Lufthavnstransport i New York kan godt virke lidt uoverskueligt, specielt hvis du er førstegangsbesøgende. Men transporten fra lufthavn til New York behøver ikke bekymre dig længere, da jeg nok skal hjælpe dig godt på vej!
Når du flyver til New York fra Danmark, lander du næsten altid enten i enten John F. Kennedy International Airport (JFK), Newark Liberty International Airport (EWR) eller Stewart International Airport (SWF).
Klik herunder for at læse om transporten til og fra de forskellige lufthavne:
- JFK International Airport (JFK)
- Newark Liberty International Airport (EWR)
- Stewart International Airport (SWF)
Lufthavnstransport i New York – Transport fra JFK til Manhattan, New York (JFK)
John F. Kennedy International Lufthavn er New Yorks største lufthavn. Og ift. transport fra JFK til Manhattan, New York, har du et par forskellige muligheder.
Den billigste løsning finder du med offentlig transport.
Fra lufthavnen kan du tage lufthavnens eget AirTrain til den nærmeste metrostation – Jamaica. En enkeltbillet med AirTrain koster 8 dollars (ca. 55 kr.).
Herefter skal du købe en separat billet til metroen, som kan tage dig videre ind til det centrale New York. Hele turen fra lufthavnen til Manhattan (New Yorks centrum) tager ca. 45 minutter.
AirTrain i JFK-Lufthavn
TIP: Jeg vil anbefale at købe et MTA Metro Card, som du kan bruge både i metroen og bussen i New York. Det minder lidt om det danske rejsekort, hvor kan sætte penge ind på kortet på metrostationerne.
Du kan også købe et Unlimited Metro Card til længere rejser på 7 dage til 33 dollars (ca. 230 kr.) eller 30 dage til 127 dollars (ca. 887 kr.). Med et Unlimited Card kan du køre med metro og busser lige så tosset du vil.
Metro card
Ud over metroen er der selvfølgelig også mulighed for at tage private køretøjer såsom taxi, udlejningsbiler eller Uber. En taxi til Manhattan koster omkring 52 dollars. (ca. 363 kr.)
Du kan læse mere om transport fra JFK på deres hjemmeside.
Transport fra Newark til Manhattan, New York (EWR)
Newark Lufthavn (EWR) ligger i nabostaten New Jersey, som grænser op til New York.
Ift. transport fra Newark til Manhattan, New York, har du et par forskellige muligheder.
De fleste foretrækker at tage lufthavnens AirTrain til den nærmeste metrostation, og herefter købe en separat billet til New Jerseys metro, NJ Transit, for at komme ind til New York. Prisen for en AirTrain-billet fra EWR er 8 dollars (ca. 55 kr.).
AirTrain i Newark Lufthavn
Vær opmærksom på at et MTA MetroCard kun gælder i selve New York og derfor ikke kan bruges til at komme til og fra Newark Lufthavn.
Du har også mulighed for at tage bussen Newark Airport Express, fx til Grand Central Station, hvilket vil koste omkring 19 dollars. (132 kr.)
Grand Central Station
Udover metroen og bussen er der selvfølgelig også mulighed for at tage private køretøjer såsom taxi, udlejningsbiler eller Uber. En taxi til Manhattan koster ca. 50 dollars. (ca. 350 kr.)
Du kan læse mere om transport fra Newark på deres hjemmeside.
Transport fra Stewart Airport til Manhattan, New York (SWF)
New York Stewart International Airport ligger ca. 110 km fra New York Citys bymidte og Manhattan. Du skal derfor regne med en transporttid på mindst halvanden time.
Fra Stewart Airport har du forskellige muligheder for at komme ind til Manhattan, New York. Den nemmeste og billigste løsning vil være at tage Coach USA’s Stewart Airport Express Bus.
Bussen kører direkte til centrum af Manhattan. En busbillet koster 22 dollars (ca. 154 kr.) hver vej, og turen tager omkring halvanden time.
Du kan læse mere om transport fra Stewart på deres hjemmeside.
Hvis du gerne vil en tur til New York kan du læse mere om billige rejser til New York her.