Åhh, Italien! Der er bare noget helt særligt over det støvleformede land ved Middelhavet. Landskaberne, de historiske byer, de bølgende vinmarker, maden – og solen, selvfølgelig. Det hele går op i en højere enhed. Og ferie i Toscana… ja, det er noget helt særligt! Her gemmer sig nemlig et væld af smukke steder, som bare venter på at blive opdaget.
Som prikken over i’et har vi fundet et enestående luksushotel, hvor historisk vingesus og ren romantik smelter sammen. Du skal nemlig bo i et gammelt 1400-tals kloster på toppen af en toscansk middelalderby – Toscana fås næppe smukkere eller mere stemningsfuldt! ✨
Denne gang har vi fundet et godt tilbud, så du kan komme afsted på et lækkert ophold – for lige under 1.000 kr. pr. person 🔥
Luksuriøs ferie i Toscana
Året rundt
fra
959 kr.
Femstjernet, luksuriøst hotel i Toscana
Maleriske udsigter ved Val di Chiana-dalen
💦 Smuk spa-afdeling og pool på terrassen
Hotel i Toscana
959 kr.
Rejse til Toscana
Denne artikels absolutte hovedrolleindehaver hedder Monastero di Cortona Hotel & Spa!
Her tjekker du ind på et gennemført luksushotel indrettet i et gammelt kloster fra 1400-tallet, der troner på det højeste punkt i middelalderbyen Cortona ✨
Stedet emmer af fred og historisk sjæl med originale fresker, hvælvede lofter og blot 36 værelser, så stemningen er intim og eksklusiv.
Udenfor finder du den fantastiske terrasse med bløde liggestole, en forfriskende pool og en fænomenal udsigt over Val di Chiana-dalen 🌿
Trænger kroppen til ekstra forkælelse, kan du besøge hotellets unikke spa (mod betaling), der er bygget ind i en antik romersk cisterne med indendørs pool, sauna og dampbad.
Maden og vinen er naturligvis et kapitel for sig. Hvis du vil spise middag på hotellet, kan du glæde dig til autentiske toscanske specialiteter på restauranterne og over 300 vine i kælderen, som du også passende kan nyde i baren med solnedgangen over dalen som bagtæppe 🍷
Monastero di Cortona er med andre ord det ultimative match, hvis du drømmer om rendyrket toscansk magi og romantisk luksus for to!




Rejse til Toscana – priser og bestilling
Vi har fundet tilbuddet hos Trivago.
Du kan booke ophold på hotellet året rundt.
Lige nu kan du finde flere datoer i f.eks. marts og april, hvor en overnatning i et dobbeltværelse til to personer koster ca. 1.900–2.300 kr. pr. nat.
Det er en rigtig skarp pris, da en overnatning på hotellet hurtigt kommer op omkring de 3.000 kr. pr. nat!
Priserne stiger, jo tættere på sommermånederne du søger, men selv i den periode kan du være heldig at finde billige datoer – især fra søndag til mandag.
Vi har for eksempel taget udgangspunkt i et ophold fra lørdag den 27. marts til søndag den 28. marts. Her koster et ophold for to personer i alt 1.918 kr., hvilket svarer til en pris på kun 959 kr. pr. person inkl. morgenmad.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Rejse til Toscana – fly
I forhold til fly kan du flyve til flere forskellige lufthavne i Toscana.
Fra København (som er eneste danske lufthavn med direkte forbindelser til Toscana) vil lufthavnene i Pisa (PSA) og Bologna (BLQ) nok ofte være være de billigste.
Fra Hamborg kan man i september og oktober finde direkte fly til Firenze (FLR) to gange om ugen hos Volotea (tirsdage og lørdage).
Rejse til Toscana
Pisa
Pisa er en hyggelig by, der udover sit verdenskendte tårn, byder på en masse historie og flot arkitektur.

Firenze
Du skal helt klart tage et smut til Firenze. Firenze er så smuk en by og du oplever med det samme den skønne italienske stemning når du slentre igennem de snævre brostensbelagte gader. Et besøg på Piazzale Michelangelo må du ikke snyde dig selv for – her får du den vildeste udsigt over hele byen! Ellers kan jeg anbefale dig at besøge Piazza del Duomo (domkirken) og broen ” Ponte Vecchio” – det er syn du sjældent vil glemme.

Lucca
Lucca er en meget smuk og anderledes by – byen har stadig intakte forsvarsmure, der består af en 4 km. lang mur omkring noget af Lucca. Indenfor disse mure er det heller ikke tilladt at køre med bil, hvilket giver en helt anden og meget afslappet stemning. Oplev nogle af Luccas mange hyggelige restauranter og caféer eller smut en tur ind og se en opera – det er en helt fantastisk oplevelse!

Cinque Terre
Du bør du helt klart også overveje at tage en tur til et af verdens smukkeste kystområder, Cinque Terre (og til Italien-kenderne: vi ved godt, at Cinque Terre teknisk set ikke er en del af Toscana, men Liguria). Området er med på UNESCOs verdensarvsliste.

San Gimignano og Siena
Et smut forbi Siena – og evt. San Gimignano – er heller ikke til at komme uden om. Turen til disse byer vil tage dig igennem de smukkeste bjerglandskaber. San Gimignano er en lille bjerglandsby, der på grund af sin middelalderarkitektur befinder sig på UNESCOs verdensarvsliste. Byen er derudover også meget kendt for sine tårne, som du kan spotte med det samme du begynder at nærme dig byen. Efter et stop i denne by, kan du køre videre til Siena. Denne by leder også dine tanker hen på middelalderen og Siena er meget velbevaret. Her kan jeg anbefale, at du ser Domkirken, Fonte Branda (fontænen) og hvis du er interesseret i kunst kan du besøge ”Pinacoteca Nazionale”.

Hvis du gerne vil sondere Italien-terrænet yderligere, kan du se flere rejser til Italien.
Du kan også besøge følgende tilbud for mere inspiration: Forlænget weekend i Toscana | Rejse til Elba | Roadtrip i Toscana | Rejse til Saturnia | Vinrejse til Toscana | Rejse til San Gimignano | Billige fly til Toscana.
