Pak tasken! En rejse til Istanbul kalder, og den venter med eventyr, historie og så meget mad, at dine smagsløg allerede jubler 🕌
Byen ligger lige midt i mellem Asien og Europa, så du får lidt af det hele. Du kan gå fra historiske monumenter til pulserende gader, snuppe en tyrkisk kaffe og bagefter finde en shawarma, der får dig til at glemme alt om kalorier. Og ja, Istanbul er kåret som et af Europas bedste rejsemål – og vi forstår godt hvorfor!
Forestil dig at stå foran Hagia Sophia, kigge op på Den Blå Moske og derefter fare vild i Taksim Pladsens energi – uden at bekymre dig om penge. Fordi lige nu er den tyrkiske lira så lav, at du faktisk kan shoppe, spise og opleve byen som en sultan – helt uden at tømme kontoen 🤑
Og det bedste? Du kan komme afsted fra under 1.600 kr.
Jep, du kan tage på storbyeventyr i Istanbul for mindre end en fancy middag herhjemme – det føles næsten for godt til at være sandt!
Rejse til Istanbul
Året rundt
fra
1.590 kr.
Fra København, Hamborg og Billund
🕌 Oplev Istanbuls mange fantastiske seværdigheder
Fremragende firstjernet hotel
Hotel i Istanbul
565 kr.
Fra København
Fra Hamborg
Fra Billund
Hotel
565 kr.
Fly
1.025 kr.
Total (pr. person):
1.590 kr.Pakkerejser til Istanbul
Rejse til Istanbul – hotel
På din rejse til Istanbul kan du roligt glæde dig til et ophold på et hyggeligt og komfortabelt hotel, der giver dig en skøn base midt i byens livlige atmosfære.
Hotellet hedder The Külsümz Hotel 🏨
Her bor du i lyse og funktionelle værelser. Indretningen er enkel og behagelig, så du hurtigt føler dig hjemme.
En af de store fordele ved The Külsümz Hotel er den gode beliggenhed i forhold til det lokale byliv. Du bor tæt på små butikker, bagerier og lokale spisesteder, hvilket gør det nemt at snuse til den autentiske side af Istanbul. Start dagen med friskbagt brød fra et nærliggende bageri, og gå på opdagelse i kvarterets små gader, hvor hverdagsliv og kultur smelter sammen 🌇
Det er et oplagt valg til dig, der gerne vil kombinere komfort med en mere lokal og uformel oplevelse – uden at gå på kompromis med de faciliteter, der gør rejsen nem og afslappende.
Vi har fundet et topersoners ophold fra fredag den 4. september til mandag den 7. september. På disse datoer koster opholdet i alt 1.129 kr. – hvilket svarer til kun 376 kr. pr. person! 😍
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Istanbul, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.



Rejse til Istanbul – fly
Du kan finde direkte flybilletter fra København og Hamborg til Istanbul. Fra Billund kan du flyve med en enkelt mellemlanding hver vej ✈️
Fra København kan du flyve alle ugens dage. Flere forskellige flyselskaber som SAS, Turkish Airlines, AJet og Pegasus flyver på strækningen. De billigste afgange koster ofte et sted mellem ca. 1.000 og 1.500 kr. tur/retur.
Fra Hamborg kan du også flyve alle ugens dage. Her flyver du med Pegasus, AJet og Turkish Airlines.
Fra Billund kan du alle ugens dage flyve med Lufthansa og KLM med mellemlandinger i Frankfurt eller Amsterdam. Disse billetter er noget dyrere og starter som regel fra ca. 1.600-2.000 kr.
I eksemplet ovenover har vi taget udgangspunkt i en afgang fra København fredag den 4. september til mandag den 7. september. På disse datoer koster returbilletter kun 1.025 kr.!
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København, Hamborg og Billund
- Alle ugens dage
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Rejse til Istanbul – Fem gode grunde til at besøge Istanbul ✨
1. Storslåede seværdigheder og historie
Istanbul er byen, hvor Europa møder Asien, og hvor historien stadig er levende. Besøg Hagia Sophia, Den Blå Moské og Topkapi-paladset – og mærk stemningen i en by, der har været hovedstad for både romerriget, byzantinerne og osmannerne 🕌
2. To kontinenter på én dag
Kun i Istanbul kan du spise frokost i Europa og drikke te i Asien – med en kort sejltur over Bosporusstrædet. Den unikke placering gør byen til et kulturelt og geografisk knudepunkt uden lige.
3. Madoplevelser i verdensklasse
Istanbul er et paradis for madelskere: prøv frisklavet kebab, småretter som meze, søde baklava eller en dampende kop tyrkisk te. Besøg de farverige basarer eller moderne rooftop-restauranter med udsigt over byen 🍲
4. Basarer og shopping
Den store basar er en labyrint af farver, krydderier, tekstiler og smykker – perfekt til at gå på opdagelse i. For den moderne shopper byder Istanbul også på fashionable butikker og trendy kvarterer som Nişantaşı 🛍️
5. Magiske sejlture på Bosporus
En sejltur langs Bosporus giver et uforglemmeligt kig på Istanbuls skyline med paladser, moskéer og hyggelige kvarterer langs vandet. Især smukt i solnedgangen, hvor byen gløder.
Vil du gerne læse om flere rejser til Tyrkiet, kan du tjekke disse artikler ud: Rejse til Kappadokien | Fly til Istanbul | Weekend i Alanya.
Er du mere til charterrejser, kan du også tage et kig på vores afbudsrejser til Tyrkiet.
Rejse til Istanbul – transport til/fra lufthavnen
Sabiha Gökçen-lufthavnen (SAW) ligger på byens asiatiske side. Du kan snildt tage offentlig transport ind til Istanbul, men det er også billigt at booke en lufthavnstransfer.
Istanbul Airport (IST): er Istanbuls nye lufthavn, der ligger ca. 40 km uden for Istanbul. Her kan du også både benytte offentlig transport eller booke en billig transfer.
Transport til/fra lufthavnen
Rejse til Istanbul – billeder


