Rejsespejder er en kommerciel side.Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.Læs mere
Man får altid at vide, at man skal ud i naturen, hvis man føler sig stresset eller har brug for at slappe af. Derfor har vi fundet et spahotel midt i den svenske vildmark blandt granitklipper og grantræer – VANN Spa Hotell
VANN Spa Hotell er et af Sveriges skønneste spahoteller med egen strand og badebro, store fitnessområder, otte pools, sauna, dampbad og en spa-afdeling på hele 1.000 m² med store panoramavinduer ud til Gullmarsfjorden og den idylliske natur.
Her kan du trække vejret
Og så har vi i dag fundet opholdet til en kanon pris, der er ligeså uimodståelig som omgivelserne!
Midt i den svenske vildmark og i et fredet naturreservat finder du denne arkitektoniske perle, der er designet af en af Sveriges største arkitekter Gert Wingårdh.
Her får du en placering direkte ud til Sveriges dybeste fjord, Gullmarsfjorden, der er omringet af klipper, skove og den rå natur. Selve hotellet er formet i skandinavisk minimalisme, der ubesværet flyder sammen med naturen.
Og netop naturen er vigtig for VANN Spa Hotell, der bl.a. bruger 100 % vedvarende energi. Du kan altså både slappe af og have god samvittighed
Hotellets spa-afdeling spreder sig ud på hele 1.000 m². Der er to bassiner udenfor og hele seks forskellige varm- og koldvandsbassiner indenfor. Og så er fjorden jo lige udenfor, hvis du vil være helt tæt på naturen.
Der tilbydes naturligvis også et hav af saunaer og motions-, behandlings- og afspændingsformer.
Opholdet er inklusive morgenmad. Den nyder du i restauranten med fjordudsigt, hvor der hver dag også serveres det lækreste friskbagte brød og kager. Vi er jo i Sverige. De elsker deres fika!
Hotellet har også en bar, der serverer flotte drinks, kaffe og te, som du kan tage med ind i pejsestuen.
Og så skal det lige siges, at området har nogle virkelig flotte vandreruter, så selvom du måske ikke tager på spa-hotel for at vandre, så vil vil alligevel lige råbe højt om det. Du kan jo starte dagen ud i støvler og derefter skifte til badetøfler.
Priser og bestilling
Vi har fundet tilbuddet hos HotelSpecials.
I øjeblikket kan du booke et spaophold på VANN Spa Hotell fra i alt 1.148 kr. – altså kun 574 kr. pr. person.
Og denne pris er vel at mærke inklusive morgenmad og spa-adgang
Vil du gerne se flere gode tilbud på spa- og wellnessophold, kan du smutte forbi vores side om spatilbud.
Gitte Varberg
Ved I om der findes offentlig transportmiddel fra Gøteborg til hotellet?
Søren fra Rejsespejder
Hej Gitte 🙂
Tak for din kommentar.
Offentlig transport vil næsten altid være lidt mere bøvlet med et hotel som VANN, der ligger ude i naturen.
Mit bedste bud er at tage toget fra Göteborg til Munkedal og derefter en taxa det sidste stykke til hotellet. Munkedal ligger cirka 15 km fra VANN.
Alternativt kan du også overveje andre spaophold, hvor offentlig transport til og fra hotellet er mere ligetil.
F.eks. disse:
Hjortviken Country Club: https://rejsespejder.dk/hjortviken-country-club/
Du kan tage et direkte tog fra Göteborg Centralstation til Hindås på omkring 30 minutter. Derfra er der cirka 2 km til hotellet.
Kusthotellet Styrsö: https://rejsespejder.dk/kusthotellet-styrso-goteborg/
Her befinder du dig på en bilfri ø i Göteborgs skærgård – og offentlig transport er nem og ligetil.
Jacy’z Hotel & Resort: https://rejsespejder.dk/jacyz-hotel-resort-spaophold/
Dette hotel ligger i Göteborg. Så ingen transport påkrævet 😉