• 07 Feb 2023

    Paradisrejse til Thailand: 11 nætter i Bangkok og på Koh Lipe fra kun 6.767 kr. p.p. inkl. direkte fly og hoteller

    Thailand skal helt klart være en af dine go-to destinationer, hvis du drømmer om en varm og eksotisk efterårs- eller vinterrejse. Det sydøstasiatiske land med den venlige befolkning kan tilbyde dig så mange fantastiske rejseoplevelser! Og i dag har jeg sammensat en fantastisk spændende rundrejse, der kombinerer storbyferie med de vildeste paradisstrande. Rundrejsen sender dig en tur til Bangkoks farverige storbyliv, hvorefter du rejser til én af Thailands allerskønneste ø-perler i Andamanerhavet – Koh Lipe! 🇹🇭🏝

    Bangkok og Koh Lipe
    september, oktober og november
    fra6.767 kr.
    København
    Bangkok
    Fly til Bangkok
    Inkl. bagage

    Fly til Bangkok

    Det første, du skal have styr på, hvis du vil på en Thailand-rundrejse, er naturligvis returbilletter fra Danmark til Thailand.

     

    Thailand – og Sydøstasien generelt – er ikke en billig destination, hvad angår flybilletter. Og denne vinter har priserne generelt været hamrende høje. Og det er de sådan set stadig i de kommende måneder.

     

    Men i september, oktober og november har jeg faktisk fundet en lang række billige returbilletter fra København til Bangkok. Endda hos nogle af de bedste flyselskaber, der flyver på ruten – bl.a. Thai Airways, Singapore Airlines, Turkish Airlines og Etihad.

     

    I de tre efterårsmåneder kan du p.t. booke returbilletter til priser fra ca. 4.500 til 5.200 kr. inkl. bagage og forplejning.

     

    I tilbudsboksen ovenfor har jeg – blot som et eksempel – fundet flybilletter til Bangkok fra onsdag den 18. oktober til tirsdag den 31. oktober (vær obs på flytiderne). På disse datoer koster direkte fly hos Thai Airways kun 4.942 kr.

     

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 19.09. – 03.10.
    • 20.09. – 02.10.
    • 26.09. – 10.10.
    • 27.09. – 09.10.
    • 03.10. – 17.10.
    • 04.10. – 16.10./18.10.
    • 10.10. – 24.10.
    • 11.10. – 23.10. – uge 42
    • 17.10. – 31.10.
    • 18.10. – 30.10./31.10.
    • 24.10. – 07.11.
    • 30.10. – 13.11.
    • 31.10. – 13.11.
    • 07.11. – 21.11.
    • 14.11. – 28.11.
    • Og flere

     

     

    Bangkok – hotel

    Hotel i Bangkok
    f.eks. det 4* Casa Nithra Bangkok
    216 kr.
    Totalprisen for 2 personer (1 nat)

    Med flybilletterne ovenfor ankommer du til hovedstaden Bangkok. Og på denne rundrejse tilbringer du den første nat i hovedstaden.

     

    Bangkok er en kæmpestor by med et stort udvalg af hoteller. Og priserne er generelt superlave. Så det er sjældent et problem at finde noget inden for budgettet.

     

    I dette eksempel har jeg fundet det firstjernede Casa Nithra Bangkok (4,5 ud af 5 på Tripadvisor). Her får du et både godt og billigt mellemklassehotel med en central beliggenhed. Lige hvad man har brug for.

     

    Fra hotellet kan du på ca. 30 minutter gå til tre af Bangkoks store buddhistiske templer – Wat Pho, Wat Saket og Wat Benchamabophit. Så beliggenheden er helt perfekt til sightseeing i Bangkok!

     

    Værelserne er ganske moderne og udstyret med alle de fornødne faciliteter (dvs. aircondition, wi-fi, komfortable senge og et godt badeværelse).

     

    Samtidig gemmer hotellet på en lækker, lille rooftop-pool, hvor du kan nyde den thailandske sol i en liggestol og køle af med en dukkert i ny og næ.

     

    Prisen for en enkelt nat i dobbeltværelse fra torsdag den 19. oktober til fredag den 20. oktober er i alt 431 kr. – dvs. kun 216 kr. pr. person.

     

    Koh Lipe

    Koh Lipe

    Koh Lipe

     

    Koh Lipe

    Efter et par dage i storbyen Bangkok er det på tide at sætte kursen videre mod vidunderlige Koh Lipe!

     

    Dette eksotiske paradis bliver ofte kaldt for Thailands svar på Maldiverne. Og med god grund! Krystalklart vand, kridhvide strande og kokospalmer! Her får du virkelig ferieparadis for alle pengene med fantastiske sandstrande, der ligner noget fra et postkort.

     

    Øen byder på smuk natur – men du kan selvfølgelig også vælge bare at flade helt ud og nyde strandene og det fantastiske hav!

     

    Koh Lipe

     

    Transport til Koh Lipe

    Fly til Hat Yai

    Koh Lipe har ingen lufthavn. Så vil du ud til øen, der ligger et godt stykke syd for Phuket i Andamanerhavet, er du nødt til at sejle.

     

    Fra Bangkok skal du derfor først med et fly til enten Hat Yai eller Trang. Indenrigsbilletter i Thailand er generelt superbillige, og der er talrige afgange.

     

    Ovenfor har jeg f.eks. fundet flybilletter fra Bangkok til Hat Yai fra fredag den 20. oktober til lørdag den 28. oktober til kun 526 kr. Hvis du rejser med indtjekket bagage, skal du være opmærksom på at tilføje indtjekket bagage til dine indenrigsbilletter.

     

    Fra Hat Yai (eller Trang) skal du så med en minivan videre til Pakbara Pier i Satun, hvor du kan sejle ud til Koh Lipe. Du kan også vælge at tage en enkelt overnatning i Hat Yai, før du rejser videre til Koh Lipe.

     

    OBS: Fordi dette rejseeksempel finder sted i efteråret 2023, vil jeg anbefale dig at vente lidt endnu med at booke både minivan- og færgebilletter. Som jeg ser det, er det blot mere besværligt at booke allerede nu. Det samme gælder i og for sig også indenrigsflybilletterne ovenfor, men dem har jeg valgt at inkludere for at vise prisniveauet.

     

    Prismæssigt burde minivan plus færge kunne klares for ca. 300-400 kr. pr. person tur/retur. Du kan også finde kombi-billetter, der både indeholder fly, minivan og færge i en samlet pakke. I den forbindelse kan jeg anbefale at kigge på siden 12go.asia/en.

     

     

    Koh Lipe – hotel

    Hotel på Koh Lipe
    f.eks. det billige The Green Hotel
    652 kr.
    Totalprisen for 2 personer (8 nætter)

    Næste punkt på dagsordenen er et hotel på Koh Lipe.

     

    I dette eksempel har jeg fundet det budgetvenlige The Green Hotel (4 ud af 5 på Tripadvisor).

     

    Hotellet ligger sådan ca. midt på Koh Lipe, men øen er som sagt ikke specielt stor. Så flere af øens strande har du inden for gåafstand (600-900 meter) – det gælder bl.a. Pattaya Beach mod syd, Sunrise Beach mod øst og Sunset Beach mod vest 🏖

     

    The Green Hotel er et lavprishotel, så forvent ikke den store luksus. Værelserne er dog udstyret med både aircondition, wi-fi, en lille balkon, fladskærms-tv og privat badeværelse.

     

    Faktisk har hotellet også en lille pool – men hvis et poolområde noget sted på jorden skulle være overflødigt, så skulle det da være på Koh Lipe. Øens smukke strande er til enhver tid at foretrække!

     

    8 nætter på dobbeltværelse fra fredag den 20. oktober til lørdag den 28. oktober koster i alt 1.303 kr. – dvs. kun 652 kr. pr. person.

     

    Koh Lipe

    Koh Lipe

    Koh Lipe

     

    Bangkok – hotel

    Hotel i Bangkok
    f.eks. det 4* Casa Nithra Bangkok
    431 kr.
    Totalprisen for 2 personer (2 nætter)

    Efter lidt over en uge på Koh Lipe er det på tide at sætte kursen tilbage mod Bangkok.

     

    Du flyver i dette eksempel tilbage til Bangkok fra Hat Yai lørdag den 28. oktober. Her tilbringer du så de sidste to nætter på Casa Nithra Bangkok, før du natten til tirsdag den 31. oktober flyver hjem til Danmark.

     

    Hermed er din Thailandrundrejse ved vejs ende.

     

    Som altid med rundrejser som denne skal du være mere end velkommen til at skræddersy din egen rejse og selv vælge de hoteller, du bedst kan lide.

     

     

    Rejsetip – Langkawi

    Er du frisk på en omgang øhop, kan du fra Koh Lipe sejle til malaysiske Langkawi.

     

    Her kan du både slappe af på øens mange smukke strande, men hvis der skal ske lidt mere, kan du f.eks. tage på eventyr i regnskoven, opleve vandfald eller varme kilder, se solnedgang fra det smukke Gunung Raya-bjerg eller snorkle på den nærliggende ø Pulau Payar.

     

    Og hvis du skal udfordre dig selv, så tag endelig en tur på Sky Bridge – her får du virkelig luft under vingerne oppe i 100 meters højde!

     

    Koh Lipe

     

    Prisoversigt

    • Fly fra DK til Bangkok: 4.942 kr.
    • Hotel i Bangkok: 216 kr.
    • Fly tur/retur mellem Bangkok og Hat Yai: 526 kr.
    • Hotel på Koh Lipe: 652 kr.
    • Hotel i Bangkok: 431 kr.
    • I alt: 6.767 kr.

     

     

    Rejse til Koh Lipe – pas, visum og corona

    Pas/visum: Thailand er visumfrit op til 45 dage for turistrejser. Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder fra indrejsedatoen. Vil du gerne læse mere om pas- og visumreglerne for Thailand, kan du gøre det på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk.

