Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Længes du efter sol, strand og kokospalmer – så rammer thailandske Koh Samui bullseye! Koh Samui ligger i Thailandbugten og er Thailands næststørste ø (efter Phuket). Øen er således tilpas stor til at tilbyde et fantastisk miks af buddhistisk thaikultur, forrygende spiseoplevelser, frodig tropenatur og selvfølgelig de lange, smukke, palmeklædte drømmestrande 🏖️
Og i dag har vi sammensat et fantastisk tilbud på en rejse til Koh Samui, hvor du også får et par dage i Thailands pulserende hovedstad, Bangkok. Så trænger du til luksus og tropisk varme, så er det bare med at få pakket kufferten! Thailand og Koh Samui venter forude! 🏝️
Drømmerejse til Koh Samui
hele året
fra
9.166 kr.
✈️ Fra København
🏖️ Anmelderrost femstjernet resort
🌆 Kombineret med storbyferie i Bangkok
Rejse til Koh Samui – Fly til Bangkok
Flybilletter til Thailand har længe været megadyre.
Men i dag har vi fundet returbilletter til superlave priser fra København til Bangkok. En perfekt start til din rejse til Koh Samui!
Efter sommeren kan du fra oktober til februar finde billige fly med Europas bedste flyselskab Turkish Airlines med en enkelt mellemlanding i Istanbul hver vej.
Ovenfor linker vi f.eks. til en afgang fra den tirsdag 30. september til den mandag den 13. oktober, hvor returbilletter kun koster 4.276 kr.
Turkish Airlines inkluderer indtjekket bagage i deres billetter.
Eksempler på billige rejsedatoer
- 29.09. – 13.10.
- 30.09. – 14.10.
- 01.10. – 15.10.
- 20.10. – 03.11.
- 21.10. – 04.11.
- 28.10. – 11.11.
- 29.10. – 12.11.
- 30.10. – 13.11.
- 04.11. – 18.11.
- 11.11. – 25.11.
- 18.11. – 02.12.
- 25.11. – 09.12.
- 10.12. – 22.12.
- 07.01. – 19.01.
- 14.01. – 26.01.
- 21.01. – 02.02.
- 28.01. – 09.02.
- Og flere
Bangkok – hotel
Med flybilletterne ovenfor ankommer du tidligt om morgenen til første stop på din rejse til Koh Samui, nemlig Thailands hovedstad, Bangkok. På denne rejse tilbringer du den første nat i byen, inden du næste morgen flyver videre til Koh Samui.
Bangkok er en enorm by med et bredt udvalg af hoteller, og priserne er generelt meget lave. Det er derfor sjældent et problem at finde noget, der passer til budgettet.
I dette eksempel har vi fundet det femstjernede Grand Mercure Bangkok Atrium (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).
Her får du et hotel i topklassen med en praktisk beliggenhed mellem midtbyen og lufthavnen.
Hotellet har endda en pool samt en spa- og wellnessafdeling, hvor du har mulighed for at tilkøbe diverse spabehandlinger. Lige hvad man har brug for efter en flyvetur!
Værelserne er flotte og moderne og udstyret med alle nødvendige faciliteter, herunder aircondition, wi-fi, komfortable senge og eget badeværelse.
Prisen for en nat i et dobbeltværelse fra onsdag den 1. oktober til torsdag den 2. oktober er i alt 373 kr. – dvs. kun 187 kr. pr. person.
Fly til Koh Samui
Inden du kan fortsætte din rejse til Koh Samui, nyde smukke strande og tjekke ind på dit femstjernede resort, mangler du lige det sidste stykke af rejsen!
Fra Bangkok kan du selv vælge, hvordan du vil fortsætte din rejse til Koh Samui.
Den klart hurtigste og nemmeste løsning er at booke et fly. Flyveturen mellem Bangkok og Koh Samui tager under halvanden time, og de billigste returbilletter koster typisk fra ca. 900 kr.
Det er denne løsning, vi har taget udgangspunkt i for dette eksempel.
Ovenfor linker vi f.eks. til en afgang fra Bangkok torsdag den 2. oktober til lørdag den 11. oktober, hvor billetter kun koster 922 kr. tur/retur.
