Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

INSPIRATION
#Bucketlist2023 – Europas 12 lækreste spaophold
Andet

#Bucketlist2023 – Europas 12 lækreste spaophold

Andet |

#Bucketlist2023 – Europas 12 lækreste spaophold

Det gode ved en bucketlist er, at den kan indeholde lidt af hvert. Og i denne udgave af min inspirationsserie #bucketlist2023 er det blevet tid til at kigge på drømmeoplevelser i den afslappende afdeling! Sidst kiggede jeg på de smukkeste naturattraktioner i Europa. Og endnu en gang holder vi os til Europa. I stedet for natur skal vi dog have fat i Europas lækreste spaophold! Intet leverer luksus og afslapning som et helstøbt spaophold. Men hvilke spahoteller og spaoplevelser skal med på din bucketlist? Det kan du blive meget klogere på herunder 😉

De lækreste spaophold i Europa

Ystad Saltsjöbad, Sverige

Europas lækreste spaophold

Et af Europas lækreste spahoteller ligger blot et stenkast fra Danmark. I byen Ystad i Sydsverige (ca. 1 times kørsel fra København) finder du spa-hotellet Ystad Saltsjöbad. Hotellet åbnede sine døre for første gang i 1896. Dengang var det et lille badehotel med blot 12 værelser. Sidenhen er hotellet gået igennem en række renoveringer og tilbygninger – senest i 2014, hvor de endnu en gang udvidede deres i forvejen kæmpestore spa-afdeling. Men selvom der er tale om et forholdsvis stort hotel, har Ystad Saltsjöbad altid holdt sig til en flot nordisk stil og omgivelser, som er perfekte, hvis man har brug for at komme ned i gear. Så uanset årstid kan du altid se frem til en spaoplevelse i verdensklasse.

Udover et lækkert spaområde har hotellet også en fremragende beliggenhed direkte ud til vandet og en flot sandstrand. Hotellet har også sin egen restaurant, som har vundet adskillige priser. Ystads bymidte ligger blot 2 km fra hotellet, så hvis man hellere vil spise uden for hotellet er det sagtens muligt.

Hvis du vil læse mere om Ystad eller se det bedste tilbud dertil, så har jeg skrevet en artikel om et tilbud til Ystad Saltsjöbad.

#Bucketlist2023 – Europas 12 lækreste spaophold

Alpentherme Gastein, Østrig

Vis dette opslag på Instagram

Næst på listen over Europas lækreste spaophold er Alpentherme i Østrig. Her i den smukke alpeby Gastein ligger nemlig en ægte spaperle. Der er bare noget helt igennem fantastisk ved kombinationen af snedækkede bjerglandskaber og termiske spabassiner! Og lige netop denne kombination får du på dette østrigske sparesort. Alpentherme tilbyder ikke selv overnatninger. Men byen råder over mange hoteller. Så hvis du vil kombinere en tur til alperne med lidt afslapning, så er Alpentherme den perfekte destination.

TIP Du kan overveje at indlogere dig på det fire-stjernede Hotel Germania Gastein, hvor du får gratis adgang til Alpentherme.

Budapest

Europas lækreste spaophold

Budapest bliver med god grund kaldt verdens spa-hovedstad. Byen rummer nemlig over hele 42 thermiske bade og spa’er. Så fordi den ungarske hovedstad er synonym med spaoplevelser og gemmer på så mange anbefalelsesværdige spa-oplevelser, har jeg her tilladt mig at inkludere hele byen på listen. Dog vil jeg gerne udpege en lille håndfuld af spahoteller, du i hvert fald bør overveje til din bucketlist. Den mest kendte spa er nok Szechenyi. Denne kæmpestore spa i midten af byen byder på 3 store udendørs termiske bade, som året rundt har en dejlig temperatur på 35 grader. Derudover er der også saunaer, dampbade, 10 indendørs pools og meget mere.

Men grundet dets kendte og populære navn kan der især i weekenderne være overfyldt med gæster. Og hvis der er én ting, som kan ødelægge enhver spatur, så er det for mange mennesker.

