
Er det ikke snart tid til en billig getaway eller weekendtur til en af Europas fabelagtige storbyer? Jo, det er det da! Og skønne Budapest vil helt klart være vores bud. Især hvis du har et budget, der måske ikke tåler de helt store rejseudgifter. Grundopskriften på en budgetvenlig og inspirerende rejse til Budapest indeholder billige flybilletter krydret med et lige så billigt hotel midt i byen. Herudover styrer du selv, om du tilsætter en smule shopping, et par cafébesøg, lidt sightseeing eller noget helt fjerde!
Storbyrejse til Budapest
året rundt
fra
1.169 kr.
Fra København og Hamborg
Charmerende hovedstad spækket med seværdigheder
📍Firstjernet hotel med central beliggenhed
Rejse til Budapest – hotel
Hoteller er der nok af i Budapest. Og generelt er prisniveauet dejligt lavt. Så ingen klager herfra!
I dag har vi fundet et hotel i den billigere ende af skalaen i form af det budgetvenlige og anmelderroste firstjernede IntercityHotel Budapest.
Hotellet har en superfin beliggenhed i centrum af byen – med metro lige udenfor døren, så du let og hurtigt kan komme rundt i hele Budapest!
Heldigvis bor du også centralt nok til at kunne gå rundt i byen, hvis du er mere til sightseeing på fod. Så du får altså en rigtig fin beliggenhed i Budapest
Værelserne er simple og lyse, med alle de vigtigste faciliteter – privat badeværelse, aircondition og wi-fi.

Rejse til Budapest – priser og bestilling
Du kan booke pakkerejser til Budapest året rundt.
Der er fly fra København til den ungarske hovedstad alle ugens dage, og derfor kan du fuldstændig selv bestemme, hvornår du gerne vil afsted.
Desværre findes der p.t. ikke en direkte rute fra de jyske lufthavne til Budapest – men du kan alternativt flyve fra Hamborg.
Med pakkerejsen ovenfor har vi blot fundet et eksempel på en rejse fra København fra onsdag den 5. november til fredag den 7. november.
På disse datoer koster et topersoners ophold på IntercityHotel Budapest kun 1.169 kr. pr. person inkl. fly.
Du kan også sagtens finde billige weekendrejser til Budapest. Og du skal naturligvis også være mere end velkommen til gå på jagt efter det perfekte hotel til dine behov
Er du i tvivl om, hvor man skal bo i den ungarske hovedstad, kan du læse vores artikel om de bedste steder at bo i Budapest.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! 
Fire gode grunde til at besøge Budapest 

1. Imponerende arkitektur
Budapest er spækket med flotte og fotoværdige bygninger. Især den eventyrlige parlamentsbygning ved Donau og Buda-slottet er imponerende. Men byen bugner med så mange andre flotte art nouveau-bygninger.
2. Termiske bade
Byen er kendt for sine termiske kurbade, hvor Széchenyi og Gellért er blandt de mest berømte. Her kan du dyppe dig i varmt kildevand året rundt – en oplevelse, der er lige dele afslapning og kulturarv.
3. Donau-floden
Donau deler byen i Buda og Pest – og en sejltur på floden giver dig det smukkeste kig til byens broer, lysende bygninger og skyline.
4. Mad & vin
Ungarsk mad er meget mere end gullasch! Smag dig gennem lokale markeder, hyggelige caféer og vinbarer – og gå ikke glip af den unikke Tokaji-vin.
Rejse til Budapest – flere oplevelser
Den ungarske hovedstad byder på mange spændende oplevelser. Og hvis du på forhånd gerne vil booke billetter til diverse seværdigheder eller udflugter, kan du gøre det på getyourguide.dk.
Hvis du gerne vil læse mere om Ungarns hovedstad, kan du også kigge forbi vores guide: Billige rejser til Budapest.
Søger du lidt spaforkælelse, kan du smutte forbi vores artikel om en sparejse til Budapest.
Rejse til Budapest – transport til/fra lufthavnen
Transporten til centrum er supernem. Lige uden for lufthavnen kan du nemlig hoppe på den blå ekspresbus 100E
Denne busrute er i service døgnet rundt og stopper tre forskellige steder inde i byen (Kálvin tér, Astoria og Deák Ferenc tér).
Turen tager ca. en halv time, og du kan betale med kontaktløst kort. Prisen er 2.200 ungarske forint. Det lyder måske voldsomt, men det svarer kun til ca. 40 danske kroner.
Du kan evt. også overveje at købe et Budapest MegaPass, der giver dig adgang til byens offentlige transport og gratis entré til forskellige oplevelser