Frodige bjerglandskaber, små snørklede veje og fantastiske udsigter, næsten lige meget hvor du kigger hen. Det er selvfølgelig det skotske højland, vi snakker om! I dag har vi sammensat et roadtrip i Skotland, der tager dig forbi nogle af de mere eventyrlige og måske også lidt mysteriøse højdepunkter.
Du kan f.eks. besøge Loch Ness og sige hej til Nessie eller følge i Harry Potters fodspor og udforske Hogwartsekspressens rute. Vi har sammensat en tur, du kan læse lidt mere om nedenfor – men i sidste ende er det dig og din fantasi, der bestemmer ruten, og hvad du vil se – der er i hvert fald rigeligt at vælge mellem i skønne Skotland 🗻🚗
Roadtrip i Skotland
fra
3.614 kr.
✈️ Fra København og Billund
🧙♂️ Oplev “Hogwartsekspressen”
🐉 Gå på jagt efter Loch Ness-uhyret
Fra København
Fra Billund
Roadtrip i Skotland – fly til Edinburgh
I dag har vi fundet billige flybilletter til Edinburgh, og det skal da udnyttes til at lave et roadtrip i Skotland!
Du kan flyve direkte fra København og Billund.
✈️ Fra København kan du finde afgange alle ugens dage. Priserne på de billigste flybilletter ligger mellem ca. 250 og 700 kr.
✈️ Fra Billund kan du finde afgange fra maj til oktober alle mandage, onsdage og fredage. Her ligger priserne på de billigste billetter mellem 900 og 1.200 kr.
Ovenfor har vi – blot som et eksempel – fundet en afgang fra København fra onsdag den 17. juni til søndag den 21. juni til kun 259 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse vores miniguide om Ryanairs bagageregler.
Lejebil i Skotland
321 kr.
Roadtrip i Skotland – lejebil i Skotland
Til et roadtrip i Skotland skal du selvfølgelig bruge en lejebil, og sådan en har vi fundet til dig. Du kan leje en bil fra 641 kr. for hele perioden – dvs. kun 321 kr. pr. person ved en rejse for to personer.
Du skal være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Skotland (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Roadtrip i Skotland – rundrejseinspiration
Hop ind i bilen, tænd den, og så starter turen til de skotske highlands.
Vi har herunder sammensat et roadtrip i Skotland, der tager dig igennem den storslået Cairngorms National Park – her finder du vandreruter i bjerge, gåture i skove, søer, små landsbyer og et rigt dyreliv 🏔️
Loch Ness og Glenfinnan-viadukten (der hvor Hogwartsekspressen har sin rute) er også nogle vigtige stop på dit roadtrip!
Du kommer til sidst forbi Perth, og så slutter turen tilbage i Edinburgh. Dette er selvfølgelig kun ment som inspiration – det er helt op til dig, hvad du vil se og opleve.
Med denne tur har vi også smidt hoteller oveni hatten, så du kan se, hvor billigt sådan et roadtrip egentlig kan gøres. Vi har fundet overnatninger i Edinburgh, ved Loch Ness og omkring Fort William.
Roadtrip i Skotland – 1. overnatning – Edinburgh
Det er jo efterhånden ikke længere en hemmelighed, at billige hoteller i Skotland, eller generelt i Storbritannien, ikke hænger på træerne.
Hotellet ligger i det hyggelige Leith-kvarter tæt på både havneområdet og Edinburghs centrum, så her får du en rigtig god base til at opleve byen, inden roadtrippet gennem Skotland starter dagen efter ✨
En enkelt nat koster kun 708 kr. pr. person fra onsdag den 17. juni til torsdag den 18. juni.
Hotel i Edinburgh
708 kr.
Roadtrip i Skotland – 2. overnatning – Loch Ness
Så går turen til Loch Ness! Det første, du sikkert tænker på, når du hører Loch Ness, er Loch Ness-uhyret, og det bærer området da også præg af.
Der findes f.eks. et Nessieland – et sted, hvor du kan gå på opdagelse efter Nessie.
Hvis du synes, det er lidt for meget, kan du også bare nyde udsigten af den smukke, dybe ferskvandssø (hvor ”uhyret” efter sigende skulle gemme sig), tage på en bådtur eller besøge Urquhart Castle.
På vejen dertil kommer du igennem Cairngorms National Park, som du selvfølgelig også kan vælge at bruge noget tid ved 🌳
Ved Loch Ness har vi fundet dette fine og charmerende bed and breakfast, Highland Bear Lodge. Highland Bear Lodge er et superhyggeligt næsten slotsagtigt bed and breakfast. En enkelt nat koster 603 kr. pr. person fra torsdag den 18. juni til fredag den 19. juni.
Hotel ved Loch Ness
603 kr.
Roadtrip i Skotland – 3. overnatning – Fort William
Efter et besøg ved Loch Ness kan du sætte kursen mod Glenfinnan-viadukten – om du er Harry Potter fan eller ej, så synes vi, det er et must-see, da det virkelig er et smukt område.
Faktisk så smukt, at strækningen i 2009 blev kåret som den smukkeste togstrækning i verden af Magasinet Wanderlust! 🚂
Så snart man ser broen, lander man i Harry Potters verden, og man kan næsten forestille sig at sidde ombord på Hogwartsekspressen.
Hvis man vil have oplevelsen helt tæt på, så kan det også lade sig gøre at tage med damptoget over broen (med ”The Jacobite” på ruten Fort William til Mallaig).
Her har vi fundet en overnatning i Fort William på Moorings Hotel. Det er et lille, hyggeligt hotel, hvor du kan få ladet batterierne op efter en lang dag. En enkelt nat koster 795 kr. pr. person fra fredag den 19. juni til lørdag den 20. juni.
Hotel i Fort William
795 kr.
Roadtrip i Skotland – 4. overnatning – tilbage til Edinburgh via Perth
Efter en overnatning ved Fort William kan du vælge at se lidt mere af Cairngorms National Park og det smukke område. I den forbindelse kan du køre forbi Perth, som engang var Skotlands hovedstad.
Her kan du bl.a. opleve Skt. John’s kirke fra det 12. århundrede, hvor reformationen blev sat i gang, og en masse religiøse bygninger måtte bukke under. Byen har også en masse spændende parkområder og butikker, så der er lidt at se!
Efter et stop ved Perth kan du indstille GPS’en tilbage til Edinburgh, så du kan nå at se lidt af den skotske hovedstad. Her er der både plads til shopping, sightseeing, museer og skønne madoplevelser. Selvom Edinburgh er en moderne storby, så findes der også charmerende små brostensbelagte gader, unikke caféer gemt lidt væk fra menneskemængden og selvfølgelig det smukke Edinburgh Castle 🏰
Til din sidste overnatning i Skotland har vi endnu engang fundet et værelse på 3 John’s Place Townhouse. Her får du en komfortabel afslutning på rejsen med nem adgang til både Edinburghs centrum og lufthavnen, så hjemrejsen bliver så bekvem som muligt!
I Edinburgh har du den sidste overnatning, inden turen går tilbage til Danmark, fra lørdag den 20. juni til søndag den 21. juni til kun 928 kr. pr. person.
Hotel i Edinburgh
928 kr.
Pris pr. person
- Fly til Edinburgh: 259 kr.
- Lejebil: 321 kr.
- Hotel i Edinburgh: 708 kr.
- Hotel ved Loch Ness: 603 kr.
- Hotel i Fort William: 795 kr.
- Hotel i Edinburgh: 928 kr.
- I alt: 3.614 kr.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Rundrejsen i Skotland i billeder




Kommentarer (2)
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Lulu Nissen
Hej
Er der alternativer til kørsel i bil, hvis man er bekymret for at kunne køre i venste side ?
Søren fra Rejsespejder
Hej Lulu 🙂
Tak for din kommentar.
Offentlig transport er en mulighed. Men det kræver en mere omhyggelig planlægning og indebærer visse begrænsninger. Det kræver nemlig, at man tager sig tid til at undersøge diverse busruter i Skotland. Og man vil uundgåeligt være begrænset ift. busruternes afgangstider osv. Men man vil godt kunne strikke en rundrejse sammen 🙂
Alternativt kan man også finde en masse spændende ture til alle de største seværdigheder i det skotske højland på en side som getyourguide. Især fra Edinburgh kan du finde en masse ture 🙂
Prøv f.eks. at se her: https://rejsespejder.dk/go/250410-2/