Firenze er uden tvivl renæssancens smukkeste vugge og en absolut drømmedestination for dig, der elsker kombinationen af historisk charme, kunst i verdensklasse og uforglemmelig italiensk mad!
Selvom byen er overskuelig i størrelse, gemmer den på en overflod af oplevelser – lige fra arkitektoniske perler og verdenskendte museer til eksklusive modebutikker 🏛️🛍️
Et besøg er ikke komplet uden at se den ikoniske Domkirke og gå en tur over den stemningsfulde Ponte Vecchio-bro. Men husk også at lægge vejen forbi bronzesvinet Il Porcellino 🐗
Statuen er faktisk hovedpersonen i H.C. Andersens eventyr ‘Metalsvinet’, og sagnet siger, at det bringer held at lægge en mønt i dens mund og give snuden et lille gnub. Det er en af de hyggelige traditioner, man bare skal prøve, når man er i byen! ☀️
Rejse til Firenze
juni – oktober
1.785 kr.
✈️ Fra København
⭐ Flot hotel inkl. morgenmad
🌼 Eventyr i Toscanas hovedstad
Hotel
1.119 kr.
Fly
666 kr.
Total (pr. person):
1.785 kr.Rejse til Firenze – hotel
Firenze er en by, man aldrig helt bliver færdig med, og for at få det meste ud af din storbyferie, kræver det en god base. Så i dag har vi fundet en rigtig lille perle til dig: det charmerende Hotel Astro Mediceo 🦪
Hotellet har hjemme i en smuk, historisk bygning fra det 19. århundrede, og her får du for alvor fornemmelsen af klassisk, italiensk elegance. Værelserne har gratis wi-fi og naturligvis aircondition – en absolut nødvendighed, når den italienske sol bager over byens tage ☀️
Noget af det bedste ved dette ophold er, at morgenmad er inkluderet i prisen! Derudover, når du kommer træt hjem efter en dag med sightseeing, kan du slappe af i hotellets hyggelige have eller snuppe en kølig drink i deres bar og bistro 🍹🌿
Hotellets beliggenhed er også helt i top med kun 10 minutters gang til det berømte Galleria della Accademia og 200 meter til Campo di Marte Station. Byens ikoniske domkirke, Santa Maria del Fiore, ligger også blot en kort gåtur på 1,6 km fra hotellet 🚶
Hotel Astro Mediceo er det perfekte valg for dig, der gerne vil bo i autentiske rammer med kort afstand til Firenzes største seværdigheder, uden at gå på kompromis med komforten.
Overstående eksempel tager udgangspunkt i datoerne fra torsdag den 19. marts til søndag den 22. marts. På disse datoer koster et topersoners værelse i alt 2.237 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.119 kr. pr. person.
Er hotellerne udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde andre hoteller.
OBS: Du kan også sagtens vælge at tilbringe en enkelt nat i Pisa, hvis du ønsker det.




Rejse til Firenze – fly
Hvis du drømmer om ferie til en af Toscanas mest berømte byer, kan vi i hvert fald hjælpe dig med transporten derned. Det vil som regel være billigst at flyve til Pisa og derfra tage toget videre til Firenze (men du kan også sagtens flyve direkte til Firenze).
Fra København kan du finde direkte billetter hos Norwegian, Ryanair og SAS, og som regel er enten Ryanair eller Norwegian billigst. Hos dem ligger priserne som regel mellem 600 og 1.000 kr. for returbilletter.
Foretrækker du at flyve direkte til Firenze, så tilbyder SAS flybilletter hertil fra København, som typisk ligger på omkring 1.200 til 2.000 kr. i weekenderne.
I eksemplet ovenover har vi taget udgangspunkt i en rejse fra København til Pisa torsdag den 19. marts til søndag den 22. marts. Her koster flybilletter kun 666 kr.
Hos Norwegian og Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske (40 x 20 x 25 cm). Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du evt. læse vores miniguide om Ryanairs bagageregler.
Rejse til Firenze – eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Januar – april: Onsdage og søndage
- April – juni: Alle ugens dage
- Juli: Alle ugens dage undtagen tirsdage
- August – oktober: Alle ugens dage
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! 
Rejse til Firenze – transport
Som nævnt før så lander du i dette eksempel i Pisa, men det er heldigvis nemt at klare turen mellem Pisa og Firenze med tog.
Italien har gode togforbindelser mellem mange af deres byer, og ruten mellem Pisa og Firenze er ingen undtagelse. Du kan komme fra Pisa til Firenze på ca. 50 minutter (men vær obs på, at tiderne kan variere alt efter togafgang).
Du kan bestille togbilletter på omio.dk.
Vælger du at flyve direkte til Firenze, så kan du fra Firenze Lufthavn hoppe på en bus, der kører direkte ind til centrum. Turen tager ca. 20 minutter, og en enkeltbillet (som kan købes direkte hos chaufføren) koster 6 euro (45 kr.). Du kan læse nærmere om dine transportmuligheder på lufthavnens hjemmeside.
Hvis du gerne vil leje en bil, er det selvfølgelig også en mulighed. Herunder kan du se tilbud på billige lejebiler, så du nemt kan komme rundt.
Rejse til Firenze – billeder
Domkirken

Ponte Vecchio-broen

Il Porcellino

