Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Rejse til Koh Chang – Thailands naturperle
11 nætter på Koh Chang og i Bangkok inkl. 4* hoteller og fly
Længes du efter at komme væk fra den kedelige hverdag og rejse til en eksotisk rejsedestination med paradisstrande? Så skal du helt klart tage til dejlige Thailand, hvor vi i dag har brugt billige flybilletter til Bangkok til at sammensætte en skøn rejse til Koh Chang. Paradisøen Koh Chang er en fantastisk smuk ø i Thailandbugten, hvor 75 % af øens areal er naturbeskyttet – her er rig mulighed for at finde frodig tropisk natur, fantastiske strande og tage på vandre- eller snorkelture. Så find kalenderen frem, og planlæg din rejse ned til Thailands varme – det bliver superskønt! 🏝️☀️
Rejse til Koh Chang
februar, marts og april
fra
6.988 kr.
✈️ Fra København
🏖️ Lækkert firstjernet resort med privat strand
🏝️ Ø med paradisstrande
Hoteller
2.555 kr.
Fly
4.133 kr.
Transport til Koh Chang
300 kr.
Total (pr. person):
6.988 kr.Rejse til Koh Chang – fly til Bangkok
Din rejse til Koh Chang starter med billige flybilletter til Thailands hovedstad Bangkok.
Fra København kan du lige nu finde billige flybilletter fra kun lidt over 4.000 kr. hos Air India på mange forskellige datoer fra slutningen af februar til midten af april.
Billetterne indeholder indtjekket bagage, forplejning og gode flytider. Hver vej har du kun en enkelt mellemlanding i New Delhi.
Vi har i dette eksempel taget udgangspunkt i flybilletter fra København fra søndag den 16. marts til fredag den 28. marts. På disse datoer koster flybilletter kun 4.133 kr.
Vil du hellere flyve direkte, så tilbyder SAS også en række billige billetter der starter fra ca. 5.000 kr.
Rejse til Koh Chang – eksempler på billige rejsedatoer
Billige fly på mange kombinationer af mandage, onsdage, fredage og søndage
- 21.02. – 07.03.
- 24.02. – 10.03.
- 26.02. – 12.03.
- 28.02. – 14.03.
- 02.03. – 16.03.
- 03.03. – 17.03.
- 05.03. – 19.03.
- 07.03. – 21.03.
- 09.03. – 23.03.
- 10.03. – 24.03.
- 12.03. – 26.03.
- 14.03. – 28.03.
- 16.03. – 30.03.
- 17.03. – 31.03.
- 19.03. – 02.04.
- 21.03. – 04.04.
- 23.03. – 06.04.
- 26.03. – 09.04.
- 28.03. – 11.04.
- 30.03. – 13.04.
- 31.03. – 14.04.
- Og flere
Direkte afgange med SAS
- 06.03. – 20.03.
- 16.03. – 29.03.
- 19.03. – 31.03.
- 21.03. – 04.04.
- 23.03. – 05.04.
- 26.03. – 07.04.
- 28.03. – 11.04.
- 30.03. – 12.04.
- Og flere
Rejse til Koh Chang – første nat i Bangkok
Fordi du flyver til og fra Bangkok, har vi i dette eksempel udformet rejsen således, at du tilbringer den første og sidste nat i hovedstaden.
Bangkok er en kæmpestor by med et stort udvalg af hoteller. Og priserne er generelt superlave. Så det er sjældent et problem at finde noget inden for budgettet.
I dette eksempel har vi fundet det firstjernede Casa Nithra Bangkok (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice Award 2024). Her får du et både godt og billigt mellemklassehotel med en central beliggenhed. Lige hvad man har brug for.
Fra hotellet kan du på ca. 30 minutter gå til tre af Bangkoks store buddhistiske templer – Wat Pho, Wat Saket og Wat Benchamabophit. Så beliggenheden er helt perfekt til sightseeing i Bangkok!
Værelserne er ganske moderne og udstyret med alle de fornødne faciliteter (dvs. aircondition, wi-fi, komfortable senge og et godt badeværelse).
Samtidig gemmer hotellet på en lækker, lille rooftop-pool, hvor du kan nyde den thailandske sol i en liggestol og køle af med en dukkert i ny og næ.
Prisen for en enkelt nat i dobbeltværelse fra mandag den 17. marts til tirsdag den 18. marts er i alt 507 kr. – dvs. kun 254 kr. pr. person.



