Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Hvad siger du til en hyggelig weekendrejse til Pisa? Bare lige en hyggelig weekend-getaway med lidt sightseeing, shopping og gastronomi på programmet. Det lyder da skønt, ikke?
Og det lyder sikkert kun endnu skønnere, når vi fortæller dig, at vi netop har fundet sådan en rejse i dag! Således får du både fly, firstjernet hotel og morgenmad i en samlet pakke!
En weekendrejse til Pisa kan også bruges til at besøge andre toscanske rejsemål. Mere om det senere!
Weekendrejse til Pisa
året rundt
fra
1.799 kr.
Fra København
Centralt firstjernet hotel inkl. morgenmad
Weekend-getaway med mange muligheder
Weekendrejse til Pisa – hotel
Til din weekendrejse til Pisa skal du selvfølgelig have et sted at bo!
I Pisa har jeg fundet det firstjernede Grand Hotel Bonanno (3,5 ud af 5 på Tripadvisor).
Hotellet hører til i den øvre middelklasse og er et typisk italiensk hotel – receptionen er indrettet med masser af træ og marmor, og værelserne er ikke ligefrem moderne, men ganske pæne og rene.
Grand Hotel Bonanno har som sagt en rigtig fin beliggenhed. Fra hotellet har du kun 10-15 minutters gang til Pisa Katedral og Det Skæve Tårn, der er Pisas to største attraktioner.
Alt i alt får du altså et godt, firstjernet hotel med en central beliggenhed og morgenmad til en skarp pris.
Weekendrejse til Pisa – priser og bestilling
Du kan booke weekendrejser til Pisa fra København året rundt.
Med pakkerejsen ovenfor har vi blot fundet et eksempel på en rejse fra København fra onsdag den 26. november til søndag den 30. november.
På disse datoer koster et topersoners ophold på Grand Hotel Bonanno Pisa fra kun 1.779 kr. p.p. inkl. fly og morgenmad.

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Weekendrejse til Pisa – inspiration
Pisa er ikke verdens største by. Faktisk finder du Pisa på 55. plads på en liste over Italiens største byer. Så en kort weekendtur er rigeligt til at opleve byen. Og det betyder faktisk, at du også kan nå at besøge andre nærliggende byer, hvis du ønsker det.
Fra Pisa kan du f.eks. nemt tage toget til andre toscanske byer. Du kan booke togbilletter på omio.dk.
Herunder får du et par idéer til, hvilke andre steder du også kan besøge på din weekendrejse til Pisa
Lucca

Lucca vil være en oplagt udflugt, hvis du tager på en weekendrejse til Pisa. Fra banegården i Pisa kan du tage toget til Lucca. Turen tager kun omkring 25 minutter.
Lucca er en meget smuk og anderledes by – byen har stadig intakte forsvarsmure, der danner en imponerende 4 km lang barriere omkring byen. Inden for disse mure er det ikke tilladt at køre i bil, og det giver en helt anden og meget afslappet stemning. Du bør opleve nogle af Luccas mange hyggelige restauranter og caféer eller smutte ind og se en opera – det er en helt fantastisk oplevelse!
Efter nogle timer i Lucca (og måske en lækker italiensk aftensmad) kan du tage turen tilbage til Pisa. Her vil vi anbefale dig at tage forbi Det Skæve Tårn, som er meget specielt at kigge på om aftenen/natten – og måske tage videre til en bar og afslutte aftenen med en kold øl eller drink.
Firenze

Fra Pisa kan du også nemt komme til Firenze med tog toget på ca. 50 minutter. Så endnu en oplagt udflugt til en weekendrejse til Pisa.
Firenze er så smuk en by, og du oplever med det samme den skønne italienske stemning, når du slentrer igennem de snævre, brostensbelagte gader.
Et besøg på Piazzale Michelangelo må du ikke snyde dig selv for – her får du den vildeste udsigt over hele byen!
Herudover kan vi også anbefale dig at besøge Piazza del Duomo (domkirken) og broen Ponte Vecchio, der begge er to af byens mest berømte vartegn.
Cinque Terre

Cinque Terre er et på manges liste over steder, de gerne vil besøge. Og fra Pisa kan du sagtens arrangere en udflugt til Cinque Terre.
Du kan igen tage toget direkte fra Pisa, som tager dig til alle vigtige byer i området (Levanto, Monterosso, Vernazza, Manarola, La Spezia og Riomaggiore). F.eks. tager det kun lidt over en time at komme til Riomaggiore.
To byer, vi varmt kan anbefale dig at besøge, er Monterosso og Vernazza. Monterosso byder også på en meget smuk strand – så husk at tage dit badetøj med (hvis du rejser i sommerhalvåret)!
Andre oplevelser
Sidst, men ikke mindst, skal du også altid være velkommen til at svinge forbi Getyourguide. De har altid en masse spændende ture og aktiviteter 😊
Weekendrejse til Pisa – transport til/fra lufthavnen
Lufthavnen i Pisa ligger ganske tæt på byen. Så transporten ind til centrum er ganske nem.
Du kan f.eks. tage toget (People Mover). Mindre end 40 meter fra lufthavnens passagerterminal kan du hoppe på People Mover-toget, der forbinder lufthavnen med centrum. Toget kører hele dagen fra kl. 6 om morgenen til midnat. En enkeltbillet koster 5 euro.