nytår i Berlin
december – januar
fra
1.975 kr.
✈️Fra København og Billund
🎆 Kæmpe festfyrværkeri
🎉 Stort udvalg af nytårsfejringer
Hotel
865 kr.
Fly
1.110 kr.
Total (pr. person):
1.975 kr.Nytår i Berlin – fly
Det kan godt være lidt af en udgift i rejsebudgettet, når man gerne vil rejse over nytår – men i dag har vi fundet billige billetter, så du kan fejre nytår i Berlin.
Du kan flyve til Berlin fra både Billund, Aalborg og København.
Fra Billund skal du mellemlande i Amsterdam, inden du lander i den tyske hovedstad. Her kan du flyve med selskaber som KLM, airBaltic og Lufthansa. De billigste returbilletter i årets sidste måned ligger mellem 1.400 og 1.600 kr.
Fra Aalborg slipper du heller ikke for en mellemlanding i enten Amsterdam eller København, og du kan finde afgange med både Norwegian, KLM og SAS. De billigste returbilletter ligger her mellem 1.900 og 2.300 kr.
Fra København kan du finde direkte afgange alle ugens dage med easyJet, SAS og Norwegian. Prisniveauet for de billigste returbilletter i i slutningen af december ligger mellem 1.100 og 1.500 kr.
I eksemplet her har vi f.eks. fundet en afgang fra København tirsdag den 31. januar til torsdag den 2. januar til kun 1.110 kr.
Nytår i Berlin – hotel
Der er trods alt kun nytårsaften én gang om året! 🎆
Så til dit nytår i Berlin har vi fundet det flotte og firstjernede Holiday Inn Berlin – City East Side (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).
Hotellet ligger i den historiske bydel Friedrichshain, og du er kun 2 minutters gang fra East Side Gallery. Offentlig transport skal du heller ikke lede længe efter, du har nemlig kun 5 minutters gang til stationen Warschauer Straße, hvor du kan finde metroforbindelser til resten af byen.
Værelserne på hotellet er moderne, stilrene og lyse. De er alle sammen indrettet med et lille siddeområde, fladskærms-tv og en kaffemaskine. Desuden har hotellet en restaurant, en døgnåben reception og en bar 🥳
Vi har i dette eksempel fundet et ophold fra den 31. december til den 2. januar til kun 1.730 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 865 kr. pr. person.
Vil du hellere selv finde et hotel i Berlin, skal du naturligvis også være velkommen til det. (Og hvis du er en hardcore festabe, kan du selvfølgelig også bare droppe overnatningen).💃




Transport til/fra lufthavnen
Berlin Lufthavn (BER) er velforbundet til det meste af byen – og naturligvis også centrum. Så der er adskillige bus- og togforbindelser ind til centrum. Faktisk har lufthavnen sin egen togstation, der ligger lige under Terminal 1. Fra denne station kan du f.eks. komme ind til centrum med togene FEX, RE 7, RB 14 og RB 22.
Vil du gerne have fri adgang til Berlins offentlige transport under dit ophold, kan du købe et Berlin WelcomeCard.
Berlin er inddelt i zonerne A, B og C. Og i den forbindelse skal du være opmærksom på, at lufthavnen ligger i zone C. Så hvis du gerne vil have transporten til og fra lufthavnen inkluderet i dit kort, skal du vælge kortet, der gælder for ABC-zonerne.
Nytår i Berlin – fest og fyrværkeri
Er du i Berlin nytårsaften, og elsker du fest og farver, så bør du helt sikkert tage til nytårsfesten ved Brandenburg Tor! Denne årlige nytårsfest her er en af verdens største open-air nytårsfester. Her kan du opleve live bands, DJ’s og et gigantisk festfyrværkeri. Sidste år deltog 65.000 feststemte mennesker i nytårsfejringerne her! 🪩💃
Det er også muligt at fejre nytåret ved TV-tårnet i Berlin eller hvad med en rooftop nytårsfest? Der er altså lidt for enhver smag! Du kan læse meget mere om de forskellige nytårsfejringer i hovedstaden her.
Hvis du mangler inspiration til gode gratis oplevelser under din rejse, kan du med fordel læse vores artikel om Berlins bedste gratis oplevelser.