Rejsemagasin - Nordlys

Guide til Aurora Borealis: Hvornår og hvor kan man se nordlys?

Oplevelsen af at stå under en krystalklar nattehimmel, mens grønne, violette og lyserøde slør danser hen over hovedet på dig, er et af de absolut mest magiske øjeblikke, du kan få som rejsende. Nordlyset – eller Aurora Borealis – står derfor også øverst på rigtig manges ønskeliste, men hvis drømmen skal gå i opfyldelse, melder spørgsmålet sig hurtigt: Hvor kan man se nordlys, og hvornår er chancerne allerstørst?

Vi har samlet det fulde overblik over de absolut bedste nordlysdestinationer, hvornår sæsonen topper, og hvad du skal have styr på inden afgang.

Vores bud på de 6 bedste steder: Hvor kan man se nordlys i og uden for Europa? 🗺️

1. Tromsø & Lofoten, Norge
Nordnorge ligger midt i den såkaldte nordlysoval og leverer nogle af verdens mest stabile nordlysforhold. Tromsø byder på masser af kultur, gode restauranter og guidede ture, mens Lofoten giver dig dramatiske, spidse fjelde og kridhvide sandstrande som bagtæppe. Hvis du er nysgerrig, kan du se nærmere på mulighederne med denne rejse til Lofoten.

2. Abisko & Kiruna, Sverige
Abisko Nationalpark i Nordsverige er verdenskendt for sit helt særlige mikroklima. Bjergene omkring området skaber et “hul” i skydækket, hvilket giver ekstraordinært mange klare nætter sammenlignet med andre nordlige destinationer. I Kiruna kan du kombinere din rejse efter nordlys med andre fantastiske oplevelser end nordlys – her kan du kan f.eks. bo i en glasiglo eller bo på et ishotel.

3. Lapland (Rovaniemi & Inari), Finland
Finsk Lapland er oplagt til dig, der vil kombinere nordlysjagten med ren hygge og unikke overnatninger. Her kan du overnatte i opvarmede glasigloer og betragte himlen direkte fra sengen eller kombinere turen med hundeslæde, snesko og sauna. I Rovaniemi venter dig også andre eventyrlige oplevelser; du kan f.eks. bo på det anmelderroste Arctic TreeHouse Hotel eller tage en rejse til Julemandens Landsby.

4. Reykjavik & Sydkysten, Island
Island giver dig mulighed for at kombinere nordlys med storslåede naturfænomener som gejsere, vulkaner og varme kilder. Du behøver slet ikke køre langt væk fra Reykjavik for at finde mørke områder med minimal lysforurening. Vil du udforske øen på egen hånd, kan du finde billige fly til Island eller tage en rejse til Island med campervan, så du kan udforske området som du vil.

5. Alta, Norge
Alta går under navnet “Nordlysbyen” og var stedet, hvor verdens første nordlysobservatorium blev bygget i slutningen af 1800-tallet. Alta ligger mere beskyttet mod kystens vind og vejr, hvilket ofte giver en mere stabil og klar himmel.

6. Fairbanks & Alaska, USA
Vil du lidt længere væk, er Fairbanks et af de absolut mest pålidelige steder i Nordamerika. Det tørre indlandsklima og placeringen tæt på polarcirklen giver fantastiske chancer for stærke nordlysudbrud. Hvis du gerne vil se nærmere på Alaska som destination, kan du starte med at kigge efter billige fly til Alaska.

Hvor kan man se nordlys i Danmark? 📍

Mange spørger tit: Hvor kan man se nordlys i Danmark uden at skulle flyve til udlandet? Selvom Danmark ligger noget længere mod syd end polarcirklen, kan man ved særligt kraftige solvinde (stærke solstorme) faktisk opleve fænomenet herhjemme.

Vil du prøve lykken i Danmark, kræver det, at du kigger mod nord fra et mørkt sted uden lysforurening. Kyststrækninger som Skagen, Møn eller vestkysten i Jylland er nogle af de bedste bud, hvis solens aktivitet er usædvanlig høj!

Guidet tur eller på egen hånd: Hvor kan man se nordlys nemmest? 🚌

Når du har besluttet dig for rejsedestinationen, står valget ofte mellem at leje en bil eller booke en guidet tur. Hvis du spekulerer på, hvor man kan se nordlys med de absolut bedste chancer, har guidede ture en klar fordel.

Lokalguiderne har mange års erfaring, tæt kontakt til vejrstationer og kører gerne langt for at finde et hul i skydækket. Vil du være sikker på gevinst, er en guidet tur derfor ofte en oplagt vej til at opleve fænomenet.

Hvornår er sæsonen for nordlys? 📅

Selvom nordlys i teorien kan opstå året rundt, kræver det bælgmørke nætter og en klar, skyfri himmel at se det med det blotte øje. Sæsonen i det nordlige Europa løber fra slutningen af september til starten af april.

  • Efterår (september – november): Fordelen er mildere temperaturer og åbent, isfrit vand, som giver fænomenale spejlinger af nordlyset i søer og fjorde.
  • Vinter (december – februar): Mørkeste periode med lange nætter, men også meget kolde temperaturer.
  • Tidligt forår (marts – april): Omkring jævndøgn i marts er solens aktivitet ofte høj, hvilket historisk set giver rigtig stærke udbrud.

Hvad er nordlys egentlig? 🔬

Kort fortalt opstår nordlys, når partikler fra solen kolliderer med gasarter i jordens atmosfære i forskellige højder, hvilket udløser det et fantastisk lysshow på nattehimlen!

Farverne varierer alt efter, hvor højt oppe i atmosfæren sammenstødet sker, og hvilke gasser partiklerne rammer.

  • Grøn: Den klassiske og mest almindelige nordlysfarve.
  • Lilla, blå og rosa: Viser sig ofte som en flot kant i bunden af nordlyset ved kraftig aktivitet.
  • Rød: En meget sjælden farve, som du kun ser ved helt ekstraordinært stærke solstorme.

Hvis du gerne vil lære mere om hvordan nordlyste opstår, kan du læse mere på DMI’s hjemmeside.

600x400 - Nordlys, Tromsø, Hvor kan man se Nordlys

Nordlys ved Tromsø

4 råd til din tur 💡

  • Søg væk fra byens lys: Bevæg dig så langt væk fra gadelys og bebyggelse som muligt. Mørket gør en enorm forskel for, hvor tydeligt og kraftigt nordlyset fremstår.
  • Brug en nordlys-app: Hent apps som My Aurora Forecast. De måler solens aktivitet (det såkaldte Kp-indeks) og giver dig besked, når chancerne er højest i dit område.
  • Pak varmt uldtøj i lag: Nordlys har ingen fast køreplan. Du kommer til at stå stille under åben himmel i frostgrader, så gode støvler, uldundertøj og en varm termokande er uundværlige.
  • Brug et kamerastativ: Vil du tage billeder af lyset med mobilen eller et kamera, kræver det lang lukketid. Et lille stativ sikrer, at dine billeder ikke bliver slørede.

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud