Du behøver ikke at flygte flere hundrede kilometer væk for at finde et spahotel, for det boomer med lækre spahoteller i vores kære lille Danmark. Med tiden er det kun blevet mere og mere populært at tage på et spaophold, hvor bl.a. afslapning, luksus, velvære og forkælelse er i højsædet. Og der findes jo også altid en god undskyldning for at trække stikket et par dage og sætte sig selv i centrum, ik’? 😉 Hvis du læser med her, får du Rejsespejders bud på 12 af de bedste spahoteller i Danmark. Hotellerne er listet i vilkårlig rækkefølge.

12 af de bedste spahoteller i Danmark
Spahoteller i Danmark – Hotel Thinggaard
Hvor ligger det?
Et af de bedste spahoteller i Danmark finder du lige ved Nationalparken Thy. Her finder du nemlig Hotel Thinggaard som ligger i Hurup. Hotellet har allieret sig med Sydthy Kurbad, som ligger tæt ved hotellet – og det er her, alle spaoplevelserne venter på dig.
Det kan du forvente af spaområdet
På Sydthy Kurbad kan du kan glæde dig til 3 forskellige saunaer, dampbad, saltgrotte, oplevelsesbruser, varmebænk med fodbad, koldtvandsrum, 2 infrarød-kabiner og et stort massagebassin (36 grader) med stjernehimmel.
Men det slutter ikke her! Sydthy Kurbad har også et dejligt udendørsområde med vildmarksbad, jacuzzi, sauna og et relaxområde. Uanset årstid skal du ikke være bange for at bevæge dig udenfor – der er rig mulighed for at få varmet kroppen godt igennem.
Som gæst er frisk frugt, isvand og varme drikke til fri afbenyttelse. Ønsker du at tilkøbe massage- og skønhedsbehandlinger, kan det sagtens lade sig gøre. Du skal bare sørge for at booke i god tid.
Alt i alt så er du her garanteret et af Danmarks bedste spaophold.
Sydthy Kurbad har en aldersgrænse på 18 år til spaafdelingen. Hver tirsdag er der dog “Teenage-dag”, hvor børn fra 12 år må komme ind sammen med en voksen.
Se tilbud her.
Spahoteller i Danmark – Marienlyst Strandhotel
Hvor ligger det?
Et andet af de de bedste spahoteller i Danmark er Marienlyst Strandhotel, som har en beliggenhed helt ud til dejlige Øresund og med udsigt over Kronborg Slot. Mere præcist ligger hotellet i den nordlige del af Helsingør på Sjælland. Marienlyst tilbyder helt klart et af de bedste spaophold i Danmark.
Det kan du forvente af spaområdet
Dine forventninger må gerne være høje til lige netop dette spahotel. For det er absolut et af Danmarks bedste spahoteller! Marienlyst Strandhotel har vundet “Årets Spa” i både 2019 og 2020, og det forstår vi virkelig godt. Deres spaområde er til at tabe kæben over. Nu skal du høre. Der er bl.a. gratis saltterapi, en pejsestue med spasenge, opvarmede bassiner både inde og ude, 2 strandsaunaer med saunagus, en badestue med dampbad og en panoramasauna, der er 60 grader varm.
Du kan også tage et dyp i Øresund og dernæst komme ind i varmen i strandsaunaen, som ligger direkte på stranden. Eller du kan hoppe i poolen udenfor, som holdes varm året rundt. Som gæst er frisk frugt, vand m.m. til fri afbenyttelse. Derudover tilbyder Marienlyst Strandspa også spabehandlinger. Men husk at booke i god tid.
Foruden spaområdet vil vi også fremhæve hotellets restaurant. Her kan du få en gastronomisk oplevelse uden lige, og det bedste ved det hele er, at du fra restauranten har den lækreste havudsigt. Det er næsten umuligt at forlange mere af et hotel.
Marienlyst Strandhotel har en aldersgrænse på 16 år til spaafdelingen.
Se tilbud her.
Spahoteller i Danmark – Kurhotel Skodsborg
Hvor ligger det?
Nord for København finder du Danmarks ældste spahotel, Kurhotel Skodsborg, lige ved vandet. Herfra har du den skønneste udsigt til Øresund og Dyrehavens grønne skov. Her får du suveræne rammer til et spaophold!
Det kan du forvente af spaområdet
Både de ydre og indre rammer er på plads på Kurhotel Skodsborg – og af den grund er hotellet med på Rejsespejders liste over de bedste spahoteller i Danmark.
