Hvis du også går og sukker efter en julerejse til Amsterdam, så behøver du ikke vente til jul med at få dit ønske opfyldt. Er du fan af julemarkeder og julehygge, så bør du helt klart besøge Hollands smukke hovedstad i løbet af december! Amsterdam er en skøn by at besøge, uanset hvornår på året du lægger vejen forbi, men i juletiden er der bare ekstra hyggeligt 🎄
Hele byen er oplyst af de fineste julelys, og der er masser af små og store julemarkeder at besøge. Med en julerejse til Amsterdam kan du opleve byens lysfestival, varme dig på en kop kakao, shoppe de sidste julegaver eller bare nyde storbyens skønne stemning. Vi er sikker på, at en julerejse til Amsterdam lige er noget for dig! 🎅🎁
Julerejse til Amsterdam
december
fra
1.771 kr.
✈️ Fra København, Billund og Aalborg
🎄 Oplev julemarkeder og Amsterdam Light Festival
🎁 Få shoppet julegaverne
Hotel i Amsterdam
697 kr.
Fly fra København
Fly fra Billund
Fly fra Aalborg
Hotel
697 kr.
Fly
1.074 kr.
Total (pr. person):
1.771 kr.Julerejse til Amsterdam – hotel
At tage til Amsterdam kan være lidt af en dyr affære på hotelfronten – og du skal jo helst bruge dine penge på julegaver fremfor hotelovernatninger. Men denne gang har vi fundet et flot hotel til en virkelig skarp pris! 😍
I skal nemlig bo på det livlige og moderne The Social Hub Amsterdam West!
Hotellet har en skøn beliggenhed i det dynamiske West-kvarter med metro og sporvogn lige ved døren, så I hurtigt og nemt suser direkte ind til centrum 🚋
Værelserne er moderne, lydisolerede og udstyret med fladskærms-tv, skrivebord, eget badeværelse og gratis wi-fi.
På hotellet finder I både et lækkert fitnesscenter, farverige fællesområder med spil, hyggelige arbejdszoner og en skøn restaurant og bar. 🥗
Her får I en fantastisk og dynamisk base til en uforglemmelig storbyferie i Hollands stemningsfulde hovedstad!
Et ophold her fra mandag den 14. december til onsdag den 16. december koster i alt 1.394 kr. for to personer. Det vil sige kun 697 kr. pr. person 🔥
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel til din julerejse til Amsterdam, skal du naturligvis være velkommen til det.


Julerejse til Amsterdam – fly
Hvis du gerne vil på en julerejse til Amsterdam, så er København den billigste danske lufthavn at flyve fra ✈️
Fra København tilbyder både easyJet, Norwegian, SAS og KLM flyvninger til Amsterdam. EasyJet og Norwegian tilbyder i øjeblikket de billigste returbilletter. Der er afgange alle ugens dage hele året rundt.
I skrivende stund kan du finde en del billetter til priser mellem ca. 1.000 og 1.500 kr. tur/retur 💸
For eksempel har vi ovenfor fundet en afgang fra København fra mandag den 14. december til onsdag den 16. december til 1.074 kr. pr. person. Og så er det ovenikøbet med gode flytider ⏱️
Det er også muligt at flyve direkte fra Billund og Aalborg. Fra disse lufthavne starter priserne dog fra ca. 1.600 kr. hos KLM. Til gengæld må du hos KLM medbringe en stor håndbagagekuffert til bagagehylden. Der er afgange de fleste dage om ugen, og priserne ligger meget stabilt 🧳
Hos easyJet, SAS og Norwegian (og stort set alle lavprisflyselskaber) kan du som udgangspunkt medbringe en mindre håndbagagetaske, som kan være under sædet. Vil du gerne have ekstra håndbagage til bagagehylden, skal det tilkøbes ved siden af 👜
Julerejse til Amsterdam
Én ting er sikkert. Der er altid noget flot at se på med en julerejse til Amsterdam – både store julemarkeder og de lidt mindre og unikke af slagsen. Så det er bare med at tage på eventyr og se, hvad byen har at byde på 🌟
Du kan f.eks. besøge Ice Village, som ligger i Museumplein. Har kan du finde alt det, der bare SKAL være til et julemarked. Skøjteløb, boder, julemusik og meget mere 🎄
Julemarkeder i Amsterdam:
- Christmas Market Amsterdam Ice Village: Du finder julemarkedet i Museumplein. De har åbent fra den 3. december til den 27. december. Entré er gratis.
- Amsterdam Winter Paradise: Bliver afholdt ved messecenteret RAI Amsterdam. De har åbent fra den 12. december til den 2. januar. En Winter Paradise billet koster 24,5 euro.
- Funky Xmas Market: Dette julemarked har plads i Westergasfabriek. Dette indendørs julemarked har kun åbent den 20. december. Entré er gratis.
OBS: Datoerne for julemarkederne er fundet efter bedste evne. Vi vil derfor anbefale, at du selv tjekker op på de seneste opdateringer om de julemarkeder, du gerne vil opleve under dit ophold.



En anden unik oplevelse, du ikke må snyde dig selv for under dine julerejse til Amsterdam, er Amsterdam Light Festival. Denne festival finder sted fra den 26. november til den 17. januar. I denne periode får flere lysinstallationer og -kunstværker lov at stå til åbent skue rundt omkring i byen 💡
Du kan vælge at nyde synet til fods, mens du går gennem byen, eller tage på kanalrundfart.
Tager du turen til fods, er det selvfølgelig helt gratis. Du kan hente festivallens app (fra den 26. november og frem), her kan du få mere information om de forskellige lyskunstværker til din gåtur 👣



Hvis du gerne vil have en hyggelig og lidt anderledes oplevelse på din julerejse til Amsterdam, så skal du tage til Bloemenmarkt (et flydende blomstermarked), der om julen forvandler sig til en grøn oase af juletræer og skønne juledekorationer 🎄
Hvis du leder inspiration til andre julerejser i Europa, kan du med fordel læse vores artikel om de bedste julemarkeder i Europa.
Transport til/fra lufthavnen
I forhold til transport i Amsterdam vil vi i høj grad anbefale dig at købe en Amsterdam Travel Ticket. Med sådan et kort kan du frit benytte dig af byens offentlige transport – busser, sporvogne, metro og færger. Kortet findes til en, to eller tre dage 🚌
Hvis du leder efter mere inspiration til en julerejse kan du med fordel tjekke følgende tilbud: Julerejse til Hamborg | Julerejse til Krakow | Juletur til Wien | Julerejse til Berlin | Julerejse til Colmar | Juletur til Prag | Julerejse til Lübeck |