Rejse til Koh Chang – transport videre til Koh Chang
Fra Thailands hovedstad skal du så videre til Koh Chang. Og her har du forskellige muligheder.
Den billigste løsning er en kombination af transport med minibus og færge. Her kan du f.eks. tage med en minibus fra Bangkok videre til en færge, som sejler dig til Koh Chang. Transporttiden er godt og vel 6 timer, og du kan nemt booke turen gennem 12Go Asias hjemmeside. Hotellet ligger knap 6,5 km fra hvor, du bliver sat af efter færgeturen, men en taxitur til hotellet burde ikke koste det store.
Vi har f.eks. fundet en rejse fra tirsdag den 18. marts (dagen efter du lander i Bangkok) til torsdag den 27. marts til kun 300 kr. pr. person (600 kr. for to personer).
Det er også en mulighed at flyve fra Bangkok til Lufthavnen Trat. Denne lufthavn ligger ganske tæt på Ao Thammachat Pier, hvor der sejler en færge til Koh Chang. Flyveturen tager ca. en time, og priserne for returbilletter ligger typisk mellem ca. 800 og 1.200 kr.
Fra Trat kan du herefter tage en taxi til Ao Thammachat Pier, hvilket ikke bør koste mere end ca. 70-90 kr. Færgen fra Ao Thammachat Pier til Koh Chang tager ca. 30 minutter og koster ca. 35 kr. Hotellet ligger knap 4 km fra færgen, men en taxitur fra færgen og til hotellet burde igen ikke koste det store.
Rejse til Koh Chang – hotel
Der findes rigtig mange skønne hoteller og resorter på Koh Chang – og langt hen ad vejen er det et spørgsmål om smag og behag. Uanset om du går efter luksus og komfort eller hellere vil spare pengene og nøjes med et mere simpelt hotel, så finder du det hele på denne ø.
Til denne rejse til Koh Chang er vi gået efter et budgetvenligt valg i den firstjernede afdeling. Vi har nemlig fundet et lækkert tilbud på det anmelderroste Aiyapura Koh Chang (4 ud af 5 på Tripadvisor). Her får du et rigtig fint resort med den flotteste udsigt over Klong Son-bugten og privat sandstrand 🏖️
Resortets værelser og villaer er indrettet i thailandsk stil, og du har gratis wi-fi på hele resortet. Herudover byder Aiyapura Koh Chang også på et virkelig indbydende poolområde (se bare billederne!).
Vi har i dette eksempel fundet et 9-nætters ophold for 2 personer fra tirsdag den 18. marts (dagen efter du lander i Bangkok) til torsdag den 27. marts til i alt 4.259 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 2.130 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel på Koh Chang, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.





Rejse til Koh Chang – sidste nat i Bangkok
Fordi du flyver hjem til Danmark tidligt om morgenen, har vi valgt at tage sidste nat på et hotel lige ved lufthavnen i Bangkok, så du har nemt ved at komme afsted.
Her har vi fundet det firstjernede Suvarnabhumi Ville Airport Hotel (3,5 ud af 5 på Tripadvisor).
Hotellet her ligger lige ved siden af lufthavnen og byder på nogle lækre faciliteter, du kan gøre brug af, inden turen går hjem imod det store Danmark.
Slap af ved poolen, få en massage, eller nyd et måltid og en drink på deres flotte SKY Bar & Restaurant på taget. Det mangler kun lige efter en vellykket rejse til Koh Chang.
Prisen for en enkelt nat i dobbeltværelse fra torsdag den 27. marts til fredag den 28. marts er i alt 344 kr. – dvs. kun 172 kr. pr. person.




Rejse til Koh Chang – oplevelser
Mangler du inspiration til oplevelser på din rejse til Koh Chang, så kan vi anbefale dig at smutte ind forbi getyourguide.dk.
Du kan også læse vores guide til Thailand.
Thailand – Pas og visum
Thailand er visumfrit op til 60 dage for turistrejser. Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder fra indrejsedatoen.
Vil du gerne læse mere om pas- og visumreglerne for Thailand, kan du gøre det på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk.