Der er bare noget helt specielt over Toscanas bakkede landskaber, renæssancebyerne, vinmarkerne, oliventræerne, den eminente mad og det varme, solrige klima! 😍🍷
Et par billige fly til Toscana kan derfor være adgangsbilletten til en række suveræne Toscana-oplevelser og måske endda lille rundrejse i regionen? Firenze, Lucca, Cinque Terre og Siena er blot et lille udvalg af de byer, der potentielt kunne spille hovedrollerne i din næste Italien-rejse!
Hvis du synes det lyder som en drøm, så har du heldet med dig! Vi har nemlig fundet billige fly til Toscana, og du kan også finde en håndfuld billige afgange i skolernes sommerferie ✈️☀️
Sommerferie i Toscana
fra
373 kr.
✈️ Fra København
🌄 Oplev ikoniske Toscana
☀️ Også billige afgange i skolernes sommerferie
Billige fly til Pisa fra København
Billige fly til Pisa i sommerferien
Fra Billund
Fra Aalborg
Fly til Toscana
Inden du kan nyde varmen i magiske Toscana, skal vi lige have kigget på flybilletterne!
Fra København kan du flyve direkte til Pisa. Det er Ryanair, der har de billigste afgange, og her finder du 6 – 7 ugentlige afgange fra juni til og med oktober. De billigste afgange finder du lige nu i august, hvor de laveste priser ligger fra ca. 370 – 500 kr. tur/retur.
Du kan også finde afgange fra Billund og Aalborg, her kræver det blot en mellemlanding undervejs.
Ovenfor har vi fundet en afgang fra København til Pisa fra onsdag den 19. august til onsdag den 26. august fra kun 373 kr. tur/retur 🔥
Du kan selvfølgelig også komme afsted i skolernes sommerferie, her ligger priserne på de billigste billetter fra København til Pisa på ca. 890 – 1.300 kr., hvilket også er nogle rigtig skarpe priser for højsæsonen!
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske (40 x 20 x 25 cm). Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du evt. læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.
Fly til Toscana – rejsedatoer
Fra København
- Juni – midt august: Alle ugens dage undtagen tirsdage.
- Midt august – oktober: Alle ugens dage
Billige datoer i sommerferien
- 28.06. – 01.07.
- 29.06. – 03.07.
- 01.07. – 08.07.
- 03.07. – 08.07.
- 08.07. – 15.07.
- 22.07. – 29.07.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Hoteller i Pisa/Toscana
Alt efter hvordan du sammensætter din Toscana-rejse, får du selvfølgelig også brug for et eller flere hoteller. Herunder kan du lede efter hoteller i Pisa til den første nat – men du skal naturligvis være velkommen til at tilpasse hotelsøgningen efter din egen rejseplan! 🏨
Hoteller i Pisa
Pakkerejser til Pisa
Hvis du gerne vil rejse til Pisa uden at skulle booke fly og hotel hver for sig, så kan du gøre det ekstra nemt, ved at finde en pakkerejse herunder! 🏨
Pakkerejser til Pisa
Lejebil i Toscana
Nedenfor kommer vi med lidt inspiration til Toscana!
Langt de fleste af stederne kan du rejse til med offentlig transport. Italien har fantastisk togtransport langt de fleste steder 🚂
Du kan også overveje en lejebil, på den måde får du komplet frihed til at planlægge din rejse som du har lyst.
Rejseinspiration til Toscana
Toscana kan i den grad gøre livet svært for enhver rejselysten dansker. For med så mange fantastiske steder at se og opleve, kan det let føles lidt som mission impossible at planlægge sin ferie. Vi har dog forsøgt at gøre det lidt nemmere ved at lave denne liste over nogle af regionens absolutte topsteder!
Pisa
Nu hvor du alligevel lander i Pisa, ville det være mærkeligt ikke at se sig lidt omkring. Og man kommer vel ikke uden om det verdensberømte tårn, der på grund af et blødt fundament i den ene side begyndte at hælde. Så et par billeder af Det Skæve Tårn i Pisa er selvfølgelig et must!
Herudover er Pisa i det hele taget en fin by med historie og flot arkitektur (hvilket i øvrigt gør sig gældende for mange af byerne i Toscana). Dog vil vi sige, at byens vigtigste vartegn sagtens kan opleves på 3-4 timer, så brug ikke alt for meget tid her. Toscana har nemlig SÅ meget mere at byde på!
Firenze
Firenze er en af de byer, du skal besøge, når du tager til Toscana. Fra Pisa kan du nemt tage toget – det tager ikke mere end 50 minutter.
Firenze er helt klart en af verdens smukkeste byer, og du fornemmer med det samme den skønne italienske stemning i byen, når du slentrer igennem de snævre brostensbelagte gader.
En tur forbi Piazzale Michelangelo må du ikke snyde dig selv for – her får du den vildeste udsigt over hele byen!
Herudover kan vi også anbefale et besøg til Piazza del Duomo (domkirken) og den berømte Ponte Vecchio (en bro).
Faktisk er der også en lille dansk forbindelse til Firenze. Der er nemlig en bronzeskulptur af et vildsvin, Il Porcellino, som H.C. Andersen har skrevet et eventyr om (Metalsvinet). Og hvis du lægger en mønt i munden på svinet og gnubber snuden, skulle det efter sigende bringe held (det må jo komme an på en prøve)!

Chianti-vin
Toscana er kendt for sin Chianti-vin, som bliver dyrket netop her. Særligt i det centrale Toscana syd for Firenze finder du utallige vinmarker med vinslotte, som tilbyder vinsmagning, ture osv. Et paradis for enhver vinelsker! I øvrigt er den lokale mad også et fantastisk smagfuldt bekendtskab. Så du har i hvert fald alletiders mulighed for at spise og drikke godt, mens du er i Toscana.
Lucca
Lucca er smuk, som dagen er lang! Og så er Lucca særligt kendt for, at byen stadig har intakte forsvarsmure. Du kan derfor opleve en fire kilometer lang mur omkring dele af Lucca. Inden for disse mure er det ikke tilladt at køre i bil, og fraværet af biler og trafik skaber en helt speciel og meget behagelig og afslappet stemning.
I Lucca bør du helt sikkert gå på opdagelse i nogle af byens mange hyggelige restauranter og caféer. Og hvis ellers du har interessen (eller er klar på nye oplevelser), så smut ind og nyd en opera – det er en helt fantastisk oplevelse!

Strande i Toscana
Sammenlignet med alt det andet Toscana byder på i form for smuk natur og hyggelige byer, tror vi, at det er fair at sige, at Toscanas største styrker ligger andre steder end dens strande. Men skulle badelysten alligevel komme over dig, så findes der faktisk fine muligheder!
Du kan nemlig smutte ud til Marina di Pisa. Her kan du pjaske rundt i vandet eller nyde solens varme stråler på den dejlige sandstrand med strandpromenade, restauranter og hyggelige strandbarer.

Vinci
Denne by er især kendt for en tidligere beboer med fornavnet Leonardo. Hvis ikke det er hint nok, så snakker vi selvfølgelig om Leonardo da Vinci!
Du kan besøge byens gamle middelalderslot, hvor du finder Museo Leonardiano di Vinci – et museum med udstillinger om Leonardo da Vincis liv som videnskabsmand.
Hvis du vil lidt tættere ind på livet af den kendte multikunstner, kan du besøge Casa Natale di Leonardo i Anchiano (3 km fra Vinci – du kan evt. gå dertil via en grøn gangsti kaldet Strada Verde).
San Gimignano og Siena
Skønne Siena er den sidste by på denne liste. Og på vej derhen kan vi anbefale dig at besøge San Gimignano. Turen til disse byer vil tage dig igennem de smukkeste bjerglandskaber.
San Gimignano er en lille bjerglandsby, der på grund af sin middelalderarkitektur har snuppet en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Byen er derudover også meget kendt for sine tårne, som du kan spotte, så snart du nærmer dig byen.
Efter et stop i San Gimignano kan du køre videre til Siena. Siena er en yderst velbevaret middelalderby, så du føler virkelig, at du har taget en tur tilbage i tiden, når du ankommer. I Siena kan vi anbefale, at du ser domkirken og Fonte Branda (fontænen). Og hvis du er interesseret i kunst, vil du med garanti også sætte pris på Pinacoteca Nazionale.
