Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 3.961 kr.
Icehotel-Jukkasjarvi-Sverige
Weekendophold

Bo på ishotel i Sverige – oplev det unikke firstjernede Icehotel

3 dage i Kiruna med overnatning på byens berømte ishotel

Weekendophold |

Bo på ishotel i Sverige – oplev det unikke firstjernede Icehotel

Jeg håber, at der stadig er plads på din bucketlist. Hvis ikke, er du simpelthen nødt til at gøre plads til en enkelt oplevelse mere! Herunder vil jeg nemlig præsentere en rejse for dig, der nok skal pirre din indre eventyrer! Turen går denne gang langt mod nord. Helt præcist til Lapland i det nordligste Sverige. Faktisk skal du helt op til polarcirklen – og så 145 kilometer længere nordpå! Heroppe ligger Sveriges nordligste by, Kiruna. Og netop Kiruna er et ganske specielt sted af flere grunde. Den arktiske by er bl.a. hjemsted for Sveriges højeste bjerg, Kebnekaise. Byen er også indehaver af verdens største jernmalmmine. Og så er Kiruna kendt for ét bestemt hotel – det firstjernede Icehotel i Jukkasjärvi. På dette ishotel kan du i den grad se frem til en hoteloplevelse ud over det sædvanlige! ❄️✨

OBS: Fordi hotellet ikke anbefaler mere end en enkelt overnatning i isværelse, tilbringer du den første nat på et “almindeligt” hotel i Kiruna, mens den anden overnatning foregår på det berømte ishotel.

Bo på ishotel i Lapland

december – marts

3.961 kr.

✈️ Fra København til Kiruna

🧊 Oplev det unikke ishotel

🍽️ Morgenmad inkluderet

Fly til Kiruna

1.203 kr.

Hotel i Kiruna til første nat

598 kr.

Arktisk ishotel i Nordsverige

2.160 kr.

Ishotel

2.160 kr.

Fly

1.203 kr.

Alm. hotel

598 kr.

Total (pr. person):

3.961 kr.

Rejse til ishotel i Sverige – fly

Godt nok er Sverige vores nabo, men der er stadig temmeligt langt op til landets nordligste by, Kiruna. Så du skal helt sikkert flyve derop.

Kiruna har heldigvis sin egen lufthavn, og SAS har faktisk både en direkte rute fra København plus en rute med mellemlanding i Stockholm. Prisniveauet plejer at være skrækindjagende højt. Flybilletter til mellem 2.300 og 2.800 kr. tur/retur er langt fra unormalt. Kiruna er med andre ord ikke nogen helt billig destination.

Men, men, men. . . SAS kører lige nu en kampagne ved navn “The big SALE”, hvor du bl.a. kan få fingrene i billige flybilletter til Kiruna. Faktisk kan du finde direkte fly tur/retur helt ned fra omkring 1.200 kr.! 😉

Jeg har f.eks. fundet en afgang fra København fra torsdag den 9. januar til lørdag den 11. januar. På disse datoer koster flybilletter kun 1.203 kr.

Vær opmærksom på, at der er forskellige billetter med forskellige flytider. Ofte kan du for lidt flere penge, og måske et stop på vejen, få billetter med bedre flytider, men det er helt op til dig, hvad du vægter højst.

OBS: “The big SALE” gælder kun t.o.m. d. 26. august, så du skal være hurtig!

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 09.01. – 11.01.
  • 12.01. – 14.01.
  • 14.01. – 16.01.
  • 16.01. – 18.01.
  • 19.01. – 21.01.
  • 21.01. – 23.01.
  • 23.01. – 25.01.
  • 25.01. – 27.01.
  • 26.01. – 28.01.
  • 28.01. – 30.01.
  • 30.01. – 02.02.
  • 02.02. – 04.02./05.02./06.02.
  • 03.02. – 05.02./06.02.
  • 06.02. – 10.02.
  • 09.02. – 13.02.
  • 13.02. – 16.02.
  • 20.02. – 24.02.
  • 27.02. – 03.03.
  • Og flere

Rejse til ishotel – hotellet

Nok om flybilletter – nu til hotellet! ❄

Ishotellet ligger som sagt i Jukkasjärvi tæt ved Kiruna. Og man må sige, at hotellets navn er lige så kort, som det er præcist. Icehotel (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2024). Hotellets beliggenhed et godt stykke nord for polarcirklen gør, at vind og vejr uundgåeligt spiller en stor rolle. Men i stedet for at se sne og is som et problem for hoteldriften, har Icehotel udnyttet det som en gylden mulighed! Det arktiske vinterklima tillader nemlig nogle helt særlige hotelværelser – lavet af is og sne! Faktisk var Icehotel det allerførste hotel i verden, der blev bygget af is. Og hotellet er i dag fortsat det største og mest berømte ishotel i verden.

Overordnet set tilbyder Icehotel tre forskellige hoteloplevelser. Til de folk, der gerne vil være fri for at sove i et isværelse, har de et helt almindeligt hotel med traditionelle værelser. Herudover har Icehotel som det første hotel i verden bygget et ishotel, der er åbent året rundt. De kalder denne del af deres hotel for Icehotel 365. Helt konkret har de bygget en 2.100 kvadratmeter stor specialdesignet ishal, hvor de har opført en række vilde Art og Deluxe Suiter. I Icehotel 365 kan du således få fornøjelsen af at bo på ishotel året rundt. Sidst, men ikke mindst, har de i vintermånederne deres traditionelle ishotel (Icehotel Winter).

Sidstnævnte må uden tvivl være den mest autentiske “ishoteloplevelse”, så dén vil jeg fokusere på her 😉

Hvert år genopstår dette ishotel på ny. Og hvert år fremtrylles nye fantastiske sne- og iskunstværker, som besøgende kan nyde. I løbet af en intens opbygningsperiode i november og startdecember forvandles den tomme hotelplads ved Torneflodens bred til et spektakulært nyt hotel af sne og is. De næste ca. fem måneder (december – april) bliver hotellet så besøgt af gæster fra hele verden, indtil forårets stigende temperaturer smelter hotellet, der løber ud i Tornefloden som smeltevand.

Værelserne

Icehotel Winter tilbyder to forskellige værelser – Ice Rooms og Art Suites. Begge værelsetyper er naturligvis lavet af is og sne. Derfor skal du forvente en værelsestemperatur mellem ca. -5 og -8 grader. Sengene er (sjovt nok) også lavet af is, men er udstyret med en dejligt tyk madras, der ligger på en base af træ. Sengene er desuden dækket til med rensdyrskind, og du sover i en kvalitetssovepose beregnet til arktisk brug.

Hvert år bliver der bygget mellem 15 og 20 nye Ice Rooms. Disse værelser er hotellets “standardværelser” med seng og møbler af is. Alle Ice Rooms er lavet af kunstneren Johan Larsson, der med sit design ønsker at skabe en fornemmelse af, at man som gæst bliver omfavnet og beskyttet af isen.

Art Suiterne tager lige oplevelsen et skridt videre. Der er i alt ca. 12 suiter, og hver Art Suite er individuelt designet og håndskåret af nøje udvalgte kunstnere fra hele verden. Du kan desuden godt glæde dig til billederne længere nede! Det er er vanvittigt imponerende, hvad de kunstnere kan fremtrylle af is og sne!

Priser og bestilling

Så er der priserne. Det er desværre (men forståeligt nok) ikke helt billigt at bo på et hotel, der hvert år smelter og derfor skal bygges op på ny. Priserne for værelser på det almindelige hotel starter fra ca. 2.000 kr. pr. nat. Og vil du bo i et Ice Room, starter priserne lige omkring 4.300 kr. pr. nat. En høj pris, uden tvivl, men også en vild oplevelse, der hører under once in a lifetime-kategorien.

I boksen ovenfor har jeg som eksempel taget udgangspunkt i et topersoners ophold fra fredag den 10. januar til lørdag den 11. januar. På disse datoer koster et Ice Room i alt 4.319 kr. – dvs. 2.160 kr. pr. person. Priserne er inkl. morgenmad, wi-fi og adgang til sauna.

Billeder fra det firstjernede ishotel

Rejse til ishotel i Sverige

Rejse til ishotel i Sverige

Rejse til ishotel i Sverige

Rejse til ishotel i Sverige

Rejse til ishotel i Sverige

Rejse til ishotel i Sverige

Første nat i Kiruna

Som nævnt tidligere anbefaler Icehotel, at man kun sover en enkelt nat i de kolde isværelser. Icehotel har derfor også helt almindelige “varme” værelser. Dog synes jeg, at de er forholdsvis dyre. Så hvis du vil spare lidt penge, kan du snuppe den første nat i Kiruna eller omegn. Her får du ofte lidt mere for pengene.

I den forbindelse fandt jeg frem til Camp Ripan (4 ud af 5 på Tripadvisor) i Kiruna. Og hold da op. Selvom ishotellet er hovedattraktionen på denne tur, så vil dit ophold på dette hotel bestemt ikke være et skridt ned. Her tjekker du ind på et charmerende familieejet hotel, der byder på alt lige fra hyggeligt indrettede værelser med fladskærms-tv til en restaurant med lækker mad og en omfattende spa-afdeling med både indendørs og udendørs pool.

Prisen er også god. Et dobbeltværelse fra torsdag den 9. januar til fredag den 10. januar koster i alt 1.195 kr., dvs. 598 kr. pr. person ved en rejse for to – inkl. morgenmad 😉

Billeder fra Camp Ripan

Rejse til ishotel i Sverige

Rejse til ishotel i Sverige

Rejse til ishotel i Sverige

Rejse til ishotel i Sverige

Rejse til ishotel i Sverige

Oplevelser i Kiruna

Mens du er i Kiruna, har du mulighed for at få en masse fantastiske oplevelser med hjem. Bl.a. kan du tage på nordlys-tur, hundeslædeudflugt eller guidet snescootertur.

Leder du efter andre kolde fornøjelser som denne, kan du også læse min artikel om en rejse til Julemandens Landsby.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Bo på ishotel i Sverige - oplev det unikke firstjernede IcehotelBo på ishotel i Sverige - oplev det unikke firstjernede Icehotel

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud