Thailand bliver ikke meget billigere end det her!🔥🔥
Vi har netop fundet en skøn rejse til Hua Hin i Thailand. Med fly og lækkert firstjernet hotel fra under 5.000 kr. pr. person!
Det er den perfekte mulighed for at have noget helt særligt at se frem til, når de mørke måneder melder deres ankomst igen! 🤩
Her kan du skifte de grå skyer ud med de brede, gyldne sandstrande, som Hua Hin er så kendt for. Forestil dig at starte dagen med en gåtur i vandkanten langs det lune Siambugten, mens palmerne svajer i brisen – det er den ultimative opskrift på at få ladet batterierne helt op 🏖️
Udover strand og afslapning byder Hua Hin på masser af oplevelser – hyggelige markeder, høj stemning og ikke mindst det lækre thailandske køkken med retter som pad thai og panang, der kan (og bør) nydes med en iskold Singha. Hvis du er til smuk natur, så skal du helt klart besøge Khao Sam Roi Yot National Park. Og hvis du er til lidt mere action, så kan et besøg i et kæmpe vandland (Vana Nava Hua Hin Water Jungle) måske friste.
Thailand skal nok blive et hit!
**OPDATERING 22.07.** Datoen for den oprindelige rejse er desværre steget i pris, men der findes stadig enkelte tilsvarende billige afgange. Vi har f.eks. fundet en 12-nætters rejse fra kun ca. 5.200 kr. p.p. – links på denne side er derfor opdateret.
Rejse til Hua Hin
4.934 kr.
Fra København, Billund og Aalborg
⭐ Lækkert og moderne firstjernet resort
🏖️ Forelsk dig i Hua Hins lækre strande
💥 Thailandrejse til charterpris!
Hotel i Hua Hin
1.025 kr.
Fly fra København
Fra Billund
Fra Aalborg
Hotel
1.025 kr.
Fly
3.909 kr.
Total (pr. person):
4.934 kr.Rejse til Hua Hin – hotel
Thailand er klar til at levere varen, hvis du leder efter et ferieparadis med sol, strand og svajende palmer
Vi har fundet en lækker rejse til thailandske Hua Hin, hvor du skal bo på det flotte, firstjernede iSanook Hua Hin Resort & Suites.
iSanook er et nybygget og meget moderne resort i Hua Hin. Og med under 200 værelser kan du glæde dig til et forholdsvist lille hotel med en behagelig og afslappet atmosfære.
Hotellet har en glimrende beliggenhed i det sydlige Hua Hin, hvor du befinder dig i gåafstand til det meste.
Det omkringliggende område byder bl.a. på gode restauranter og et supermarked. Og så finder du en fin sandstrand kun 650 meter væk. Lækkert! 🏖️
Du får også fornøjelsen af et elegant poolområde med pool-/snackbar, liggestole og parasoller. Og swimmingpoolen, der indtager en af hovedrollerne på hotellet, strækker sig over hele 55 meter 🤩
Således burde der være plads nok til, at du kan plaske lidt rundt uden at blive forstyrret (eller selv forstyrre andre).
Et topersoners ophold fra lørdag den 19. september til tirsdag den 29. september koster i alt 2.050 kr. – dvs. kun 1.025 kr. pr. person!
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Hua Hin, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
iSanook Hua Hin Resort & Suites