     

    Udenrigsministeriet oplyser om Thailand, at der ikke længere er krav om karantæne eller test for personer, der kommer til Thailand fra Danmark.

     

    OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne grundigt og holder dig opdateret om corona-situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    24 kommentarer til Paradisrejse til Thailand: 11 nætter i Bangkok og på Koh Lipe fra kun 6.767 kr. p.p. inkl. direkte fly og hoteller

    1. Bent Kidmose says:

      Kan man få billige flybiletter fra dk til Bangkok omkring 30.6 – 21.7. 2023 ingen hotel

    2. Tobias says:

      Fedt forslag, men det er vel midt i regntiden?

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Tobias 🙂

        Tak for din kommentar.

        I denne del af Thailand går man fra lavsæson til højsæson lige omkring oktober/november. Og jeg har her fundet flybilletter i både september, oktober og november.

        Så med disse flybilletter kan man selv vælge, om man har lyst til at rejse i slutningen af lavsæsonen eller i starten af højsæsonen 🙂

        Personligt går jeg ikke så meget op i, om det er regnsæson eller ej. Typisk vil der i regnsæsonen være tale om relativt kortvarige men intense regnbyger, hvor der falder en masse vand på kort tid. Men ikke heldagsregn.

        Jeg har selv rejst i netop Thailand i regnsæsonen, og det var stadig en fantastisk ferie. Ved at rejse uden for højsæsonen er der desuden også nogle klare fordele – der er bl.a. færre turister, og man sparer som regel en del penge på både fly og hotel

    3. Lasse says:

      Hej,
      Jeg kan slet ikke få det samme priser på flybilletter du finder. Forsøgt 19/9 til 3/10 og 10/10 til 24/10. Ca 6100kr med Thaisirways

    4. Ulla says:

      Koh Lipe er helt fantastisk. Vi boede der i februar 2017 på Hotel Castaway som er primitive hytter og som ligger helt nede på stranden. Det var en uforglemmelig skøn ferie. Kan klart anbefales- obs på sejlturen som er lang så husk søsygepiller.

      • Rejsespejder_amp says:

        Hej Ulla 🙂

        Tak for din kommentar.

        Det lyder som en super skøn rejse, I var på – Koh Lipe kan virkelig noget! Og tak for tippet med søsygepillerne 😉

    5. Tony says:

      Hej Super med Rejsespejder . Har være på flere rejser som følge af dine opslag Du kunne godt skrive et sted at det er i regntiden . Bare så folk er klar over det

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Tony

        Tak for din kommentar.

        De flybilletter, jeg har beskrevet i denne artikel, kan man finde i september, oktober og november. Og det er sædvanligvis lige omkring oktober/november, at man begynder at gå fra lavsæsonen til højsæsonen. Så lige med disse flybilletter kan man selv vælge, om man har lyst til at rejse i slutningen af lavsæsonen eller i starten af højsæsonen.

        Personligt går jeg ikke så meget op i, om det er regnsæson eller ej. Typisk vil nedbøren være relativt kortvarige men intense regnbyger, hvor der falder en masse vand. Men ikke heldagsregn.

        Jeg har også selv rejst i netop Thailand i regnsæsonen, og det var stadig en fantastisk ferie. Ved at rejse uden for højsæsonen er der desuden også nogle klare fordele – der er bl.a. færre turister, og man sparer som regel en del penge på både fly og hotel 🙂

    6. Christina Andersen says:

      Om jeg reelt skal til Thailand eller ej, så kom jeg i hvert fald lige i et fantastisk “rejse-humør” af at læse din beskrivelse af Koh Lipe. Jeg besøgte øen for knap 20 år siden og har ofte drømt mig tilbage. Det gjorde jeg også nu, da jeg læste dit opslag, så tak for endnu engang at smide brænde på ‘rejselyst-bålet’.

      • Rejsespejder_amp says:

        Hej Christina 🙂

        Tak for din kommentar. Det er jeg virkelig glad for at høre. Jeg håber, at du snart får mulighed for at besøge Koh Lipe igen 🙂

    7. Betina Juhl says:

      Vi har set et af dine mange ferie tilbud og vil høre om du kan hjælpe med div fly bestillinger , vi vil selvfølgelig betale for din hjælp.
      vi er et par sidst i 50’erne , der søger hjælp med en ferie fra Aalborg evt fra Billund eller Aarhus til Bangkok , og så derefter til Koh Lipe og derefter et øhop til feks til Malaysiske Lang kawi

      Vores plan er at vi har vil max overnattet 1 døgn i Hongkong og så derefter til Koh Lipe, vores plan er at vi vil rejse midt i september mdr 2023

      • Rejsespejder_JB says:

        Hej Betina 🙂

        Tak for din kommentar.

        Jeg kan desværre ikke hjælpe med at bestilling af rejser – der skal I have fat i et rejsebureau.

        Jeg finder blot rejsetilbud, som folk selv kan booke 🙂

        Men jeg vil super gerne besvare eventuelle spørgsmål, I måtte have.