Der er mange ting der gør Kurhotel Skodborg til et af de bedste spaophold i Danmark. Spaområdet består bl.a. af sauna, saltgrotte, massagebassin, infrarød varme, varme og kolde brusebade, dampbad, scrub, 21 meter svømmebassin, sensory sky, udendørs jacuzzi og koldtvandskar (til ægte vikinger!). Derudover ligger Kurhotel Skodsborg med havet som nabo – et dyp i havet fra den private badebro er derfor også en mulighed. Der er mulighed for forskellige spabehandlinger – du skal dog huske at booke i god tid.
Kurhotel Skodsborg har en aldersgrænse på 15 år til spaafdelingen.
Se tilbud her.


Spahoteller i Danmark – Comwell Kellers Park ved Vejle Fjord
Hvor ligger det?
Comwell Kellers Park har en beliggenhed i Børkop med udsigt over Vejle Fjord. Med den beliggenhed er du i nogle af Danmarks smukkeste rammer.
Det kan du forvente af spaområdet
I 2019 fik Comwell Kellers Park den fornemme titel “Jyllands bedste hotel”. Og det siger jo ikke så lidt. Faktisk var hotellet også med i opløbet om “Årets Spa” 2020. Det flyder nærmest over med velfortjente titler, derfor mener vi også, at hører hjemme på vores liste over de bedste spahoteller i Danmark. Både hotellet og spaafdelingen er noget af det flotteste, vi har set. De flotte omgivelser og gennemførte spa, er med til at gøre Comwell Kellers Park til et af Danmarks bedste spaophold.
I 2019 afsluttede hotellet en udvidelse og renovering af deres spafaciliteter, og det nye område indeholder bl.a. indendørs varmvandspool (32 grader), shower walk, urtesauna, dampbad med mulighed for tyrkisk bad, en sandstrand med lysterapi, udendørs boblebad (38 grader), saltlounge og fodspa med udsigt over Vejle Fjord!
Børn under 12 år har ikke adgang til Comwell Kellers Parks AquaSpa. Og børn mellem 12 og 16 år har kun adgang sammen med en voksen.
Se tilbud her.
Spahoteller i Danmark – Hotel Fjordgaarden i Vestjylland
Hvor ligger det?
Ved Ringkøbing Fjord i det vestjyske finder du Hotel Fjordgaarden. Hoteller ligger tæt ved Vesterhavet og er omringet af den skønneste natur. Og lige netop omgivelserne er én af grundene til, at Hotel Fjordgaarden er med på listen over de bedste spahoteller i Danmark. De flotte omgivelser er klart med til at gøre Hotel Fjordgaarden til et af Danmarks bedste spahoteller.
Det kan du forvente af spaområdet
Her er et simpelt og moderne hotel, hvor naturens materialer er taget med indenfor. Hotellet sørger for, at “RO” er essensen af din oplevelse – og vi kan skrive under på, at de lykkes med den opgave. Fra du træder ind over dørtrinnet, er det som om, at skuldrene falder 10 cm længere ned og hovedet kobler fuldstændig fra. Det skal du virkelig glæde dig til!
Hotellet har et dejligt spaområde med en opvarmet pool, udendørs opvarmet fjordbassin, 4 saunaer, dampbad m.m. Derudover er der også mulighed for at prøve forskellige spabehandlinger (sørg for at booke i god tid). Derudover er der et relaxområde, hvor du kan smide dig i en liggestol foran pejsen med en forfriskning.
Hotel Fjordgaarden har en aldersgrænse på 16 år til spaafdelingen.
Se tilbud her.
Spahoteller i Danmark – HimmerLand Spa Resort
Hvor ligger det?
Du har måske allerede gættet, hvor hotellet ligger – nemlig i Himmerland. Og det ligger i et af Himmerlands skønneste naturområder. Nærmere bestemt finder du hotellet i Farsø i Nordjylland.
Det kan du forvente af spaområdet
HimmerLands tidligere spaafdeling var i 2022 igennem en større renovering. I den nye spaafdeling finder du et wellnessunivers, hvor afslapning og velvære står øverst på listen. Renoveringen af deres spaafdeling, er klart med til at gøre det til et de bedste spaophold i Danmark.
HimmerLands spaområde byder blandt andet på en opvarmet pool og et boblebad på deres store, flotte terrasse. Ligegyldigt om dit besøg er om vinteren eller sommeren, kan du få oplevelsen af at nyde det varme vand udendørs
Derudover finder du en urtesauna, salt relax lounge, dampbad, fodbad og spabaren, der serverer vand, danskvand og frugt i spaområdet. Det er muligt at booke spabehandlinger, men sørg for at gøre det i god tid.
HimmerLand har en aldersgrænse på 14 år til spaafdelingen. Der findes på udvalgte datoer familie-spadage, hvor der er adgang for børn.
Se tilbud her.
Spahoteller i Danmark – Hotel Vejlefjord
Hvor ligger det?
“Slottet i skoven”, som hotellets også kaldes, finder du blandt bøgetræer lige ved Vejle Fjord. I Stouby nær Juelsminde finder du bygningen, som står majestætisk og venter på dig.
Det kan du forvente af spaområdet
Én af vores favoritter blandt de bedste spahoteller i Danmark er uden tvivl Hotel Vejlefjord. Ekstravagant, luksuriøst og moderne er nogle af de ord, der beskriver hotellet og spaområdet allerbedst. Både omgivelserne og deres fantastiske spa, er med til at gøre et ophold på Hotel Vejlefjord et af Danmarks bedste spaophold.
Der er ingen grænser for, hvad du kan opleve i spaen. Faktisk er spaen delt op i 2. Der er De Termiske Bade og Thalasso Spa. Lad os starte med at fortælle om De Termiske Bade. Der finder du bl.a. et 32 grader varmt panoramabad, aromabade, lydbad, ildbad (ca. 42 grader varmt), isbad (ca. 8 grader) og sansebrusere. Og den rækkefølge, vi har listet oplevelserne i, er også den rækkefølge, det anbefales at prøve dem i. Glæd dig til ild- og isbadet!
Når du er færdig indenfor, er der også både opvarmet udendørs bassin, skovsauna, dampbad og aromasauna, som venter på dig.
Thalasso Spa gemmer på et 34 grader varmt saltbad med 8 % salt, hvilket vil få dig til at ligge og flyde. Derudover finder du også en saltsauna og en udendørs bruser. Hotellet tilbyder også diverse spabehandlinger (sørg for at booke i god tid).
Hotel Vejlefjord har en aldersgrænse på 14 år til spaafdelingen.
Spahoteller i Danmark – Griffen Spa Hotel på Bornholm
Hvor ligger det?
Midt i Rønne på Bornholm ligger Griffen Spa Hotel, som har den dejligste udsigt over Østersøen. Vi vil mene, at hotellet har en af Bornholms allerbedste udsigter! Hotellet ligger nær Rønnes lystbådehavn, den gamle bydel og det livlige torv i byen. Med en nyrenoveret spa er Griffen blandt de bedste spahoteller i Danmark.
Det kan du forvente af spaområdet
I 2017 blev Griffen Spa Hotel totalrenoveret, og det har kun gjort godt for hotellet – for sikke en spaafdeling, der er kommet! Som gæst på hotellet har du adgang til det 1.000 m² store spaområde, som kaldes for “Den Bornholmske Diamant Spa”.
Spaområdet byder på bl.a. sauna, spabad, opvarmet indendørspool og kneipp-bassiner, der veksler mellem tropiske grader og 0 grader. Hvis du er en af de hårde og modige typer, kan du også prøve at massere dig med is fra Isfontænen, hvor frisk is drypper ned i en granitskål. Hotellet tilbyder også diverse spabehandlinger (sørg for at booke i god tid).
Griffen Spa Hotel har en aldersgrænse på 16 år til spaafdelingen.
Se tilbud her.
Skallerup Seaside Resort – Romulus
Hvor ligger det?
Det næste hotel på listen over de bedste spahoteller i Danmark, finder du fem kilometer nord for Lønstrup i Nordjylland. Her ligger Skallerup Seaside Resort midt i skøn natur direkte ud til havet. Her får du perfekte rammer med højt til loftet, natur lige uden for døren, wellness og et af de bedste spaophold i Danmark.
Det kan du forvente af spaområdet
Med et af Jyllands bedste spaområder fortjener Romulus uden tvivl en plads på listen over de bedste spahoteller i Danmark.
Med inspiration fra det antikke Rom har Romulus skabt et velværeunivers med en dejlig afslappende atmosfære. Romulus er ikke blot traditionel wellness – nej, det er som at træde ind i en anden verden. Og det er en god én af slagsen.