Rejse til Hua Hin – fly
Før du kan tjekke ind på hotellet, skal du selvfølgelig først have styr på et par returbilletter fra Danmark til Thailand.
Fra København tilbyder Etihad p.t. de billigste billetter. Dem især i august og september er priserne utroligt lave (fra under 4.000 kr. tur/retur).
I flyboksen ovenfor har vi – blot som et eksempel – fundet fly fra København til Bangkok fra fredag den 18. september til tirsdag den 29. september. På disse datoer koster billetterne kun 3.909 kr.
Hver vej har du en enkelt overkommelig mellemlanding i Abu Dhabi, så flytiderne er også rigtig pæne.
Fra Billund og Aalborg kan du flyve med KLM til priser fra hhv. ca. 4.700 og 5.000 kr. via Amsterdam.
Rejse til Hua Hin – billige flydatoer
København
Prisniveau: ca. 3.900 – 4.200 kr.
- 19.08. – 01.09.
- 25.08. – 07.09.
- 11.09. – 24.09.
- 20.09. – 03.10.
- 30.09. – 13.10.
- 16.10. – 29.10.
- 25.10. – 07.11.
- 10.11. – 23.11.
- 19.11. – 02.12.
- og flere
Fra Billund og Aalborg
- Mange datoer – prøv dig frem (billigst i september/oktober)
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Sæsonguide til Hua Hin – hvornår skal du rejse?
Du kan rejse til Hua Hin året rundt, men de forskellige sæsoner har hver deres charme.
☀️ Højsæson (december – marts)
Den mest populære periode med behagelige temperaturer og masser af sol.
- Mest stabilt vejr og mange solrige dage
- Perfekt til strandliv
- Lav luftfugtighed og behagelige aftener
- Flere turister og højere priser
🌤️ Overgangssæson (april – juni)
En varm periode, hvor du ofte får masser af sol og færre besøgende.
- Gode muligheder for strandferie
- Færre turister end i højsæsonen
- Ofte attraktive priser på hoteller
- Temperaturen kan være høj, især i april og maj
🌴 Grøn sæson (juli – november)
Hua Hin har generelt mindre regn end mange andre destinationer i Thailand i juli og august, mens september og især oktober ofte er de mest regnfulde måneder – men fordi bygerne ofte er korte og intense, får du stadig godt vejr.
- Lavere priser på hoteller
- Færre turister og mere afslappet stemning
- Grøn og frodig natur
- Regnbyger er ofte intense, men ikke langvarige
Transport til/fra lufthavnen
Det er muligt at tage bussen fra Bangkok til Hua Hin – priserne kan variere afhængig af bus, men er generelt superbillige, og turen tager ca. fire timer 🚌
Vær dog opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver sat af direkte på hotellet. Dog burde det ikke være alt for dyrt at tage taxi det sidste stykke til hotellet.
Du kan undersøge dine transportmuligheder nærmere på 12go.asia.
Rejseinspiration til Hua Hin
I Hua Hin er der som sagt masser af oplevelser, og vi har her samlet nogen idéer til aktiviteter, som du kan lade dig inspirere af. Der er både noget til de vandglade, naturelskere, og til dem som gerne vil på eventyr lidt udenfor Hua Hin 📸
Vana Nava Water Jungle Park
Er du en ægte vandhund, har du virkelig noget at se frem til! En af de mest populære aktiviteter i Hua Hin er nemlig at besøge Vana Nava Water Jungle Park, som er et gigantisk vandland med 19 vandrutsjebaner for både store og små. Derudover er der også restauranter, caféer og mulighed for shopping inde i vandlandet 💦
Hua Hin Beach
Det er jo ikke en ægte ferie i Thailand uden at besøge en af de mange lækre strande, og heldigvis er den lokale strand i Hua Hin helt i top! Her kan du tage en forfriskende dukkert og slikke sol om dagen eller nyde den smukke solopgang om morgenen 🏖️

Khao Sam Yot National Park
Denne nationalpark er helt sikkert et besøg værd. Særligt fordi man efter en mindre hike kommer til parkens hovedattraktion – Phraya Nakhon-grotten. Her finder du den royale pavillon Phra Thinang Khuha Kharuhat, som du (hvis du er heldig) kan opleve blive oplyst af hullet øverst i grotten, hvilket skaber en helt magisk stemning. Det lyder måske lidt underligt, men det er noget helt særligt! 🌳

Koh Talu
Vi kan varmt anbefale at tage ud til miniput-øen Koh Talu, som ligger 2,5 timer væk fra selve Hua Hin. Den lille ø huser kun et enkelt resort og er ganske uspoleret, hvilket gør den til et sandt mini-paradis. Øen er omringet af det klareste azurblå vand fyldt med farverige fisk, hvilket gør det helt fantastisk at snorkle. Du kan også gå på opdagelse på øen og nyde øens postkort-værdige sandstrand 🤿

Hvis du leder efter mere inspiration til en rejse i Thailand, kan du med fordel læse vores artikel om de bedste rejsemål i Thailand.
Du kan også tjekke disse tilbud ud: Rejse til Krabi | Pakkerejse til Thailand | Rejse til Koh Lipe | Rejse til Koh Samui | Rejse til Phuket | Billige fly til Thailand | Rejse til Khao Lak | Thailandrundrejse | Øhop i Thailand.
Rejse til Hua Hin – pas og visum
Thailand er visumfrit i op til 60 dage for turistrejser.
Du skal dog udfylde et Thailand Digital Arrival Card (TDAC). Du kan tidligst udfylde formularen tre dage før ankomst via dette link: Thailand Digital Arrival Card.
Herudover skal dit pas være gyldigt i 6 måneder ud over datoen for indrejsen 🪪
Kommentarer (2)
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Nicholas Nielsen
Vi er enig om at mellemlandingen i Indien kræver et visum ikke?
Victoria fra Rejsespejder
Hej Nicholas 😊
Tak for din kommentar.
Nej, du behøver ikke et (transit)visum til mellemlandingen i Indien – så længe du bliver i lufthavnen.
Det kan du bl.a. læse om i denne FAQ (Q3) på den indiske ambassades hjemmeside:
https://www.indianembassycopenhagen.gov.in/page/faqs/ 😊