• 16 Mar 2023

    Storbyferie + spaophold: Weekendtur med 3 dage på et lækkert 4* spahotel i Berlin fra kun 1.140 kr. p.p. inkl. spa-adgang og morgenmad

    Storbyferie og afslappende spaophold i én og samme rejse? Kan det nu passe? Ja, det kan det faktisk! I dag har jeg nemlig fundet den perfekte kombination mellem shoppingfyldt storbyferie og rendyrket spa-afslapning. Du kan nemlig komme på et billigt spaophold i Berlin på et af byens bedste firstjernede spahoteller. Det er jo ren win-win! Så glæd dig til en masse hygge, afslapning og luksuriøse omgivelser i den tyske hovedstad 😍🇩🇪

    Storbyoplevelser og spaophold i Berlin
    marts - december
    fra1.140 kr.
    Ophold på det 4* Centrovital Hotel Berlin
    inkl. spa-adgang og morgenmad
    1.140 kr.
    Prisen pr. nat for et 2-personers værelse (pr. person)
    Totalprisen for 2 personer (2 nætter)

    Spaophold i Berlin – hotel

    Hvor i Berlin finder man et godt spahotel? Det gør man bl.a. i Spandau i det vestlige Berlin. Her ligger det firstjernede Centrovital Hotel Berlin (4 ud af 5 på Tripadvisor).

     

    Centrovital har etableret sig som et hotel med et helt særligt fokus på wellness. Hotellet har derfor et stort, indbydende spa-område (Centrovital Day SPA) med seks saunaer, en stor opvarmet indendørs pool og et moderne fitnesscenter, som hotellets gæster frit kan benytte sig af. Der tilbydes desuden et udvalg af forskellige massagebehandlinger mod gebyr.

     

    Hotellet ligger som sagt i Spandau i den vestlige del af Berlin, så du er et stykke fra centrum. Heldigvis kan du nemt og hurtigt komme ind til centrum via U-bahnen. Der er godt 1 km til Altstadt Spandau, hvor du kan tage U-bahnen til f.eks. Adenauerplatz tæt på den kendte handelsgade Kurfürstendamm. Denne tur tager mindre end 30 minutter.

     

    Jeg har lavet et rejseeksempel fra fredag den 14. april til søndag den 16. april. På disse dage kan du booke et topersoners ophold inklusiv morgenmad fra i alt 2.280 kr. Således bliver prisen kun 1.140 kr. pr. person.

     

    Spaophold i Berlin

    Spaophold i Berlin

    Spaophold i Berlin

    Spaophold i Berlin

    Spaophold i Berlin

     

    Spaophold i Berlin – transport

    Når du skal til Berlin, er der forskellige transportmuligheder, du kan benytte dig af.

     

    Fra København tilbyder en række forskellige flyselskaber direkte afgange – bl.a. easyJet, Norwegian og SAS.

     

    Derfor kan du finde direkte afgange på alle ugens dage.

     

    Fra Billund kan du fra april finde direkte afgange på mandage, torsdage og lørdage hos Ryanair.

     

    Berlin Lufthavn (BER) er velforbundet til det meste af Berlin – og naturligvis også centrum. Så der er adskillige bus- og togforbindelser ind til centrum. Faktisk har lufthavnen sin egen togstation, der ligger lige under Terminal 1. Fra denne station kan du f.eks. komme ind til centrum med togene FEX, RE 7, RB 14 og RB 22. Herfra kan du så tage et tog videre til Spandau, hvor hotellet ligger.

     

    BUS: Det er også en mulighed at tage bussen til Berlin.

     

    Her kan du f.eks. køre med Flixbus direkte fra København, Aarhus, Vejle og Kolding. Fra Jylland tager det mellem ca. 7 og 9 timer og fra København ca. 12 timer. Fra Jylland koster det ca. 200 kr. pr. vej og fra København ca. 280 kr. pr. vej. Hvis du vil se afgangene, kan du finde dem på flixbus.dk.

     

    TOG: En tredje mulighed er at tage et tog til Berlin.

     

    En togtur fra København til Berlin tager mellem ca. 7 og 7,5 timer. Det er en markant billigere løsning at booke togbilletter gennem Deutsche Bahn end gennem DSB. Hos Deutsche Bahn kan du finde billige retur-togbilletter fra København helt ned til ca. 45 euro, som svarer til ca. 335 kr.

     

     

    Corona og Tyskland

    Der er p.t. ingen restriktioner ifm. indrejse i Tyskland.

     

    OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    13 kommentarer til Storbyferie + spaophold: Weekendtur med 3 dage på et lækkert 4* spahotel i Berlin fra kun 1.140 kr. p.p. inkl. spa-adgang og morgenmad

    Se hotel-tilbud her