• 26 May 2023

    Europas mest luksuriøse spa: Spaophold på Falkenberg Strandbad fra kun 484 kr. p.p. inkl. overnatning, spa-adgang og morgenmad

    Er du klar på et afslappende wellness-ophold på “Europas mest luksuriøse spa”? Hvis ikke du allerede har gættet det, så er der selvfølgelig tale om Falkenberg Strandbad i Sydsverige, som i 2017 blev tildelt den prestigefyldte pris som Europas mest luksuriøse spa af rejsetesterne hos World Luxury Awards! Pak din taske, og gør klar på en ren og skær omgang selvforkælelse i fantastiske omgivelser! Udover spaforkælelse kan du i øvrigt også se frem til at blive forkælet med billig shopping. Den svenske krone har nemlig ramt sit laveste niveau i 14 år! Og det skal da udnyttes. Spa og shopping i Sydsverige er vel også noget nær den perfekte getaway! ✨🇸🇪

    Selvforkælelse på Falkenberg Strandbad
    fra484 kr.
    Spaophold på Falkenberg Strandbad
    inkl. overnatning, spa-adgang og morgenmad
    484 kr.

    Tilbud på Falkenberg Strandbad

    Glæd dig! Jeg har netop fundet et rigtig lækkert tilbud i wellness- og spakategorien, og hvem kan sige nej til den slags?

     

    Tilbuddet indeholder et skønt spaophold med overnatning på det herlige Falkenberg Strandbad (4,5 ud af 5 på Tripadvisor), hvor du kan glæde dig til at blive forkælet på den helt store klinge.

     

    Falkenberg Strandbad ligger helt ud til sandstrand og hav, og der er gratis wi-fi og parkering på hotellet. Og kigger man på hotellets Tripadvisor-side flyder den over med den ene positive anmeldelse efter den anden.

     

    Værelserne er indrettet i skandinavisk badehotelsstil og emmer af ro og afslapning. Udover flotte, komfortable værelser er Falkenberg Strandbad også kendt for sit lækre spaområde, hvor du får luksus for alle pengene!

     

    Hvad angår wellnessfaciliteterne, så kan du bl.a. glæde dig til Falkenbergs superelegante, grønne pooloase – The Retreat Club. Her kan du nyde både udendørs og indendørs pools, en dampende sauna og sågar et champagne-boblebad! Herudover er der også orangeri og bar, hvor du kan holde væskebalancen ved lige med et indbydende udvalg af lækre drinks.

     

    OBS: HotelSpecials oplyser, at spa-adgang gælder fra kl. 19.00 til 00.00 på ankomstdagen og fra kl. 08.00 til 10.00 på afrejsedagen.

     

     

    Priser og bestilling

    Jeg har fundet tilbuddet hos HotelSpecials.

     

    Der kan du booke topersoners spaophold til i alt 967 kr. (dvs. 484 kr. pr. person) på en række hverdage og søndage i juni.

     

    Herefter kan du også finde en masse ophold til ca. 580 kr. pr. person fra slutaugust og helt frem til juni 2024. Så hvis du er en early bird, kan du jo booke et spaophold i højsæsonperioder som uge 42, uge 7, uge 8 og påsken 😉

     

    Opholdet er med gratis afbestilling og indeholder overnatning, spa-adgang og morgenmad.

     

    OBS: HotelSpecials opkræver et servicegebyr på 79 kr. pr. reservation.

     

     

    Falkenberg Strandbad

    Falkenberg Strandbad

    Falkenberg Strandbad

    Falkenberg Strandbad

     

    Transport til Falkenberg Strandbad

    Hotellet ligger ca. 2 timer i bil fra København. Kommer du fra Jylland, kan du tage færgen fra Frederikshavn til Göteborg, og derfra har du mindre end en time til Falkenberg. Hvis du ikke har mulighed for at køre selv, så er det også muligt at tage et tog fra f.eks. København (eller Göteborg) til Falkenberg Station.

     

    Fra Københavns hovedbanegård kan du tage toget direkte til Falkenberg. Turen tager ca. 2,5 timer. Jeg vil helt klart anbefale, at du booker dine billetter hos sj.se fremfor DSB. Det plejer både at være billigere og meget nemmere.

     

    Fra Göteborg kan du også tage toget direkte til Falkenberg. Herfra tager det kun 50 minutter. Kommer du fra Nordsjælland, kan du desuden overveje at tage færgen til Helsingborg og derfra videre til Falkenberg. Det er ca. 1 times kørsel fra Helsingborg til Falkenberg.

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    40 kommentarer til Europas mest luksuriøse spa: Spaophold på Falkenberg Strandbad fra kun 484 kr. p.p. inkl. overnatning, spa-adgang og morgenmad

    1. Cecilid says:

      Hej,
      Ved I, om det er muligt at spise aftensmad i deres restaurant når nu det ikke er med i tilbudet her?

    2. Lea says:

      Halløjsa, fedt tilbud!

      Jeg var lige inde og tjekke tog fra København H og til Falkenberg station på sj.se og der kommer ikke nogen direkte frem, kun afgange med flere skift og over 2,5 timer. Hvad er det man skal søge på, for at finde den direkte hurtige, som du beskriver?

      Hilsen fra Lea

      • Rejsespejder_amp says:

        Hej Lea 🙂

        Tak for din kommentar.

        Nu har jeg lige prøvet at tjekke et par forskellige datoer, og der kommer flere direkte afgange frem fra København H til Falkenberg Station, som kun tager ca. 2 timer og 45 minutter. Hvilke datoer søger du på? 🙂

        • Lea says:

          Ej, hvor skørt!

          Jeg søgte på 9. april, med hjemrejse den 10. april (påskedagene)

          • Rejsespejder_SB says:

            Hej igen Lea 🙂

            Aha.

            Der ser faktisk ikke ud til at være direkte afgange fredag den 7., lørdag den 8. og søndag den 9. april.

            Så vidt jeg kan se, skyldes det sporarbejde. SJ skriver i hvert fald ud for de afgange, at der er “planerat banarbete” (planlagt sporarbejde).

            Og alle andre dage kan man godt finde direkte tog.

            Så jeg tror desværre, at SJ bruger påsken til at lave sporarbejde på netop den strækning :/

            Det er stadig muligt at rejse på strækningen, men jeg kan godt se, at det bliver noget mere bøvlet.

            • Lea says:

              Nå for dælen, jamen det var da ærgerligt.
              Men godt at det i det mindste ikke var mig, der ikke kunne finde ud af at søge på tog

    3. Pingback:Billige rejser, fly og all-inclusive ferier – Rejsespejder

    4. Pingback:Billige rejser, fly og all-inclusive ferier – Rejsespejder

    Se tilbud her
    Webview: false