Romulus indeholder 4 thermal-bade, koldtvandsbad, udendørs varmtvandsbassin, vildmarksbad, saltterapi, sauna, sansesauna, saunagus, hvileområde og vandmassage. Som gæst i Romulus får du også gratis frugt, te, vand m.m. Vil du fuldende din oplevelse i Romulus, kan du overveje at booke en wellnessbehandling. Husk at booke i god tid.
Romulus har en aldersgrænse på 16 år til spaafdelingen.
Alsik Hotel & Spa i Sønderjylland
Hvor ligger det?
I 2019 fik Danmark et nyt luksushotel, og dét hotel finder du i Sønderborg. Vi taler selvfølgelig om Hotel Alsik, som er indehaveren af Danmarks største spa. Men mere om det lige om lidt. Hotellet pryder Sønderborgs havnefront, og du har udsigt over både Sønderborg by og et af de smukkeste fjordlandskaber i Danmark.
Det kan du forvente af spaområdet
På Alsik Hotel & Spa kan du opleve både Alsik Spa Pool og Alsik Nordisk Spa – og lægger man begge disse spaområder sammen, udgør hotellets spaafdeling et 4.500 kvadratmeter stort wellness-himmerige.
Der er mere end 60 forskellige spa- og wellnessoplevelser fordelt på fire forskellige etager. Det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke? Alsik Spa Pool og Alsik Nordisk Spa byder på forskellige saunaer, oplevelsesbrusere, indendørspool, hot tubs og en fantastisk udendørs infinity saltvandspool (opvarmet).
Hotellet tilbyder også diverse spabehandlinger (sørg for at booke i god tid).
Alsik Hotel & Spa har en aldersgrænse på 18 år til spaafdelingen.
Se tilbud her.

Manon Les Suites Guldsmeden i København
Hvor ligger det?
I det centrale København ligger der en gemt perle – Manon Les Suites Guldsmeden. Her kan du opleve Bali-vibes lige midt i København. Når du læser mere om hotellet, vil du forstå, hvorfor den selvfølgelig skal med på listen over de bedste spahoteller i Danmark. Ta’ os på ordet!
Det kan du forvente af spaområdet
Du behøver ikke at rejse til Bali for at føle, du befinder dig på Bali. Du skal til Manon Les Suites Guldsmeden i stedet for – her er det nemlig som at være på den eksotiske ø. Her finder du et eventyrligt poolområde med eksotisk junglestemning, grønne palmer og planter, der hænger ned fra glasloftet. Lyder det ikke utroligt?
En særdeles eksotisk boheme-indretning gør hotellet til helt sin egen, og det er ikke svært at forstå, hvorfor mange valfarter til hotellet for at få oplevelsen af Bali herhjemme i Danmark.
Hotellet er helt perfekt til at nyde en cocktail eller en frisk smoothie – og der er sågar også en dejlig tagterrasse, hvor du kan sidde og nyde udsigten over København.
Ingen børn er tilladt i poolen efter kl. 20.00 – og den første fredag i hver måned er der ikke adgang for børn i poolen efter kl. 18.00.
Hotel Arthur/Ni’Mat Spa i København
Hvor ligger det?
I en lille brolagt gyde ved Københavns gamle søer finder du endnu et af de bedste spahoteller i Danmark: Hotel Kong Arthur. Her er du tæt på torvehallerne, Ørstedparken og Nørreport. Mere centralt bliver det vist ikke. Og som prikken over i’et har du mulighed for at tilkøbe adgang til Ni’Mat Spa, som er Københavns største og ældste spa. Lokationen og den store spaafdeling, giver rammer til et af de bedste spahoteller i Danmark.
Det kan du forvente af spaområdet
Vi vil starte med at fortælle, at Ni’Mat Spa har modtaget flere priser for byens bedste spa. Så er standarden ligesom lagt.
Spaafdelingen kaldes for Vandtemplet og byder på boblebad, sauna, saltvandsbassin, aromatisk dampbad, jacuzzi, koldtvandsspand og afslappende områder med liggestole. Vi kan garantere, at du træder ind i et rum med en generel behagelig atmosfære. Ni’Mat Spa tilbyder også forskellige spabehandlinger – du skal blot huske at booke i god tid. Særligt disse spabehandlinger er blevet rost til skyerne af tidligere gæster.
Ni’Mat Spa har en aldersgrænse på 16 år til spaafdelingen.
Hvis du efter at have læst vores liste har fået lyst til at forkæle dig selv med en spaoplevelse, kan du med fordel besøge vores side med spaophold.