Hvad siger du til en dejlig juletur til Dublin? Fra slutningen af november og gennem december bliver Irlands hovedstad et sandt juleeventyr. Gå på opdagelse blandt hyggelige julemarkeder, nyd synet af de smukt pyntede gader, og få styr på juleshoppingen i de mange butikker. På de lokale pubs kan du opleve den unikke irske stemning med livemusik, dans og et godt glas Guinness – det er et must, når man besøger Dublin!
Byen har også masser af spændende oplevelser at byde på, som Trinity College, Kilmainham Gaol eller Jameson Distillery, hvor du kan tage en whiskey-tour og måske smage på de våde varer. Er du til øl, eller vil du bare lære mere om irsk kultur, så er Guinness Storehouse et fantastisk sted at besøge. Uanset om du er til julens magi, sightseeing eller god mad og drikke, har Dublin alt, hvad hjertet begærer i vintermånederne! ❄️🎄
Jul i skønne Dublin
november – december
1.407 kr.
✈️ Fra København
📍 Hotel centralt i Dublin
🎄🎁 Juleshopping og -hygge
Hotel i Dublin
953 kr.
Billige fly til Dublin fra København
454 kr.
Fra Aalborg
Fra Billund
Fra Aarhus
Hotel
953 kr.
Fly
454 kr.
Total (pr. person):
1.407 kr.Juletur til Dublin – hotel
Til en juletur til Dublin har vi selvfølgelig gået efter et hotel med en central beliggenhed, så du kan få mest muligt ud af dit ophold i den irske hovedstad.
På din tur til Dublin skal du bo på det trestjernede Hotel St. George.
Hotellet ligger supercentralt tæt på toppen af O’Connell Street midt i centrum. Du har en kort gåtur til det populære shoppekvarter på Henry Street!
Du kan gå til Trinity College og det stemningsfulde Temple Bar på kun ca. 15 – 20 minutter. Så du kan hurtigt komme rundt til byens største seværdigheder 🏛️✨
Selve hotellet er indrettet i klassisk georgiansk stil med en fantastisk hotellounge, der byder på antik trappe, krystallysekroner og marmorpejse.
Værelserne har alle nødvendigheder som eget badeværelse, gratis wi-fi, tv og te- og kaffefaciliteter. Lufthavnsbussen stopper i øvrigt kun 2 minutters gang fra hotellet, så det bliver næsten ikke nemmere 🧳✈️
Et topersoners ophold fra lørdag den 12. december til mandag den 14. december koster i alt 1.906 kr. Det svarer til kun 953 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Dublin, er du selvfølgelig velkommen til det.


Juletur til Dublin – fly
Til din juletur til Dublin skal du selvfølgelig have fat i nogle flybilletter. Fra Danmark kan du i vintermånederne kun flyve direkte fra København.
Her kan du finde afgange alle ugens dage med SAS og Ryanair. Prisniveauet for de billigste returbilletter lige i december ligger typisk mellem ca. 450 og 900 kr.
I eksemplet her har vi f.eks. fundet en afgang fra København fra lørdag den 12. december til mandag den 14. december til kun 454 kr.
Du kan også finde afgange fra både Aalborg, Billund og Aarhus, hvor du hver vej har en mellemlanding i København eller Amsterdam. Priserne for de billigste returbilletter starter her fra ca. 1.400 – 1.600 kr. tur/retur.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske (40 x 20 x 25 cm). Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse vores miniguide om Ryanairs bagageregler.
Juletur til Dublin – eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Afgange alle ugens dage
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Juletur til Dublin – julemarkeder
I år holder det populære julemarked Christmas at the Castle desværre lukket, fordi slottet skal bruges til officielle arrangementer i forbindelse med Irlands EU-formandskab.
Men bare rolig! Der er stadig masser af julestemning at komme efter alligevel! 🎄
Smithfield Christmas Market (TwinkleTown) – Dublins nyeste julemarked
I år kan du igen besøge det nyere Smithfield Christmas Market, som finder sted på Smithfield Square fra den 20. november til den 31. december. Markedet er åbent dagligt fra kl. 11.00 (10.00 i weekender) til 21.00 og lover at blive en uforglemmelig oplevelse.
Markedet vendte tilbage i 2025 med et helt nyt navn – TwinkleTown – og en komplet opdatering. Med det nye navn fulgte også masser af nye attraktioner, herunder en familievenlig pantomime, en skøjtebane, pariserhjul, et gammeldags tivoli, julemarked og den hyggelige Twinkle Tavern.
Swords Castle Christmas Market
Et andet charmerende alternativ er Swords Castle Christmas Market, som afholdes over to weekender fra den 27. til 29. november og igen den 5. og 6. december 2026.
Markedet finder sted inden for murene af det historiske 1200-tals slot Swords Castle, i historiske omgivelser nord for Dublin. Her kan du slentre rundt blandt hyggelige boder med kunsthåndværk, julepynt og lokale lækkerier – omgivet af flot julebelysning og autentisk middelalderstemning 🏰✨
Der er helt gratis adgang, så det er oplagt til en hyggelig og stemningsfuld udflugt uden krav om billetbestilling!
Grafton Street og julebelysning
Grafton Street, Dublins mest kendte shoppinggade, stråler i december med imponerende juleudsmykning og lysinstallationer. Her kan du kombinere shopping med en hyggelig gåtur og nyde den unikke stemning, som kun Dublin kan tilbyde i juletiden.
OBS: Datoerne for julemarkederne er fundet efter bedste evne. Vi vil derfor anbefale, at du selv tjekker op på de seneste opdateringer om de julemarkeder, du gerne vil opleve under dit ophold.

Juletur til Dublin – transport til/fra lufthavnen
Der er ca. 10 km mellem lufthavnen og centrum, så du kan selvfølgelig vælge at tage en taxi.
Hvis du vil med offentlig transport, er den hurtigste mulighed at tage med en Dublin Express-bussen fra lufthavnen ind til centrum. Turen tager lidt under en halv time og koster ca. 80 kr.
Hvis du leder efter mere inspiration til en julerejse kan du med fordel tjekke følgende tilbud: Julerejse til Hamborg | Julerejse til Krakow | Juletur til Wien | Julerejse til Berlin | Julerejse til Colmar | Juletur til Prag | Julerejse til Lübeck
