
Få storbyer i Europa kan matche Lissabon på charme og skønhed! Den portugisiske hovedstad formår på fornemste vis at forene sin rige historie og kultur med en innovativ og moderne storbystemning – og det skaber bare en enestående og superfed storbyferie.
Derfor er det næsten umuligt ikke at forelske sig i byen med de mange stejle gader, gule sporvogne og en imødekommende atmosfære. At solen tilmed skinner 290 dage om året, og temperaturen sjældent bevæger sig under 15 grader, sætter blot en tyk streg under, at Lissabon er et fantastisk rejsemål! Så er det ikke på tide med en rejse til Lissabon?
Storbyferie i Lissabon
året rundt
fra
1.469 kr.
Fra København
Skøn og charmerende rejsedestination
Unikt firstjernet hotel med Hollywood-tema
Hotel
755 kr.
Fly
714 kr.
Total (pr. person):
1.469 kr.Rejse til Lissabon – hotel
Har du også altid drømt om at leve som en filmstjerne? Eller er du måske bare en rigtig movie-buff? Så har vi fundet det helt rette hotel for dig! Lisbon City Hollywood Hotel er nemlig et firstjernet hotel, som har styr på det med indretningen! Hollywood-temaet er virkelig gennemført, og vi er sikre på, at du kommer til at føle dig som en vaskeægte filmstjerne, når først du er tjekket ind her
Med oscar-statuetter, marmorvægge og røde løbere er stemningen lagt på dette anmelderroste hotel. Værelserne er indrettet i et eksklusivt look med røde og guldfarvede detaljer, elegante sengegavle og projektør-lamper. På væggene hænger der sort/hvid-plakater med scener fra velkendte film, og så er værelserne lydisolerede, så du uforstyrret kan øve dig på din takketale
På hotellet kan du også sidde ude på solterrassen og nyde en kop kaffe, eller du kan gå en tur rundt i hotellets lille have.
Du kan vælge at tilkøbe engelsk morgenmad på hotellet eller gå ud i byen og snuppe en breakfast at Tiffanys
Når du har spist din morgenmad, er det tid til at gå på opdagelse i Lissabon, og heldigt for dig, så bor du dejligt centralt. Inden for gåafstand har du både et stort udvalg af restauranter og caféer og offentlig transport. Sporvognen er jo Lissabons varemærke, og de kører hele tiden – supernemt!
Indenfor små 2 kilometers afstand finder du det historiske slot Castelo de São Jorge, som med sin flotte udsigt også helt klart er et besøg værd
Og nu til prisen. For et stjerneophold som dette er den virkelig skarp! Fra lørdag den 21. februar til tirsdag den 24. februar koster et topersoners hotelophold i alt 1.509 kr. Derfor bliver prisen kun 755 kr. pr. person
Så hvad venter du på? Lights, camera, action!
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel, skal du naturligvis være velkommen til selv at se, hvad du kan finde.


Rejse til Lissabon – fly
Vil du gerne flyve til Lissabon fra Danmark, er det kun muligt at flyve direkte fra København ✈️
Fra København kan du flyve året rundt med bl.a. TAP og Norwegian
På en række datoer henover weekenderne fra november til marts kan du finde returbilletter til lave priser – omkring 700-1.300 kr. hos Norwegian.
TAP er typisk lidt dyrere end Norwegian, men hos dem får du en stor håndbagagekuffert med i billetprisen 🧳
I tilbudsboksene ovenfor har vi – blot som et eksempel – fundet flybilletter fra København lørdag den 21. februar til tirsdag den 24. februar. På disse datoer har vi valgt at tage udgangspunkt i flybilletter hos Norwegian til kun 714 kr. pr. person tur/retur.
Eksempler på billige rejsedatoer
Afgange alle ugens dage året rundt, men billigst:
- November – marts: lørdage og tirsdage
Rejse til Lissabon – inspiration
Lissabon er på mange måder Europas svar på San Francisco – byens mange stejle gader, den snoede gamle bydel, de store broer, de mange hyggelige barer og caféer og en meget afslappet stemning kendetegner den portugisiske storby ved Atlanten 🌍
På en rejse til Lissabon må du ikke gå glip af byens supercharmerende gamle bydel Alfama, der er en af Europas smukkeste og helt klart et must-see i Lissabon. Her finder du alverdens små barer og restauranter – særligt fisk og skaldyr er ofte at finde på menuen i Lissabon 🐟
Det er også i Alfama, du får den smukkeste udsigt over hele byen og 25. april-broen, som ligner Golden Gate Bridge på en prik – smut eventuelt hen til udkigspunktet Miradouro das Portas do Sol og knips et par billeder. Her fanger man en perfekt panoramavinkel over bydelens røde tage med havet i baggrunden
Igennem de mange farverige huse kører sporvognslinje 28, som med over 30 stop får dig til Lissabons seværdigheder. Sporvognslinjen er populær især blandt turister, og så koster en 24-timers billet kun cirka 6 euro
En tur til Lissabon er dog meget mere end bare en storbyferie. Fra banegården Cais do Sodre kan du tage toget til en af de mange strandbyer tæt ved Lissabon. Cascais, Estoril og Paco de Arcos er de tre mest kendte og byder på lange, brede strande. Vi kan også anbefale en tur til kystbyen Sintra, der ligger på en klippe direkte ved havet 🌊
Vil du gerne have mere inspiration til din rejse, kan du også altid smutte forbi GetYourGuide.
Er du mere til strand og sol end storbyferie, kan du tage et kig på vores weekendrejse til Algarve. Herudover kan du finde et hav af weekendture på vores side om billige weekendrejser.
Transport til/fra lufthavnen
Lufthavnen i Lissabon har sin egen metrostation med en direkte linje til centrum. Så hvis du hopper på linjen ved navn ‘Aeroporto – Saldanha’, er du i centrum på ca. 20 minutter 🚇
Lissabons metro er i øvrigt en både hurtig og billig måde at komme rundt på. Herudover kommer du også til at se nogle af Lissabons metrostationer – hver station har sit eget tema og egen indretning.
Vi vil nok anbefale, at du køber et magnetkort (7 Colinas Card). Kortet koster kun 0,50 cent, og så kan du købe dagsbilletter til kun 6,40 euro, som gælder for al offentlig transport i Lissabon-området! Du kan læse mere om dette kort på lisbon.net 💳