Ø-idyl på charmerende Elba: 5 nætter med fly og hoteller fra kun 1.304 kr. p.p.
Elba er sikkert ikke et navn, der ringer specielt mange klokker, men jeg kan afsløre, at vi befinder os i Italien. Herudover kan jeg også fortælle dig, at Elba faktisk er Italiens tredjestørste ø efter Sicilien og Sardinien. Og det er i den grad lidt af et middelhavsparadis, vi har med at gøre! Elba er én af de syv øer, der udgør det toscanske arkipelag (farvand med mange (små)øer). Øen ligger et sted halvejs mellem Korsika og Italien og er især kendt for sit fuldstændig klare, blå vand og sine eminente strande. Så selvom Toscana normalt ikke er kendt som en stranddestination, så findes der altså en væsentlig undtagelse til den regel – og den hedder Elba! 🇮🇹🏝
Rejse til Elba – fly til Pisa
Pisa er som regel den billigste lufthavn i Toscana (i hvert fald fra Billund), og det passer ganske glimrende med denne rejse til Elba (mere om transporten nedenfor).
Fra Billund opererer Ryanair en direkte rute på alle dage undtagen mandage, fredage og søndage fra april til oktober. Returbilletter koster ofte et sted mellem ca. 400 og 1.000 kr. I skolernes sommerferie koster de allerbilligste afgange p.t. fra ca. 2.500+ kr.
Billetter fra København til Pisa er desværre en del dyrere. Herfra flyver Norwegian direkte på onsdage og lørdage. Herfra er priserne generelt noget højere (1.500+ kr.), og der er heller ikke lige så mange billige afgange. Det kan derfor bedre betale sig at køre eller tage toget til Billund.
Ovenfor har jeg som eksempel fundet en afgang fra Billund fra torsdag den 20. april til tirsdag den 25. april. På disse datoer koster flybilletter kun 406 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.
Eksempler på billige rejsedatoer
- 06.04. – 11.04.
- 13.04. – 18.04.
- 20.04. – 25.04.
- 27.04. – 02.05.
- 04.05. – 09.05.
- 18.05. – 23.05.
- 08.06. – 13.06.
- 15.06. – 20.06.
- 22.06. – 27.06.
- Og flere
Rejse til Elba – hoteller
Som du kan se ovenfor, har jeg fundet to hoteller. En ud af rejsens fem nætter tilbringer du på et hotel i Pisa, mens du tilbringer de resterende fire nætter på Elba. Du lander nemlig lidt sent torsdag den 20. april i forhold til at komme med en færge til Elba. Derfor kan de se frem til en enkelt nat i Pisa til at starte med.
Hotel i Pisa
Til din første nat i Pisa har jeg fundet det trestjernede og meget budgetvenlige Casa Betania (4 ud af 5 på Tripadvisor).
Selvom hotellet ligger i den østlige del af Pisa, er byen ikke større, end at du på ca. 40 minutter kan gå til både Det Skæve Tårn og banegården (Pisa Centrale). Og hvis du hopper på en bus, går det selvfølgelig hurtigere.
Fordi Casa Betania ikke ligger helt i centrum, har hotellet den fordel, at der er gratis parkering – hvilket er virkelig rart, hvis du lejer en bil (mere om det senere). Herudover har samtlige værelser på hotellet aircondition, eget badeværelse og udsigt til haven – og så er morgenmad inkluderet i opholdet.
Jeg har som sagt taget udgangspunkt i en rejse fra torsdag den 20. april til fredag den 21. april. På disse datoer kan du booke et dobbeltværelse til i alt 435 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 218 kr. pr. person.
Hotel i Elba
Til dit ophold på naturskønne Elba skal du selvfølgelig også bruge et hotel. Og her har jeg fundet det anmelderroste Residence La Valdana (4 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2022).
Dette trestjernede hotel er udsmykket i ægte hyggelig italiensk stil og har en skøn bjergudsigt og små 800 meter ned til nærmeste strand.
Der er i hvert fald mulighed for ren afslapning i suveræne omgivelser. Residence La Valdana har også en sæsonåben udendørs pool, hvis du ikke gider at tage turen ned til stranden.
Samtlige ferieboliger har fladskærms-tv med kabelkanaler, wi-fi, tekøkken og sengelinned.
Jeg har taget udgangspunkt i et ophold fra fredag den 21. april til tirsdag den 25. april. Her kan du få et topersoners ophold fra i alt 1.360 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor 680 kr. pr. person.
Transport mellem Pisa og Elba
Transporten mellem Pisa og Elba kræver blot en togbillet og en færgebillet. Togturen går til byen Piombino, hvorfra der konstant sejler færger til Elba.
Der kører regelmæssigt toge fra Pisa til Piombino. Fra banegården i Pisa kan du f.eks. finde adskillige afgange fredag den 21. april til under 100 kr. Jeg har f.eks. fundet en afgang kl. 12.11 til kun 77 kr. på rome2rio.com. Turen tager ca. en time og 40 minutter, og du skal ikke engang skifte tog undervejs.
Når du ankommer til Piombino, skal du blot videre med en færge til Elba. Og heldigvis er der masser af afgange i løbet af hele dagen. Man kan sagtens købe billetter ved færgelejet, men du kan også booke billetterne på forhånd (især en god idé hvis du lejer en bil – så er du sikker på, at der er plads).
Jeg har fundet billetter på infoelba.com, hvor du f.eks. kan finde returbilletter (21.04. – 25.04.) til ca. 26 euro (ca. 194 kr.). Der er virkelig mange afgange at vælge mellem, og billetterne varierer lidt i pris alt efter rederi og afgangstidspunkt.
Fra Piombino til Elba
Fra Elba til Piombino
Lejebil
Hele turen er bestemt mulig uden en bil, men ønsker du den ultimative frihed til at udforske Elba (eller andre dele af Toscana), så er en lejebil absolut et must. Og sådan én kan du anskaffe dig til billige penge. Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Italien (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort gratis (f.eks. et mastercard).
Billeder fra Elba
Elba set fra et skib
Portoferraio
Capo Bianco
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!
2 kommentarer til Ø-idyl på charmerende Elba: 5 nætter med fly og hoteller fra kun 1.304 kr. p.p.