Et par mere rolige alternativer er Gellert og Kiraly. Førstnævnte er en del af Gellert Hotel (men man kan stadig komme ind, selv hvis man ikke er gæst på hotellet). Et rigtig lækkert spa, som har alt fra saunaer, termiske bade, dampbad osv. Sidstnævnte er faktisk et af Europas (og verdens) ældste stadig aktive spa-områder. Det blev nemlig bygget i 1565, da Ungarn var en del af det Osmanniske Rig – og spaen har beholdt den orientalske charme.

Hvis du er interesseret i et spaophold i Budapest, så har jeg også skrevet en guide om det.

Europas lækreste spaophold

Blue Lagoon, Island + Secret Lagoon i Fludir

Europas lækreste spaophold

Efter et smut forbi Østrig og Ungarn er det nu blevet tur til at sætte kursen mod nord. Her venter en ægte spa-klassiker – og uden tvivl en af Europas lækreste spaoplevelser – i form af legendariske Blue Lagoon! Dette geotermiske sparesort trækker hvert år masser af turister til Island. Og selvom vejret på Atlanterhavsøen til tider er koldt (især om vinteren), holder vandet en konstant temperatur lige omkring 37-39 grader – så du kommer altså ikke til at fryse! Men lidt som Szechenyi i Budapest lider Blue Lagoon af dets store navn. I hvert fald inden corona var der tit alt for mange mennesker, hvilket kunne gøre det til en mere stressende end afslappende oplevelse.

Så medmindre man kommer på en hverdag (helst tidligt om morgen eller sent om aftenen), findes der bedre alternativer.

Den, som jeg personligt kan anbefale, når man tager på en rejse til Island, er Secret Lagoon i Fludir, som ligger ca. 100 km fra Reykjavik. Der findes forskellige udbydere i Reykjavik, som tilbyder ture dertil og ellers ligger det på “Golden Circle”-ruten, så det kan nemt kombineres med den.

Europas lækreste spaophold

Saturnia

Europas lækreste spaophold

Et andet sted i Europa, hvor du også kan opleve et af Moder Jords egne spabade, er ved landsbyen Saturnia i Toscana. Her finder du nemlig de mere end 3.000 år gamle Terme di Saturnia – en smuk samling af varme termiske kilder. Man skønner, at ca. 800 liter vand pr. sekund flyder ud fra kilderne, og vandet har en behagelig temperatur lige omkring 37,5 grader – meget tæt på vores egen kropstemperatur. Så de kan opleves året rundt. Og det bedste er, at det er helt gratis at besøge dem!

Jeg har tidligere skrevet om netop en rejse til Saturnia. Så hvis du vil læse mere om Saturnia, hvordan man nemmest kommer dertil og anbefalinger til hoteller, kan jeg anbefale at læse den.

Europas lækreste spaophold

Vivood Landscape Hotel, Spanien

Europas lækreste spaophold

Vi fortsætter listen over Europas lækreste spaophold med en tur til Spanien. Ikke så langt fra Alicante på østkysten kan du stifte bekendtskab med et forrygende lækkert spahotel – det arkitekttegnede Vivood Landscape Hotel! Her kan du få et unikt spaophold på et luksushotel, der har nytænkt deres hotelkoncept. Vivood Landscape Hotel ligger i det bjergtagende smukke naturområde ved Guadalest, og derfor har de lavet et såkaldt Landscape Hotel. Det nybyggede luksushotel fra 2015 blender derfor perfekt ind i det bjergrige landskab omkring hotellet. Og så gør det jo heller ikke noget, at hotellet samtidig er et spahotel med opvarmet infinity-pool, der er åben året rundt! Jeg tør derfor næsten godt love, at Vivood tilbyder et af Europas lækreste spaophold!

Jeg har tidligere skrevet en artikel om en rejse til Vivood Landscape Hotel. Så hvis du vil vide mere om hotellet (og hvad de har gjort for at være et af Europas mest bæredygtige hoteller) og hvordan man nemmest rejser dertil, så kan du læse mere her.

