Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 6.697 kr.
Atlanterkrydstogt-banner-1080x1080
Krydstogt

Krydstogt i Caribien med storbyferie i Miami

8 dage med fly tur/retur, cruise i Caribien og hoteller i Miami

Krydstogt |

Krydstogt i Caribien med storbyferie i Miami

Glem du bare alt om frostgrader og forfrysninger denne vinter. Vi har nemlig sammensat en forrygende rejse til Miami, der også byder på et krydstogt i Caribien. Med andre ord venter der dig solrig storbyferie i en af USA’s fedeste byer – Miami – og et caribisk krydstogt, der sætter kurs mod til to af de mest attraktive øer i Caribien – Bahamas og Ocean Cay! Det bliver altså ikke bedre! Krydstogtet er selvfølgelig inklusive helpension. Så pak du blot tasken med shorts, solbriller og det gode humør – Miami og Caribien venter forude! 🏝️☀️

Storbyferie i Miami og krydstogt i Caribien

februar – marts

fra

6.697 kr.

✈️ Fra København og Billund

🏖️ Storbyferie i Miami med hoteller på Miami Beach

🛳️ Caribisk cruise til Ocean Cay og Bahamas inkl. helpension

Billige fly til Miami

2.737 kr.

Første 3 nætter i Miami

1.631 kr.

Krydstogt i Caribien

1.815 kr.

Sidste nat i Miami

514 kr.

Hoteller

2.145 kr.

Fly

2.737 kr.

Krydstogt

1.815 kr.

Total (pr. person):

6.697 kr.

Krydstogt i Caribien – Bahamas og Ocean Cay

Lad os starte med det vigtigste først – og ved denne rejse er det uden tvivl krydstogtet fra Miami.

Ovenfor har vi fundet et 3-nætters krydstogt med afgang fra Miami, der er et af verdens største cruise-hotspots.

Du kommer til at sejle med MSC Divina – et elegant og glamourøst skib med plads til knap 4.000 gæster. MSC Divina er i øvrigt ét af kun fire skibe, der sejler til Ocean Cay (som vi kommer til om lidt).

Skibet sejler afsted fra Miami fredag den 28. februar kl. 17.00, og morgenen efter (lørdag den 1. marts kl. 08.00) ankommer det til Freeport, Bahamas!

Bahamas behøver næppe den store introduktion. Her får du caribisk tropeferie for alle pengene, og du kommer helt sikker til at nyde dit ophold på øen. Du tilbringer i alt 10 timer på Bahamas, da skibet sejler videre samme aften kl. 18.00.

Næste morgen rammer du så Ocean Cay kl. 08.00. Og Ocean Cay er altså en ret speciel destination! Der er nemlig tale om en privat ø, som rederiet MSC erhvervede sig i 2015. For den nette sum af 200 millioner dollars fik MSC papir på en 100 år lang lejekontrakt! Siden har de forvandlet øen til deres eget lille caribiske paradis! Og det er altså her, du kommer til at tilbringe 10 timer på krydstogtets tredje dag!

Skibet sejler videre fra Ocean Cay kl. 18.00, og du ankommer til Miami kl. 07.00 om morgenen mandag den 3. marts.

Krydstogt i Caribien

Krydstogt i Caribien

I forhold til tiden du tilbringer til havs, kommer du i øvrigt på ingen måde til at kede dig. Skibet MSC Divina er nemlig spækket med alverdens faciliteter. Alt lige fra forskellige polområder til spafaciliteter og Formel 1-simulator!

Krydstogtet er inklusive helpension og koster kun 1.815 kr. pr. person. Du kan finde flere andre caribiske krydstogter fra Miami, hvis du klikker på “andre cruises” i tilbudsboksen ovenfor.

Flybilletter

Krydstogtet varer som sagt fra fredag den 28. februar til mandag den 3. marts. Men du skal jo også bruge et par flybilletter til Miami.

Og de billigste billetter, der passer til dette krydstogt, finder du fra København fra tirsdag den 25. februar til tirsdag den 4. marts.

På disse datoer kan du booke billetter hos Finnair fra kun 2.737 kr. inkl. håndbagage og gode flytider (én kort mellemlanding hver vej).

Hoteller

Som rejsen er skruet sammen, får du brug for tre nætter i Miami før krydstogtet og en enkelt overnatning efter krydstogtet.

Til de første tre nætter (25.02. – 28.02.) har vi fundet det lækre firstjernede The Meridian Hotel Miami Beach (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2024).

Og det har altså en beliggenhed, der siger sparto!

Hotellet ligger nemlig midt i South Beach – mindre end 300 meter fra Collins Avenue (gennemgående boulevard på Miami Beach), ca. 450 meter fra Ocean Drive (berømt gade med art deco-bygninger) og ca. 550 meter fra stranden! 🏖️

Hotellet er desuden lyst og lækkert indrettet med mange grønne planter. Og så er der et lille poolområde på hotellet. Kort sagt får du en lækker, lille base til dine første dage i Miami.

Prisen for et topersoners ophold i tre nætter (25.02. – 28.02.) lyder på i alt 3.261 kr. Det svarer til kun 1.631 kr. pr. person.

Krydstogt i Caribien med storbyferie i Miami

Krydstogt i Caribien med storbyferie i Miami

Til den sidste nat i Miami (03.03. – 04.03.) har vi fundet det anmelderroste Kasa El Paseo Miami Beach (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).

Hotellet ligger på Miami Beach, og lige rundt om hjørnet finder du historiske Española Way, der siden 2017 (hvor gaden blev renoveret) har oplevet en renæssance. Her finder du en masse hyggelige barer og spisesteder.

Og som om det ikke var nok, har du kun seks minutters gang ned til stranden 🏖️

Dette hotel koster i alt 1.027 kr. – dvs. kun 514 kr. pr. person.

Krydstogt i Caribien med storbyferie i Miami

Oplevelser i Miami

Vil du gerne sondere terrænet for spændende ture og aktiviteter i Miami, kan du gøre det på GetYourGuide.


Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Krydstogt i Caribien med storbyferie i MiamiKrydstogt i Caribien med storbyferie i Miami

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud