Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Sukker du efter lidt sommerinspiration, så frygt ej! Vi har i dag arbejdet på en utrolig roadtrip i Spanien. Denne rejse tager udgangspunkt i nogle billige flybilletter og en lejebil. Når du er landet og har fået bilnøglerne i hånden, kan du selv skræddersy rejsen efter dine egne ønsker. Du skal blot indtaste destinationen på GPS’en – og så er det bare med at komme afsted! 🚗
Hvad end du er til historiske monumenter, charmerende og farverige havnebyer eller brede og smukke sandstrande, så kommer denne tur ikke til at skuffe! Så hvad siger du – er du klar til sommerens eventyr? ☀️🏖️
Roadtrip på Den Iberiske Halvø
året rundt
1.170 kr.
✈️ Fra København
✂️ Skræddersy din egen rejse i Spanien
🏖️ Kultur, natur og smukke sandstrande
Fly
879 kr.
Andet
291 kr.
Total (pr. person):
1.170 kr.Billige fly til Spanien
Din rejse til Spanien starter selvfølgelig med et par flybilletter!
Vi har taget udgangspunkt i, at du flyver til og fra Madrid, som er et ideelt udgangspunkt pga. sin centrale beliggenhed.
Fra Danmark kan du flyve direkte til Madrid fra København året rundt.
Der er direkte afgange alle ugens dage, da flere forskellige flyselskaber betjener ruten mellem de to hovedstæder.
Priserne for de billigste returbilletter koster typisk mellem ca. 800 og 1.200 kr.
I flyboksen ovenfor har vi f.eks. taget udgangspunkt i en rejse til Madrid med afgang fra København fra torsdag den 9. september til torsdag den 16. september. På disse datoer koster flybilletter kun 879 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse vores miniguide: Sådan booker du bagage hos Ryanair.
Lejebil
Lejebiler i Spanien er som regel billige. Og det er jo et ganske lækkert udgangspunkt, nu hvor du skal på roadtrip!
Vi har fundet en lejebil i hele den ovennævnte rejseperiode til kun 582 kr. – dvs. 291 kr. pr. person ved en rejse for to.
Bilen kommer desuden med 250 kilometer inkluderet pr. dag, fair brændstofpolitik og kan afhentes i lufthavnsterminalen. Herudover har den også forsikring (dog med selvrisiko – så tjek om din rejseforsikring dækker den).
Du skal være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Spanien (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Hotel
Du får selvfølgelig også brug for et hotel (eller flere) på din ferie. Og dit valg afhænger naturligvis af, hvor turen går hen, og hvad du vil opleve. Nedenfor kan du søge efter hoteller i Madrid, hvor du kommer til at sove den første nat. Og ellers tilpasser du blot søgningen efter dine egne ønsker.
Inspiration til roadtrip i Spanien
Din roadtrip i Spanien starter som sagt i Madrid. Madrid er i sig selv en spændende storby at tilbringe en dag eller to i – så det kunne det kunne bestemt være en mulighed at starte eller slutte rejsen her. Omvendt ligger stort set hele Den Iberiske Halvø åben for dine fødder, så måske er der andre steder, du hellere vil opleve! Herunder har vi samlet lidt inspiration til nogle af Spaniens mest spændende områder. Listen inkluderer ikke de allermest kendte steder som Costa del Sol, Barcelona osv., men de er naturligvis også oplagte destinationer!
Toledo
En tur til Toledo er på mange måder som en rejse tilbage i tiden. For når du besøger Toledos historiske bymidte, er det som at træde ind i en tidslomme – et slags levende museum. Netop derfor er Toledes bymidte naturligvis optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Toledo ligger kun en lille times kørsel fra Madrid og er stadig lidt af en skjult perle. Er du til historie, kultur og masser af seværdigheder, så er Toledo helt klart et besøg værd!
Hvis du vil have mere inspiration til en rejse til Toledo, kan du besøge vores artikel om en billig rejse til Toledo.

Valencia
Valencia er Spaniens tredjestørste by og en sand kystperle, som ligger helt ud til Middelhavets fristende, blå bølger. Byen ligger kun 3,5 times kørsel øst for Madrid. Det fede ved Valencia er, at du nemt kan kombinere sprudlende kultur- og storbyferie med klassisk strandferie ved Costa Blanca!
Hvis du vil have mere inspiration til en rejse til Valencia kan du besøge vores artikel om en rejse til Valencia.

Sierra Nevada
Ca. 5 timers kørsel syd for Madrid finder du bjergkæden Sierra Nevada tæt på byen Granada. På spansk betyder Sierra Nevada “snedækket bjerg”, og Sierra Nevada byder da også på Spaniens højeste bjergtop i form af Mulhacén på hele 3.482 meter. Er du til dramatiske og smukke naturoplevelser, bør du helt sikkert overveje at slå et smut forbi Granada og Sierra Nevada.

Sevilla
Et andet godt bud på en destination i Andalusien er Sevilla. Byen har de seneste 10 år udviklet sig til en af Europas hotteste byer. Og faktisk er Sevilla i dag så attraktiv en by, at Lonely Planet har kåret Andalusiens hovedstad som verdens bedste by i “Best in Travel – Top Cities 2018“. Byen har bl.a. smuk arkitektur (f.eks. Real Alcazar, hvor noget af Game of Thrones er optaget) og angiveligt verdens største trækonstruktion i form af den beundringsværdige Metropol Parasol.
Hvis du vil have mere inspiration til en rejse til Sevilla kan du besøge vores artikel om en forlænget weekend i Sevilla.

Strandene fra Cadiz til Isla Christina
Er du til store, brede strande, så finder du efter min mening nogle af Spaniens absolut smukkeste strande på strækningen mellem Cadiz (tæt på den portugisiske grænse) og Isla Christina! Det er en ca. 6 timers køretur, og jeg anbefaler, at du kører gennem smukke Extremadura (se nedenfor) for at komme dertil!
Hvis du vil have mere inspiration til en rejse til Cadiz kan du besøge vores artikel om en rejse til Cadiz.

Extremadura
Spaniens måske mest oversete region hedder Extremaduras. Regionen ligger nord for Andalusien (grænsende op mod Portugal) og består af de to provinser Cáceres og Badajoz. Her finder du ingen strande. Til gengæld vil du opdage en malerisk smuk del af Spanien med flere historiske seværdigheder, som den almindelige turist i Spanien sjældent får mulighed for at besøge. Særligt byerne Mérida, Cáceres og Trujillo hører til blandt Spaniens bedst bevarede historiske byer.

Nordkysten og Baskerlandet
Endnu et bud på et stop langs din roadtrip i Spanien – denne gang i strandkategorien – er den nordlige spanske kyst. F.eks. kan du overveje at besøge den baskiske by San Sebastian, der ifølge brugerne på TripAdvisor kan prale af at have Europas bedste strand – La Concha! Herudover indtager San Sebastian også en førende rolle på den internationale gourmetscene med adskillige michelin-restauranter i verdensklasse. Det er ikke for ingenting, at San Sebastian kaldes for Baskerlandets juvel!
Hvis du vil have mere inspiration til en rejse til San Sebastian kan du besøge vores artikel om en rejse til San Sebastian.

Sidst, men ikke mindst, skal du også være velkommen til at tjekke udvalget på Getyourguide.