En anden løsning vil være at booke transport med bus og færge (pakkeløsning). Denne løsning er billig (ofte kun 200-300 kr. pr. vej), men den samlede rejsetid lyder på knap 15 timer.
Koh Samui – hotel
Velkommen til Koh Samui! 🌴
På denne rejse har vi ikke sparet på luksus, og det skulle gerne blive tydeligt, så snart du ankommer til resortet.
Du skal nemlig bo på det femstjernede og anmelderroste Fair House Villas & Spa (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).
Resortet ligger på den nordlige del af øen, helt ud til havet og kun ca. 23 minutters kørsel fra lufthavnen 🏝️
I nærheden af resortet kan du blandt andet opleve Bo Phut Strand og natmarkedet Fisherman’s Village Plaza – et område fyldt med hyggelige butikker og spisesteder.
Tilbage til resortet!
Her får du en fantastisk beliggenhed direkte ved havet, et smukt poolområde, en restaurant, en bar, en spaafdeling med et bredt udvalg af behandlinger samt frodige, grønne omgivelser. Alt sammen skaber den perfekte ramme for en luksuriøs ferie ✨
Under opholdet bliver du indlogeret i en rummelig Garden Villa med et stort, lækkert badeværelse og din egen private balkon med udsigt over det smukke haveområde.
Villaen er udstyret med tv, gratis wi-fi, køleskab, et hyggeligt siddeområde og meget mere – så du kommer ikke til at mangle noget!
9 nætter her fra torsdag den 2. oktober til lørdag den 11. oktober koster i alt 6.777 kr. – dvs. kun 3.389 kr. pr. person inkl. morgenmad.





Bangkok – hotel
Efter 9 nætter på skønne Koh Samui er det tid til at vende tilbage til Bangkok.
Din eventyrlige ferie er dog ikke helt slut endnu, da vi har sammensat rejsen sådan, at du tilbringer to nætter i den thailandske hovedstad, inden du vender hjem til Danmark.
Her kan du med fordel overnatte på Thomson Hotel Huamark igen.
To overnatninger her fra lørdag den 11. oktober til mandag den 13. oktober koster i alt 784 kr. – dvs. kun 392 kr. pr. person.
Efter dine to nætter i Bangkok flyver du tilbage til Danmark.
Hermed er din rejse til Koh Samui ved vejs ende.
Som altid med rundrejser som denne er du mere end velkommen til at skræddersy din egen rejse og vælge de hoteller, der passer dig bedst.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Rejse til Koh Samui – Oplevelser
Vil du gerne se, hvad du kan opleve på en rejse til Koh Samui? Så smut forbi Getyourguide.
Rejse til Koh Samui – Prisoversigt
- Fly fra DK til Bangkok: 4.276 kr.
- Hotel i Bangkok: 187 kr.
- Fly tur/retur mellem Bangkok og Koh Samui: 922 kr.
- Hotel på Koh Lipe: 3.389 kr.
- Hotel i Bangkok: 392 kr.
- I alt: 9.166 kr.
Rejse til Koh Samui – pas og visum
Thailand er visumfrit i op til 60 dage for turistrejser. Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder fra indrejsedatoen.
Vil du gerne læse mere om pas- og visumreglerne for Thailand, kan du gøre det på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk.
Kommentarer (2)
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Suzan Grølsted
Kan ikke finde en eneste dato til den pris?
Søren fra Rejsespejder
Hej Suzan 🙂
Tak for din kommentar.
Der skulle gerne være datoer til den pris.
Når du klikker ind på tilbuddet, kan du evt. bruge lavpriskalenderen (som du finder ved at først klikke på den sorte knap “View package options” og derefter på “When – Select your dates”). Så kan du se fraprisen for alle månederne.
Og her leder du efter prisen 689 euro – som er prisen for et 7-nætters ophold for to personer. 689 euro svarer til ca. 5.140 kr. – hvilket giver en pris på kun 2.570 kr. pr. person 🙂
Jeg håber, at det gav mening. Ellers må du endelig sige til 🙂