Pak tasken! En rejse til Istanbul kalder, og den venter med eventyr, historie og så meget mad, at dine smagsløg allerede jubler 🕌
Byen ligger lige midt i mellem Asien og Europa, så du får lidt af det hele. Du kan gå fra historiske monumenter til pulserende gader, snuppe en tyrkisk kaffe og bagefter finde en shawarma, der får dig til at glemme alt om kalorier. Og ja, Istanbul er kåret som et af Europas bedste rejsemål – og vi forstår godt hvorfor!
Forestil dig at stå foran Hagia Sophia, kigge op på Den Blå Moske og derefter fare vild i Taksim Pladsens energi – uden at bekymre dig om penge. Fordi lige nu er den tyrkiske lira så lav, at du faktisk kan shoppe, spise og opleve byen som en sultan – helt uden at tømme kontoen 🤑
Og det bedste? Du kan komme afsted fra under 2000 kr.
Jep, du kan tage på storbyeventyr i Istanbul for mindre end en fancy middag hjemme – det føles næsten for godt til at være sandt!
Rejse til Istanbul
Året rundt
fra
1.965 kr.
Fra København, Hamborg og Billund
🕌 Oplev Istanbuls mange fantastiske seværdigheder
Centralt, femstjernet hotel
Hotel
985 kr.
Fly
980 kr.
Total (pr. person):
1.965 kr.Rejse til Istanbul – hotel
På denne rejse til Istanbul synes vi, at du skal forkæles lidt. Og fordi hotellerne i Istanbul generelt er billige, har vi fundet et seriøst lækkert femstjernet hotel til en rigtig god pris!
Hotellet hedder Elite World Istanbul Taksim ✨
Dette luksuriøse hotel kombinerer elegant design, førsteklasses service og en central beliggenhed i det pulserende Taksim‑område, så du bor midt i Istanbuls livlige kultur, shopping og restauranter.
Hotellets facade signalerer straks kvalitet, men det er først, når du træder ind i den stilfulde lobby, at du forstår, at oplevelsen her er noget særligt. Interiøret er moderne og luksuriøst med raffinerede detaljer og behagelige opholdsområder.
Værelserne på Elite World Istanbul er rummelige, elegant indrettede og udstyret med alt hvad du forventer af et luksushotel, fra komfortable senge til aircondition, fladskærms‑tv, minibar og gratis wi‑fi.
Hotellet tilbyder også et komplet udvalg af faciliteter til både afslapning og velvære. Du kan lade dig forkæle i spa‑ og wellnessområdet med sauna og dampbad, hvilket er en genial måde at komme ned i gear og slappe af efter en hel dag med sightseeing i Istanbul
Hvis du også er typen, som altid pakker badetøjet uanset destinationen, så kan du benytte dig af den lækre indendørs pool på hotellet. Er du mere den aktive type, har stedet også et fitnesscenter, så du kan holde formen vedlige 💪
Vi har fundet et topersoners ophold fra lørdag den 11. april til tirsdag den 14. april. På disse datoer koster opholdet i alt 1.969 kr. – hvilket svarer til kun 985 kr. pr. person! 😍
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Istanbul, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.




Rejse til Istanbul – fly
Du kan finde direkte flybilletter fra København, Hamborg og Billund til Istanbul ✈️
Fra København kan du flyve alle ugens dage. Flere forskellige flyselskaber som SAS, Turkish Airlines, AJet og Pegasus flyver på strækningen. De billigste afgange koster ofte et sted mellem ca. 1.000 og 1.500 kr. tur/retur.
Fra Hamborg kan du også flyve alle ugens dage. Her flyver du med Pegasus, AJet og Turkish Airlines.
Fra Billund kan du flyve direkte med Turkish Airlines på specifikke dage. Disse billetter er noget dyrere, starter fra ca. 2.300 kr.
I eksemplet ovenover har vi taget udgangspunkt i en afgang fra København lørdag den 11. april til tirsdag den 14. april. På disse datoer koster returbilletter kun 980 kr.!
Hvis du er bosat i Jylland, kan det måske være nemmere at køre syd for grænsen – du finder nemlig også billige flybilletter til Istanbul fra Hamborg.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København og Hamborg
- Alle ugens dage
Fra Billund
- Mandage, torsdage, fredage og søndage
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Rejse til Istanbul – Fem gode grunde til at besøge Istanbul ✨
1. Storslåede seværdigheder og historie
Istanbul er byen, hvor Europa møder Asien, og hvor historien stadig er levende. Besøg Hagia Sophia, Den Blå Moské og Topkapi-paladset – og mærk stemningen i en by, der har været hovedstad for både romerriget, byzantinerne og osmannerne 🕌
2. To kontinenter på én dag
Kun i Istanbul kan du spise frokost i Europa og drikke te i Asien – med en kort sejltur over Bosporusstrædet. Den unikke placering gør byen til et kulturelt og geografisk knudepunkt uden lige.
3. Madoplevelser i verdensklasse
Istanbul er et paradis for madelskere: prøv frisklavet kebab, småretter som meze, søde baklava eller en dampende kop tyrkisk te. Besøg de farverige basarer eller moderne rooftop-restauranter med udsigt over byen 🍲
4. Basarer og shopping
Den store basar er en labyrint af farver, krydderier, tekstiler og smykker – perfekt til at gå på opdagelse i. For den moderne shopper byder Istanbul også på fashionable butikker og trendy kvarterer som Nişantaşı 🛍️
5. Magiske sejlture på Bosporus
En sejltur langs Bosporus giver et uforglemmeligt kig på Istanbuls skyline med paladser, moskéer og hyggelige kvarterer langs vandet. Især smukt i solnedgangen, hvor byen gløder.
Du kan også kigge forbi GetYourGuide. De tilbyder et stort udvalg af spændende ture og aktiviteter, som du kan booke under din rejse til Istanbul👇
Vil du gerne læse om flere rejser til Tyrkiet, kan du tjekke disse artikler ud: Rejse til Kappadokien | Fly til Istanbul | Weekend i Alanya.
Rejse til Istanbul – transport til/fra lufthavnen
Sabiha Gökçen-lufthavnen (SAW) ligger på byens asiatiske side. Du kan snildt tage offentlig transport ind til Istanbul, men det er også billigt at booke en lufthavnstransfer.
Istanbul Airport (IST): er Istanbuls nye lufthavn, der ligger ca. 40 km uden for Istanbul. Her kan du også både benytte offentlig transport eller booke en billig transfer.
Rejse til Istanbul – billeder


