Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Hvem trænger til en omgang wellness? Hvis det er dig, så fold ørerne ud. Vi har nemlig fundet det perfekte sted til dit næste spaophold! Spahotellet, som vi nok skal komme nærmere ind på senere, ligger på den tyske ø Sild (på tysk Sylt).
Udover at være kendt som Tysklands nordligste ø (lige syd for Rømø) har Sild fået en del beundrere, fordi øen er det ideelle tilflugtssted, når du har brug for at slappe af. Med det brusende hav, de fineste strande og en forfriskende vindblæst natur får du på Sild de mest idylliske rammer, du kunne håbe på. Samtidig gemmer Sild på en række lækre wellnessresorter.
Og et af øens hyggeligste resorter har vi set nærmere på i dag
Luksuriøst spaophold på Sild
fra
752 kr.
Flot, firstjernet hotel med pool og spafaciliteter
😍 Ø-idyl ved Vadehavet
Wellnessophold på Sild
Sild er som sagt velforsynet, hvad spa- og wellnessresorter angår (øens størrelse taget i betragtning). Og et lækkert et af slagsen er det firstjernede TUI BLUE Sylt (4 ud af 5 på Tripadvisor).
TUI BLUE Sylt er et hyggeligt og familievenligt wellnessresort, der ligger i naturskønneomgivelser. Selvom hotellet ligger midt i den skønne natur, vil du ikke have mere end en 10 minutters køretur ind til Sild by. Det er altså en perfekt kombi, hvis vi selv skal sige det.
Som gæst på TUI BLUE Sylt bliver du indlogeret på pæne og enkle værelser med eget køkken. Så du kan altså selv brillere i det veludstyrede køkken. Og er du ikke mesterkok, så frygt ej. Hotellet har egen restaurant.
TUI BLUE Sylt tilbyder lidt af hvert inden for wellness og afslapning. Om du vil i dampbad, finsk sauna, boblebad eller have et fodbad, er helt op til dig. Og dette er blot nogle af de mange muligheder, der er i wellnessafdelingen.
Der er i øvrigt også fitnesscenter til dem, der gerne vil pumpe lidt jern eller få pulsen op på løbebåndet.
Priser og bestilling
Vi har fundet tilbuddet hos Trivago.
Her kan du booke et ophold for to personer fra i alt 1.503 kr. Det svarer til kun 752 kr. pr. person.
Vil du gerne se flere wellnesstilbud, kan du smutte forbi vores side om spaophold.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! 
Billeder fra hotellet og Sild







Transport til Sild
Fra Danmark har du forskellige muligheder ift. transport.
Er du i bil, kan du enten tage færgen fra Rømø til Sild eller biltoget fra Nibøl til Sild.
Har du ikke bil, kan du i stedet tage passagertoget fra Nibøl. Nibøl er i øvrigt forbundet med bus fra Flensborg og tog via Tønder.
Alle disse transportmuligheder er beskrevet nærmere på hjemmesiden www.sylt.de/da.