Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 1.685 kr.
Cadiz-Banner-1280-x-1280-1-1080x1080
Sol og strand

Rejse til Cadiz

Forlænget weekend med 3 nætter på 4* hoteller i Cadiz og Sevilla inkl. fly

Er du klar til at opdage en af Spaniens lidt oversete rejseperler? Så skal du rejse til Cádiz – en historisk by i Sydspanien spækket med spansk charme i form af en hyggelig havnepromenade, flotte parker, pastelfarvede huse og en imponerende domkirke.

Her kan du tage en dukkert på stranden og opleve vidunderlige solnedgange. Og efter en lang dag med sightseeing i byen eller afslapning på stranden kan du nyde et autentisk aftensmåltid bestående af stegt fisk – Cádiz er nemlig berømt for sine himmelske fiske- og skaldyrsretter.

Drømmer du nu om at opdage denne vidunderlige by, har jeg herunder fundet en lækker rejse til Cádiz! ☀️

Rejse til Cádiz

august, september og oktober

fra

1.685 kr.

✈️ Fra Billund

🏖️ Historiske by og afslapning på stranden

🐟🦐 Berømt for sine udsøgte fisk- og skaldyrsretter

Fly til Sevilla

525 kr.

Hotel i Sevilla (til sidste nat)

363 kr.

Hoteller

1.160 kr.

Fly

525 kr.

Total (pr. person):

1.685 kr.

Rejse til Cádiz – fly

Før turen til Cádiz kan komme helt på plads, skal du lige have en flybooking på plads.

Cádiz ligger som sagt i Andalusien, så du kan både vælge at flyve til Sevilla eller Malaga. Jeg har taget udgangspunkt i Sevilla, da Malaga kan være en dyr by at flyve til – plus transporten til Cádiz er nemmere fra Sevilla end Malaga.

Fra Billund går der direkte fly til Sevilla med Ryanair på alle torsdage og søndage frem til oktober. Prisniveauet ligger ofte på mellem 500 og 1.000 kr. tur/retur.

I tilbudsboksene ovenfor har jeg – blot som et eksempel – fundet en afgang fra Billund til Sevilla fra torsdag den 5. september til søndag den 8. september. På disse datoer koster flybilletter kun 525 kr.

Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

Eksempler på billige rejsedatoer

Fra Billund

  • Torsdage og søndage

Rejse til Cádiz – hotel

Cádiz er en by med vidt forskellige muligheder, når det gælder hoteller. Men du bor stort set altid tæt på vandet, ligegyldigt hvor du bor. Cádiz ligger nemlig ude på en lille ø – meget i stil med Venedig.

Til denne rejse faldt jeg over det anmelderroste Senator Cádiz Hotel (4 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2024).

Her får du et lækkert, firstjernet hotel med en lækker beliggenhed –  kun 15 minutters gang fra den nærmeste strand, 20 minutters gang fra den historiske del af Cádiz og kun 200 meter fra togstationen Plaza De España.

Senator Cádiz Spa Hotel tilbyder flotte, rummelige værelser med tv og aircondition. Så her kommer du til at bo godt.

Trænger du til at blive kølet af, kan du desuden benytte dig af hotellets dejlige pool eller nyde tilværelsen på de tilhørende liggestole med en drink i hånden (OBS: åben i sommersæsonen).

Hvis du vil lade dig forkæle, er der også rig mulighed for det gennem massage- og spabehandlinger (mod gebyr).

I eksemplet ovenfor har jeg taget udgangspunkt i 2 nætter fra torsdag den 5. september til lørdag den 7. september. Prisen på disse datoer er i alt 1.593 kr. for et topersoners værelse. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 797 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på din rejse til Cadíz, eller vil du gerne selv finde et hotel i Andalusien, skal du naturligvis være velkommen til det.

Rejse til Cadiz

Rejse til Cadiz

Rejse til Cadiz

Rejse til Cadiz

Rejse til Cadiz

Hotel i Sevilla

Fordi du flyver tidligt hjem, har jeg i dette tilbud valgt at tage den sidste overnatning i Sevilla.

Så er du dejligt tæt på lufthaven inden dit morgenfly hjem til kære Danmark.

Til din enkelte overnatning i Sevilla har jeg fundet det firstjernede Hotel M.A. Sevilla Congresos (4 ud af 5 på Tripadvisor)

Sevilla Congresos har den perfekte lokation midt imellem Sevilla centrum og lufthavnen. Så det er helt ideelt til en enkelt overnatning inden dit tidlige fly.

Her er der nemlig rig mulighed for at smutte ind til centrum af Sevilla og gå på opdagelse i den andalusiske storby.

På ca. 3 minutter kan du gå til busstoppestedet Alcalde Luis Uruñuela, hvor du kan fange flere busser ind mod centrum.

I eksemplet ovenfor har jeg taget udgangspunkt i en enkelt nat fra lørdag den 7. september til søndag den 8. september. Prisen på denne dato er i alt 725 kr. for et topersoners værelse. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 363 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Andalusien, skal du naturligvis være velkommen til det.

Rejse til Cadiz

Rejse til Cadiz

Rejse til Cadíz – transporten til Cádiz

Du flyver som sagt til Sevilla. Transporten til Cádiz er dog ganske nem.

Togturen til Cádiz tager kun ca. 1 time og 30 min. og koster ca. 250 kr.

Du kan få overblikket over alle afgangene og booke billet på renfe.com.

Rejse til Cádiz – lejebil

Det er også muligt for dig at leje en bil til din rejse til Cádiz for nemmere at kunne komme lidt omkring i området – eller hvis du gerne vil opleve mere af Andalusien.

Du skal være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Spanien (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

Rejse til Cádiz – billeder

Udsyn over den gamle del af byen

Rejse til Cadíz

Katedralen i Cádiz

Rejse til Cadíz

Rådhuset i Cádiz

Rejse til Cadíz

Hvis du mangler inspiration til, hvad du ellers kan opleve under din rejse til Cádiz, kan du smutte forbi Getyourguide.dk.

Det kan også være, du kunne tænke dig at opleve lidt af Sevilla på din rejse – her kan du med fordel læse min guide til rejser til Sevilla.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Rejse til CadizRejse til Cadiz

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud