• 01 Feb 2023

    Storbyrejse til New York: 5 nætter på 4* hotel fra kun 4.562 kr. p.p. inkl. fly

    Du kan godt pakke dine tasker, for rejsepilen peger mod New York på den anden side af Atlanten! Storby- og shoppingparadiset New York er et verdensklasserejsemål hele året rundt, og uanset om du har besøgt byen nul, én eller ti gange, så bliver man aldrig træt af den sprudlende metropol og dens mange skyskrabere og yellow cabs! Og denne gang har jeg endda fundet en rejse til New York, der både indeholder direkte fly tur/retur og et hotel i Queens. Storbyferie i New York bliver ikke bedre end det! 🇺🇸🗽

    Storbyferie i New York
    fra4.562 kr.
    København, Billund, Aarhus og Aalborg
    New York
    Billige fly til New York
    inkl. håndbagage
    1.962 kr.
    Fra København
    Fra Billund
    Fra Aalborg
    Fra Aarhus
    Hotel i New York
    F.eks. det 4* The Paper Factory Hotel
    2.600 kr.
    Prisen pr. nat for 2-personeres værelse
    OBS: Totalprisen for 2 personer
    Hotel
    2.600 kr.
    Fly
    1.962 kr.
    Total (pr.person)
    4.562 kr.

    Rejse til New York – fly

    Drømmer du om at rejse til New York, kan du lige nu finde billige fly fra både København, Billund, Aalborg og Aarhus .

     

    Fra København finder du generelt de fleste afgange. Du kan flyve med mange forskellige flyselskaber (f.eks. SAS, Icelandair, Lufthansa, PLAY, TAP, Finnair m.fl.), og priserne ligger typisk et sted mellem 2.000 og 3.000 kr. tur/retur.

     

    Fra København kan du også finde billige direkte fly. I dette eksempel har jeg eksempelvis fundet et direkte fly fra København fra kun 1.962 kr.

     

    Fra Billund kan du finde billetter hos selskaber som PLAY, KLM og Lufthansa. Priserne minder ofte om dem fra København.

     

    Fra Aalborg finder du flybilletter hos SAS og PLAY. Lavprisselskabet PLAY har de billigste billetter med en mellemlanding på Island. Til april åbner SAS en direkte rute fra Aalborg til New York. Priserne ligger mellem ca. 2.000 og 3.ooo kr. tur/retur.

     

    Fra Aarhus tilbyder PLAY typisk de billigste fly. Priserne minder om afgangene fra Billund og Aalborg.

     

    Ovenfor har jeg f.eks. fundet billetter med afgang fra København  fra torsdag den 20. april til tirsdag den 25. april. På disse datoer koster direkte flybilletter hos KLM og Virgin Atlantic kun 1.962 kr. inkl. håndbagage. (Du kan også vælge lidt billigere fly hos PLAY med en enkelt mellemlanding i Reykjavik hver vej).

     

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    Du kan finde fly til New York stort set alle ugens dage – og typisk ligger prisniveauet som beskrevet ovenfor. Herunder har jeg dog udvalgt de måneder/datoer, hvor du kan du finde de allerbilligste fly til New York 😉

     

    • Rigtig mange datoer i marts
    • 19.04. – 25.04.
    • 20.04. – 25.04.
    • 22.04. – 29.04.
    • 24.04. – 30.04.
    • Rigtig mange datoer i maj

     

     

    Rejse til New York – hotel

    Hoteller er der nok af i New York, og derfor kræver det lidt x-faktor at skille sig ud fra mængden. Og det har det firstjernede The Paper Factory Hotel i Queens!

     

    Du vinder ingen præmier for at gætte, at hotellet før i tiden var en papirfabrik. Ja, faktisk husede bygningen helt oprindeligt en radiofabrik tilbage i 1920’erne. Men i løbet af 1960’erne (bl.a. på baggrund af en boomende avisbranche) blev bygningen brugt som papirfabrik. I takt med digitaliseringen blev papir dog en langt mindre efterspurgt vare, og derfor fungerer “papirfabrikken” i dag som et nyt, moderne hotel i flotte, historiske rammer med en lækker beliggenhed i Queens. Lidt af en historie for et hotel!

     

    The Paper Factory Hotel handler dog ikke kun om en fascinerende fortælling – selve hotellet er nemlig virkelig fedt! Til at starte med udstråler hotelbygningen naturligvis et råt, industrielt design. Indvendigt har man forståeligt nok valgt at lade indretningen afspejle bygningens industrielle historie og identitet.

     

    Hotellet og værelserne er derfor fyldt med fede og lidt ‘quirky’ designvalg og -detaljer, der på fornem vis iscenesætter hotellets fortid som papirfabrik. Men du må endelig ikke tro, at du kun betaler for et fedt design.

     

    Når alt kommer til alt, får du et moderne og yderst service-orienteret hotel med komfortable værelser, gratis wi-fi, døgnåben reception og fitnesscenter. I øvrigt har du kun ca. 15 minutter med metroen ind til ‘Midtown Manhattan’.

     

    Jeg har i dette eksempel fundet et 5-nætters ophold fra torsdag den 20. april til tirsdag den 25. april til 5.200 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun  2.600 kr. pr. person. Prisniveauet for lignende ophold svinger mellem ca. 1.000 og 2.000  kr. pr. nat.

     

    Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i New York, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

     

     

    Billeder fra The Paper Factory Hotel 

    Rejse til New York

    Rejse til New York

    Rejse til New York

    Rejse til New York

     

     

    Billeder af New York

    Rejse til New York

    Rejse til New York

    Rejse til New York

     

     

    Vil du gerne læse mere om New York, så vil jeg anbefale dig at kigge forbi min guide om billige storbyrejser til New York. Her får du gode tips og tricks til din New York-rejse, og du kan bl.a. læse om nogle af New Yorks bedste shoppingsteder.

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Hvis du vil vide, hvordan du kommer til og fra de forskellige lufthavne i New York, kan du læse min artikel om lufthavnstransport i New York.

     

     

    Pas, visum og corona i USA

    USA er visumfrit i op til 90 dage.

     

    Hvis du er færdigvaccineret, kan du rejse ind i USA med en gyldig ESTA og en Combined Passenger Disclosure and Attestation.

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    10 kommentarer til Storbyrejse til New York: 5 nætter på 4* hotel fra kun 4.562 kr. p.p. inkl. fly

    se fly se hotel