Rejsespejder er en kommerciel side. Læs mere
fra 4.257 kr.
Whisky-rundrejse i Skotland
Andet

Whisky-rundrejse i Skotland

7 dage i Skotland inkl. fly, lejebil og alle hoteller

Andet |

Whisky-rundrejse i Skotland

Drømmer du om at dykke ned i smagen og historien bag Skotlands ikoniske whiskyer – og samtidig opleve landets uovertrufne natur? Denne 7-dages rundrejse i Skotland bringer dig fra charmerende landsbyer til anerkendte destillerier, hvor du får spændende rundvisninger og smagsprøver. Så hvis du er klar til at besøge Skotlands hyggelige landsbyer, lokale såvel som velkendte destillerier, smage på de våde varer og se noget af Skotlands storslåede natur, så er denne kør-selv-ferie i Skotland helt klart noget for dig! 🥃

Smag på Skotlands whisky

fra

4.257 kr.

✈️Fra København

🥃 Den perfekte rundrejse for whisky-entusiasten

⛰️ Oplev den smukke skotske natur

Billige fly til Edinburgh

CPH-EDI

Whisky-rundrejse i Skotland – fly til Edinburgh

Før du kan starte dit roadtrip i smukke Skotland, skal du selvfølgelig først lige tværs over Nordsøen.

Det er kun muligt at flyve direkte til Edinburgh fra København. Til gengæld er billetterne ofte rigtig billige herfra.

Du kan flyve med Ryanair stort set året rundt til priser mellem ca. 300 og 1.000 kr. tur/retur.

Ovenfor har vi f.eks. fundet en afgang fra København fra tirsdag den 1. september til mandag den 7. september til kun 258 kr.

Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse vores miniguide om Ryanairs bagageregler.

Lejebil

280 kr.

Bil-Skotland

Whisky-rundrejse i Skotland – lejebil

For at komme rundt i Skotland skal du selvfølgelig bruge en bil. Vi har fundet en lejebil i hele rejseperioden til 560 kr. Det svarer til kun 280 kr. pr. person, hvis I er to personer (og selvfølgelig endnu billigere, hvis I rejser flere).

Du skal være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Skotland (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort og ikke dankort. Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

Whisky-rundrejse i Skotland – rundrejseinspiration

Denne rundrejse er selvfølgelig kun et eksempel, og du skal derfor være mere end velkommen til at tilpasse din rejse med flere eller færre dage og/eller destillerier. I det hele taget kan du skræddersy din rundrejse, lige præcis som du vil.

Tip: det lyder måske lidt voldsomt, at du skal smage på så mange slags whisky og så køre videre til den næste by – og det skal du selvfølgelig heller ikke! Det er bl.a. derfor, at chaufføren hos langt de fleste destillerier har mulighed for at få smagsprøver to-go.

Whisky-rundrejse i Skotland – dag 1-2 – Edinburgh

Rundrejsen begynder i Købanhavn Lufthavn, hvor du flyver direkte til Edinburgh.

Edinburgh er virkelig en fantastisk by med rigtig meget at opleve, og den skotske hovedstad er det perfekte udgangspunkt for dit whisky-eventyr!

I Edinburgh kan du tage forbi The Scotch Whisky Experience, hvor du får en lille rundtur, oplever historien om whisky, og til sidst får du også lov til at smage lidt på de gode sager – særligt hvis du er ny i whisky-verden, eller hvis du vil have opfrisket din viden om whisky, kan det virkelig anbefales at tage på denne spændende tur.

Den første nat på din whisky-tur bruger du i Edinburgh på det (efter skotske standarder) billige Ibis Budget Edinburgh Park. Et værelse i en nat koster 910 kr. – dvs. 455 kr. pr. person ved en rejse for to.

Hotel i Edinburgh

455 kr.

hotel-edinburgh-pil

Whisky-rundrejse i Skotland – dag 2-3 – Cairngorm

Roadtrip i Skotland

På turens andendag kører du nordpå forbi et af Skotlands vartegn, Forth Bridge, og derfra videre til dit første besøg på et de mange destillerier, du kommer til at se på denne tur.

Destilleriet ligger i byen Pitlorchy og hedder Blair Athol Distillery. Blair Athol Distillery får enormt flotte anmeldelser på Tripadvisor – så der er vist ingen tvivl om, at deres whisky bestemt ikke fejler noget!

Pitlorchy er også stedet, hvor Cairngorm Nationalpark begynder. Området byder på vidunderligt smukke landskaber og er et oplagt sted at stoppe, hvis du er til vandreture eller bare vil nyde naturen.

Hvis du fortsætter længere nordpå, kommer du forbi en række hyggelige og supercharmerende landsbyer, hvor du passende kan tage en overnatning. Byerne Aviemore, Kingussie og Newtonmore (og hele det nærliggende område) er fyldt med forskellige bed and breakfasts til billige penge.

Vi har f.eks. fundet en overnatning tæt ved Cairngorm National Park i byen Newtonmore. Her bor du på det hyggelige High Range Hotel til 1.330 kr. for en nat – dvs. 665 kr. pr. person ved en rejse for to.

Hotel ved Cairngorm

665 kr.

hotel-Cairngorms

Whisky-rundrejse i Skotland – dag 3-5 Speyside og Elgin

Roadtrip i Skotland

Hvis du kører lidt længere nordpå, kommer du til Speyside – nogen vil sige, at det er whiskyens hjemsted, hvor over halvdelen af den skotske whisky bliver produceret. Så her finder du et kæmpe udvalg af destillerier. Det er også her, en af de mest kendte whiskyer i verden bliver produceret – Glenfiddich. I byen Dufftown kan du tage en tur til et af deres destillerier og smage på nogle af deres 18 år gamle whiskyer.

Mens Glenfiddich er et meget godt sted at have set som whisky-elsker, skal du ikke snyde dig for en tur til den lille landsby Keith, der ligger små 20 km fra Dufftown. Her kan du besøge Skotlands ældste og smukkeste destilleri, hvor de producerer det verdenskendte Chivas Regal!

Området ved Speyside er dog ikke kun kendt for whisky. Floden Spey og dens laksebestand har gjort området til et yndet rejsemål for lystfiskere – der er nemlig rigtig fine muligheder for at fiske efter laks. Hvis du bare vil smage på laksen uden at skulle have fiskestangen frem, skal du forbi byen Aberlour, hvor du kan spise utrolig lækker røget laks på mange af caféerne 🎣

Lidt nord for Speyside ligger Elgin. Elgin er en af Skotlands to ”whisky-hovedstæder” og byder på hele otte destillerier. Måske otte på en dag er lidt af et stretch, men vi synes i hvert fald, at du skal besøge Glen Moray, som får virkelig flotte anmeldelser på Tripadvisor.

Roadtrip i Skotland

Der findes mange hoteller og bed & brekfasts i området omkring Aberlour og Elgin. Vi har f.eks. fundet det hyggelige Premier Inn Elgin i Elgin. Vi har valgt at tilbringe to nætter her, fordi der netop her er så mange destillerier at besøge. Et dobbeltværelse i to nætter koster 1.750 kr. – dvs. 875 kr. pr. person ved en rejse for to.

Hotel i Elgin

875 kr.

hotel-elgin2

Whisky-rundrejse i Skotland – dag 5-7 – Edinburgh

Fra Elgin vil vi anbefale dig at tage den halvlange tur sydpå mod Edinburgh igen. Men i stedet for at køre den samme vej tilbage, skal du næsten køre mod Forres og derfra sydpå mod Grantown. På denne måde kører du ved ”Dava Way” langs de smukkeste landskaber! Fra Grantown skal du køre videre på A939 mod Aberdeenshire.

På din vej tilbage til Edinburgh må du endelig også overveje at besøge destilleriet, der laver den britiske kongefamilies yndlingswhisky – Royal Lochnagar. Herefter er det bare med at fortsætte mod Edinburgh, hvor du har dine sidste to overnatninger. Her skal du overnatte på Hub By Premier Inn Edinburgh. Prisen for to nætter er i alt 3.447 kr. – dvs. 1.724 kr. pr. person ved en rejse for to.

Hotel i Edinburgh

1724 kr.

hotel-edinburgh1

Pris pr. person

  • Fly til Edinburgh: 258 kr.
  • Lejebil: 280 kr.
  • Hotel i Edinburgh: 455 kr.
  • Hotel ved Cairngorm: 665 kr.
  • Hotel ved Elgin: 875 kr.
  • Hotel i Edinburgh: 1.724 kr.
  • I alt: 4.257 kr.

Vil du gerne se flere spændende rejser til Skotland, kan du tjekke disse tilbud ud: Rejse til Edinburgh | Rejse til Edinburgh og Glasgow | Billige fly til Edinburgh | Roadtrip i Skotland | North Coast 500-roadtrip i Skotland.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Whisky-rundrejse i Skotland

Whisky-rundrejse i Skotland

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud