Synes du ikke også, at det snart er tid til en billig weekendtur til en af Europas fabelagtige storbyer? Jo, det er det da! Og skønne Budapest vil helt klart være vores bud. Især hvis du har et budget, der måske ikke tåler de helt store rejseudgifter. Grundopskriften på en budgetvenlig og inspirerende rejse til Budapest indeholder som regel billige flybilletter krydret med et lige så billigt hotel midt i byen.
Herudover styrer du selv, om du tilsætter en smule shopping, et par cafébesøg, lidt sightseeing eller noget helt fjerde!
Og tænk engang, du kan faktisk komme afsted her i sommeren – inklusive fly og hotel – til priser under 1.400 kr. pr. person! 🔥
Storbyrejse til Budapest
året rundt
fra
1.399 kr.
Fra København og Billund
Spændende hovedstad spækket med seværdigheder
💸 Mange pakkerejser til lave priser
Fra København
Fra Billund
Rejse til Budapest – hotel
Hoteller er der nok af i Budapest. Og generelt er prisniveauet meget lavt. Så ingen klager herfra!
Til denne rejse har vi fundet et godt og billigt firstjernet hotel i form af Vagabond Grand’Or.
Her får du en super beliggenhed i hjertet af byen. Du bor kun 7 minutters gang fra Den Store Synagoge og i gåafstand til populære seværdigheder som Den Ungarske Statsopera og den livlige Blaha Lujza-plads 🎯
Du kommer til at bo i et lækkert, moderne studie, der har alt, hvad du overhovedet skal bruge. Værelset er udstyret med aircondition, fladskærms-tv med streamingtjenester, egen indgang og lynhurtigt gratis wi-fi.
Og når prisen tilmed er forrygende, er det bare om at komme afsted!
Rejse til Budapest – priser og bestilling
Du kan booke pakkerejser til Budapest året rundt.
✈️ Fra København er der direkte fly til den ungarske hovedstad alle ugens dage, og derfor kan du fuldstændig selv bestemme, hvornår du gerne vil afsted.
✈️ Fra Billund flyver Wizz Air direkte til Budapest med afgange alle tirsdage, torsdage, lørdage og søndage.
Ovenfor linker vi til en rejse fra København fra tirsdag den 16. juni til fredag den 19. juni.
På disse datoer koster et topersoners ophold fra København kun 1.399 kr. pr. person inkl. fly.
Du skal naturligvis også være mere end velkommen til gå på jagt efter det perfekte hotel til dine behov.
Er du i tvivl om, hvor man skal bo i den ungarske hovedstad, kan du læse vores artikel om de bedste steder at bo i Budapest.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! 

Fire gode grunde til at besøge Budapest
1. Imponerende arkitektur
Budapest er spækket med flotte og fotoværdige bygninger. Især den eventyrlige parlamentsbygning ved Donau og Buda-slottet er imponerende. Men byen bugner med så mange andre flotte art nouveau-bygninger
2. Termiske bade
Byen er kendt for sine termiske kurbade, hvor Széchenyi og Gellért er blandt de mest berømte. Her kan du dyppe dig i varmt kildevand året rundt – en oplevelse, der er lige dele afslapning og kulturarv
3. Donau-floden
Donau deler byen i Buda og Pest – og en sejltur på floden giver dig det smukkeste kig til byens broer, lysende bygninger og skyline
4. Mad & vin
Ungarsk mad er meget mere end gullasch! Smag dig gennem lokale markeder, hyggelige caféer og vinbarer – og gå ikke glip af den unikke Tokaji-vin
Hvis du gerne vil læse mere om Ungarns hovedstad, kan du også kigge forbi vores guide: Billige rejser til Budapest.
Søger du lidt spaforkælelse, kan du smutte forbi vores artikel om en sparejse til Budapest.
Rejse til Budapest – transport til/fra lufthavnen
Transporten til centrum er supernem. Lige uden for lufthavnen kan du nemlig hoppe på den blå ekspresbus 100E
Denne busrute er i service døgnet rundt og stopper tre forskellige steder inde i byen (Kálvin tér, Astoria og Deák Ferenc tér).
Turen tager ca. en halv time, og du kan betale med kontaktløst kort. Prisen er 2.200 ungarske forint. Det lyder måske voldsomt, men det svarer kun til ca. 40 danske kroner.
