Billige fly til Thailand
Flybilletter til Bangkok tur/retur inkl. bagage
Thailand er bare en uovertruffen destination, hvis du drømmer om tropisk strandferie! Landet er en eksotisk cocktail af palmefyldte drømmestrande, 30 graders varme, bagende solskin, en fascinerende kultur og en gæstfri befolkning. Men hvis du det sidste lange stykke tid har kigget på fly til Thailand, så er du sikkert også blevet godt og grundigt skuffet. Prisniveauet har længe ligget omkring 5.500 – 8.000+ kr. tur/retur. Av… Men i dag vil jeg præsentere dig for de billigste flybilletter til Thailand, jeg har fundet i et godt stykke tid. Så hvis det netop er Thailand, du har øverst på ønskelisten, så kan du lige nu booke billige fly til Bangkok! 🏖️🌴
Fly til Thailand
september – december
fra
4.377 kr.
✈️ Fra København
🧳 Inklusive bagage
✅ Gode flytider
Billige fly til Thailand
Flybilletter til Thailand har som sagt længe været megadyre.
Men i dag har jeg altså fundet returbilletter til superlave priser!
Helt konkret har jeg fundet flybilletter med Etihad Airways fra København til Bangkok.
I september, oktober, november og december kan du finde en god håndfuld returbilletter til priser lige omkring 4.300-4.500 kr. inkl. bagage!
I flyboksen ovenfor linker jeg f.eks. til en afgang fra onsdag den 23. oktober til torsdag den 7. november. På disse datoer koster flybilletter kun 4.377 kr.
Fordi du flyver med Etihad, har du hver vej en enkelt mellemlanding i Abu Dhabi på hhv. 3 og 2 timer.
Nogle gange kan du også være heldig at finde direkte fly fra under 5.000 kr. hos Thai Airways og/eller SAS, hvis du foretrækker den slags.
OBS: Sembo (som i dette tilfælde er den billigste bookingside inde på Momondo) oplyser, at billetterne ikke er med indtjekket bagage. Men det må være en fejl. For Etihad sælger slet ikke billetter på denne rute uden mindst 25 kg indtjekket bagage. Hvis du alligevel ikke er helt tryg ved Sembo, kan du altid vælge en af de andre bookingsider på Momondo, som alle oplyser, at indtjekket bagage er inkluderet.
Screenshottet her er fra Etihads’ egen hjemmeside, hvor du kan se, at alle deres billetter er inklusive bagage
Fly til Thailand – eksempler på billige rejsedatoer
- 25.08. – 08.09.
- 01.09. – 15.09.
- 15.09. – 29.09./06.10.
- 18.09. – 08.10.
- 20.09. – 10.10.
- 22.09. – 06.10.
- 29.09. – 13.10.
- 06.10. – 27.10.
- 20.10. – 03.11./10.11.
- 21.10. – 05.11.
- 23.10. – 07.11.
- 28.10. – 12.11.
- 27.11. – 12.12.
- Og flere
Fly til Thailand – rejseinspiration
Flyver du til den thailandske hovedstad, kan det være, at du også gerne vil rejse lidt videre.
Og billige fly til Bangkok kan ofte være nøglen til en fantastisk rejse i Thailand – eller videre til andre dele af Sydøstasien. Når først du er landet i Bangkok, har du faktisk utroligt mange muligheder for at skræddersy din videre færd i landet. Her får du et par rejseidéer.
Vil du bare gerne hen til den første og bedste strand, så er de mest nærliggende stranddestinationer Hua Hin og Koh Chang. Begge kan du komme til med bus fra Bangkok.
Koh Chang
Hua Hin
Har du i stedet andre thailandske perler som Phuket, Krabi, Koh Lipe eller Koh Samui i kikkerten, kan du som regel finde billige indenrigsfly fra Bangkok (300-600 kr. til Phuket og Krabi og 800-900 kr. til Ko Samui).
Og hvis du slet ikke kan vælge mellem de mange lækre rejsemål, kan du også altid bruge de billige fly til Thailand til en Thailand-rundrejse eller øhop i Thailand.
Phuket
Og er du på udkig efter en større rundrejse i Sydøstasien, vil Bangkok ligeledes være et fremragende udgangspunkt for fly videre til andre sydøstasiatiske destinationer – f.eks. Vietnam, Singapore, Bali, Kuala Lumpur osv.
Billige fly til Thailand kan altså bruges til lidt af hvert 😉
Hoteller
Uanset hvilken Thailand-rejse du beslutter dig for, er det måske meget rart at have første hotelovernatning på plads.
Pas og visum
Thailand er visumfrit op til 30 dage for turistrejser. Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder fra indrejsedatoen.
Vil du gerne læse mere om pas- og visumreglerne for Thailand, kan du gøre det på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk.
Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.