Europas lækreste spaophold

Marienlyst Strandhotel

Europas lækreste spaophold

En gang imellem må man gerne kippe lidt med det danske flag! Så skulle vi ikke lige byde velkommen til Marienlyst Strandhotel på denne liste? Det nordsjællandske wellnesshotel disker nemlig op med en helstøbt spaoplevelse, der bestemt fortjener anerkendelse. Det er ikke på grund af manglende konkurrence, at Marienlyst i både 2019 og 2020 vandt kategorien “Årets Spa” ved Danish Beauty Awards. Det er udelukkende et resultat af spahotellets lækre og supermoderne strandspa. Som byder på saunaer, spabade, en opvarmet infinitypool – og en mega god restaurent med udsigt over Øresund! Og som en lille ekstra bonus har de også deres eget casino.

Så selvom jeg måske ser det lidt igennem danske briller, så synes jeg helt bestemt, at Marienlyst spiller i Europas allerhøjeste liga, når det gælder spaoplevelser.

Jeg holder denne artikel konstant opdateret med de bedste tilbud til Marienlyst Strandhotel, hvor du også kan du læse mere om hotellet, spaen og de bedste tips til et spaophold der.

Europas lækreste spaophold

Therme Erding, Tyskland

Europas lækreste spaophold

Fra hjemlige Nordsjælland går turen nu videre mod vores landfaste nabo mod syd – Deutschland. Her i byen Erding, lidt syd for München, finder du nemlig Therme Erding. Dette er verdens største spa-område på hele 185.000 kvadratmeter. Det lyder måske mere som et vandland – men selvom det er stort, så findes der mange afslappende områder, hvor man kan komme ned i gear. Og så har det virkelig alt, når det gælder spa. Et kæmpestort termisk udendørsbad – tjek, saunaer – tjek, dampade – tjek, mudderbade – tjek tjek tjek. Der er virkelig ikke noget, der ikke findes her.

Så næste gang du er i Sydtyskland, bør du tage forbi her, fordi der tit findes billige rejser til Therme Erding.

Europas lækreste spaophold

A-ROSA, Sild

Europas lækreste spaophold

Et andet sted i Tyskland – på øen Sild lige syd for Rømø – venter endnu en tysk masterclass i wellness. Den får du på det femstjernede luksushotel A-ROSA Sylt. Her kan du gå på opdagelse i hotellets 3.500 kvadratmeter store wellnesshimmerige med udendørs pool, indendørs saltvandspool, hamam, en række forskellige saunaer og mulighed for diverse behandlinger. Det lyder altså sehr, sehr gut i mine ører!

Jeg holder denne artikel hele tiden opdateret med de bedste tilbud på A-ROSA på Sild.

Europas lækreste spaophold

Schloss Elmau, Tyskland

Europas lækreste spaophold

Med dette sidste tyske indslag på listen tager vi lige tre tyske spaoplevelser på stribe. I det allersydligste Tyskland kan du få et førsteklasses spaophold på det femstjernede Schloss Elmau. Spahotellet ligger på den mest eventyrlige beliggenhed omgivet af grønne skove og majestætiske bjerglandskaber. Samtidig er der ikke en finger at sætte på hotellets spafaciliteter og det omfattende udvalg af wellnessbehandlinger. Hotellet har vundet adskillige priser for deres spa-område og er jævnligt besøgt af nogle af verdens største kendisser.

Europas lækreste spaophold

SHA Wellness Clinic, Alicante

Europas lækreste spaophold

Vi slutter listen af med et spahotel på den spanske middelhavskyst – og igen ikke så langt fra Alicante. SHA Wellness Clinic er et elegant og stilfuldt femstjernet resort tæt ved Altea. Hotellet er i sig selv ualmindeligt lækkert, men det er spa-afdelingen, der for alvor ophøjer ferieoplevelsen. Pools’ene, spabadene – ja, spaområdet i det hele taget – er elegant og indbydende, og hotelgæster kan forkæle sig selv med behandlinger fra et omfattende wellnesskatalog.

Europas lækreste spaophold

Har du selv kendskab til steder, der kunne være blandt Europas lækreste spaophold, så skriv endelig en kommentar nedenfor 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

#Bucketlist2023 – Europas 12 lækreste spaophold

#Bucketlist2023 – Europas 12 lækreste spaophold

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar