
Rejse til Koh Samui – luksusferie i Thailandbugten
2 nætter i Bangkok og 11 nætter på Koh Samui inkl. fly og hoteller
Længes du efter sol, strand og kokospalmer – så rammer thailandske Koh Samui bullseye! Koh Samui ligger i Thailandbugten og er Thailands næststørste ø (efter Phuket). Øen er således tilpas stor til at tilbyde et fantastisk miks af buddhistisk thaikultur, forrygende spiseoplevelser, frodig tropenatur og selvfølgelig de lange, smukke, palmeklædte drømmestrande
Vi har sammensat en rejse til Koh Samui, hvor du starter med at have et par dage i Thailands pulserende hovedstad, Bangkok. Så trænger du til luksus og tropisk varme, så er det bare med at få pakket kufferten! Thailand og Koh Samui venter forude!
Og hold nu fast i solhatten, for du kan altså komme afsted i 14 dage med alle fly og hoteller for under 6.500 kr. pr. person! 😍
Rejse til Bangkok og Koh Samui
november – marts
fra
6.422 kr.
✈️ Fra København
Anmelderrost luksusresort på stranden
Kombineret med storbyferie i Bangkok
Rejse til Koh Samui – fly til Bangkok
I dag har vi fundet returbilletter til virkelig gode priser fra København til Bangkok. En perfekt start på din rejse til Koh Samui!
IndiGo sørger for de billige flybilletter til Bangkok og med kun en kort mellemlanding i Mumbai på vejen ✈️
Ovenfor linker vi f.eks. til en afgang fra onsdag den 11. marts til onsdag den 25. marts, hvor returbilletter kun koster 3.090 kr. pr. person! 🤯
Og når du skal være afsted så længe, er det meget rart at IndiGo inkluderer 1 stk. indtjekket bagage på maks. 30 kg i deres flybilletter – så har du vist også plads til et par souvenirs 🧳
Vil du hellere flyve til Phuket eller Krabi, kan du eventuelt smutte forbi vores side om billige fly til Thailand.
Eksempler på billige rejsedatoer
Du kan rejse alle ugens dage – vi har dog haft held med at finde de billigste fly på følgende dage:
- Udrejse: onsdage, fredage og søndage
- Hjemrejse: onsdage og fredage
Bangkok – hotel
Fordi du flyver til og fra Bangkok Lufthavn, har vi i dette eksempel sørget for, at du ikke kun får one night in Bangkok, men hele to nætter, før turen går videre til Koh Samui 🏝️
Bangkok er en kæmpestor by med et stort udvalg af hoteller. Og priserne er generelt superlave. Så det er sjældent et problem at finde noget inden for budgettet.
I dette eksempel har vi fundet det firstjernede Casa Nithra Bangkok. Her får du et både godt og billigt mellemklassehotel med en central beliggenhed. Lige hvad man har brug for på sådan en rejse til Thailand 😍
Fra hotellet kan du på ca. 30 minutter gå til tre af Bangkoks store buddhistiske templer – Wat Pho, Wat Saket og Wat Benchamabophit. Så beliggenheden er helt perfekt til sightseeing i Bangkok! 📸
Værelserne er ganske moderne og udstyret med alle de fornødne faciliteter (dvs. aircondition, wi-fi, komfortable senge og et godt badeværelse).
Samtidig gemmer hotellet på en lækker, lille rooftop-pool, hvor du kan nyde den thailandske sol i en liggestol og køle af med en dukkert i ny og næ 🌊
Prisen for to nætter i et superior-dobbeltværelse fra torsdag den 12. marts til lørdag den 14. marts er i alt 978 kr. – dvs. kun 489 kr. pr. person. 🔥


Fly til Koh Samui
Efter to dage i den støjende storby bliver det godt med lidt ro. Vi sender dig derfor videre til Koh Samui, som virkelig indbyder til afslapning og strandferie 🏖️
Fra Bangkok kan du selv vælge, hvordan du vil fortsætte din rejse til Koh Samui.
Den klart hurtigste og nemmeste løsning er at booke et fly. Flyveturen mellem Bangkok og Koh Samui tager under halvanden time, og de billigste returbilletter koster typisk mellem 900 og 1.300 kr.
I dette eksempel har vi taget udgangspunkt i en indenrigsrejse med Bangkok Airways ✈️
Ovenfor linker vi f.eks. til en afgang fra lørdag den 14. marts til onsdag den 25. marts, hvor billetterne kun koster 890 kr. tur/retur.
En anden løsning vil være at booke transport med bus og færge (pakkeløsning). Denne løsning er billig (ofte kun 200-300 kr. pr. vej), men den samlede rejsetid lyder på knap 15 timer 🚢
Koh Samui – hotel
Velkommen til Koh Samui. Og frem med klipklapperne og solcremen, for nu er der dømt badeferie! 🩴
På denne rejse til Koh Samui bliver du indlogeret på det firstjernede White Sand Samui Resort.
Her er stranden med det flotteste turkisblå vand lige i baghaven, og så har hotellet to udendørs pools og en børnepool med tropiske vibes 🌴
Vi bliver lige nødt til at kommentere på indretningen, for wauw! Stilrent og moderne, hvor naturens farver og materialer er blevet brugt helt rigtigt i samspil med omgivelserne. Indretningsartiketen har gjort et flot stykke arbejde her 😍
Værelserne har blandt andet altan, aircondition, badekåber, køleskab, gratis toiletartikler, så du kommer helt sikkert ikke til at mangle noget på dit ophold ✨
På hotellets restaurant serveres der thailandske retter, og nede på stranden finder du også et udvalg af spisesteder, der serverer både lokale og internationale retter 🍲
11 nætter i det her paradis fra lørdag den 14. marts til onsdag den 25. marts koster i alt 3.905 kr. – dvs. kun 1.953 kr. pr. person i et deluxe-værelse
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Koh Samui, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.


Efter 11 nætter på skønne Koh Samui er det tid til at vende tilbage til Bangkok ✈️
I dette eksempel flyver du retur til Bangkok onsdag den 25. marts om morgenen, hvor du senere samme aften flyver fra Bangkok til København.
Vil du hellere tilbringe en eller to overnatninger i Bangkok i slutningen af din rejse, kan du også sagtens det.
Og som altid med rundrejser som denne er du mere end velkommen til at skræddersy din egen rejse og vælge de hoteller og flytider, der passer dig bedst
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Rejse til Koh Samui – oplevelser
Vil du gerne se, hvad du kan opleve på en rejse til Koh Samui? Så smut forbi Getyourguide.
Rejse til Koh Samui – Prisoversigt
- Fly fra DK til Bangkok: 3.090 kr.
- Hotel i Bangkok: 489 kr.
- Fly tur/retur mellem Bangkok og Koh Samui: 890 kr.
- Hotel på Koh Samui: 1.953 kr.
- I alt: 6.422 kr.
Rejse til Koh Samui – pas og visum
Thailand er visumfrit i op til 60 dage for turistrejser.
Du skal dog udfylde et Thailand Digital Arrival Card (TDAC). Du kan tidligst udfylde formularen tre dage før ankomst via dette link: Thailand Digital Arrival Card 📃
Herudover skal dit pas være gyldigt i 6 måneder ud over datoen for indrejsen.
Kort om IndiGo
IndiGo er verdens femtestørste flyselskab og har som mål at blive verdens største inden 2030. De store vækstambitioner betyder, at man næsten er garanteret at flyve med spritnye fly (primært Airbus). Faktisk har IndiGos fly en gennemsnitsalder på blot 4,7 år, hvilket gør det til den yngste flåde blandt verdens største flyselskaber.
Men på trods af at de køber fly på stribe, er der alligevel ikke nok til at betjene alle deres ruter. Det betyder, at IndiGo på ruten mellem København og Mumbai indtil videre benytter norske Norse Atlantic Airways på deres vegne ✈️
Kommentarer (2)
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Suzan Grølsted
Kan ikke finde en eneste dato til den pris?
Søren fra Rejsespejder
Hej Suzan 🙂
Tak for din kommentar.
Der skulle gerne være datoer til den pris.
Når du klikker ind på tilbuddet, kan du evt. bruge lavpriskalenderen (som du finder ved at først klikke på den sorte knap “View package options” og derefter på “When – Select your dates”). Så kan du se fraprisen for alle månederne.
Og her leder du efter prisen 689 euro – som er prisen for et 7-nætters ophold for to personer. 689 euro svarer til ca. 5.140 kr. – hvilket giver en pris på kun 2.570 kr. pr. person 🙂
Jeg håber, at det gav mening. Ellers må du endelig sige til 🙂