Seværdigheder i London – Hvad skal du se i London?

London har så mange spændende oplevelser at byde på, at det er muligt at se noget nyt, hver eneste gang du besøger byen – og stadig få fyldt hele din ferie ud. De mest kendte og berømte seværdigheder i byen er selvfølgelig steder som Big Ben, London Eye, Tower of London, Buckingham Palace, Westminster Abbey, Tower Bridge og selvfølgelig Madame Tussauds voksmuseum. Besøger du London for første gang skal du selvfølgelig besøge alle disse steder, da de indebærer essensen af hvad London er som storby og som kulturel højborg i Europa.

Men hvad skal man se i London på en weekend? London har så meget at byde på, at det kan være svært at svare på. Er du førstegangsbesøgende, så besøg de ikoniske steder, som gør London til den by den er. Måske også tage et visit til Camden Marked – en roligere del af byen, hvor gaderne er fyldt med boder. Men kender du London i forvejen og har besøgt byen før, så er der mange andre spændende oplevelser som venter på dig. Oplev London på den måde du ønsker det – byen er meget stor og har rigtig mange seværdigheder at byde på. Det handler derfor kun om fantasi, der kan gøre oplevelsen helt unik for dig. Vi har fundet nogle af de mest spændende og oplevelsesrige seværdigheder som London har at byde på og giver dig tips til, hvordan du skal bruge din weekend eller miniferie i byen.

 

Londons mest ikoniske seværdigheder

Big Ben referer til både det store ur, men også klokketårnet på Westminster Abbey, en gotisk kirke i centrum af London. Da uret stod færdigt i 1859 var det det største ur i Storbritannien, og forblev sådan i 23 år. Står du ved Big Ben og kigger over på den anden side af Themsen vil du få øje på et stort 135 meter højt pariserhjul. Dette er London Eye. Mod entre kan du få en tur i hjulet og på toppen vil et smukt syn møde dig – London fra toppen. Buckingham Palace er Dronning Elizabeths London-residens og besøger du stedet kan du opleve den smukke have foran samt vagtskifte. Vil du ind i slottet vil du opleve den smukke tronsal, den flotte gyldne trappe og Dronningens galleri, der viser kunst fra den kongelige samling.

Tower of London er på UNESCO’s verdensarvsliste og er en borg, der i mange år blev brugt som fængsel og rettersted, men bliver i dag brugt som befæstet palads for monarken og huser bl.a. de kongelige kronregalier. Et stenkast derfra krydser Tower Bridge Themsen og dermed forbinder bydelene Tower Hamlets og Southwark med hinanden.

Litteratur i London

London er kultur, historie, røde dobbeltdækkerbusser, røde telefonbokse, bobbies, og så er byen hjemsted for nogle af de mest anerkendte forfattere gennem tiden. Både William Shakespeare, Charles Dickens, digtforfatteren John Keats og selveste Harry Potter’s mor J.K. Rowling forbinder vi i dag med London. Dette gør selvfølgelig London til en højborg for litteraturelskere, og er også én af de mange tiltrækningspunkter som London har i dag.

Byen har flere små museer, der handler om nogle af Londons forfattere. Du kan blandt andet besøge den kendte forfatter Charles Dickens’ barndomshjem samt Keats House, hvor digteren John Keats boede i 2 år. Huset er nu et museum, som er dedikeret til hans liv og arbejde. Bøg også The British Library eller The British Museum, som har en forbløffende læsesal, der er værd at se for enhver litteraturelsker.

En anden bog-perle er skjult under Waterloo Bridge på Queen’s Walk. Her finder du Southbank Centre Book Market, som er et stort udendørs bogmarked, hvor du kan finde tusindvis af brugte bøger – fra klassikerne til de helt nye.

Musicals i West End

Selvom du ikke nødvendigvis er fan af musicals, så er det klart et must at se én af Londons berømte musicals på ét af de historiske teatre, som ligger i West End af London. De mest populære musicals omfatter Mamma Mia, Løvernes Konge, Les Miserables eller The Phantom of the Opera, som er blevet vist hver aften siden 1986 på det historiske Her Majesty’s Theatre. Men løbende kommer der også flere musicals til, der kun har åbent i en begrænset periode. Der skulle derfor gerne være noget, der kan stille din musical lyst.

Fodboldtur til London

Skal du opleve en rigtig engelsk fodboldkamp, så har du rig mulighed for at tage gutterne under armen og tage på fodboldrejse til London. London byder på ikke mindre end 11 fodboldklubber, hvoraf de populære omfatter Chelsea, Arsenal, Tottenham og West Ham. Skal du have en ægte fodboldoplevelse, så tag til London, hvor du er garantere rigtig britisk stemning på stadion og masser af liv og kolde pints på de engelske pubs både før og efter kampene. Men vær hurtig med billetterne, for de bliver hurtigt udsolgt til de populære kampe.

Harry Potter Studio Tour i Leavesden

Er du ægte Harry Potter fan? Så skal du selvfølgelig besøge Harry Potter studiet som ligger i byen Leavesden en times tid nord for centrum af London. På Harry Potter Studio Tour vil du komme bag scenen på filmene og se de mange rekvisitter, som er blevet brugt da filmene blev lavet. Samtidig får du lov at besøge settet, hvor mange af de ikoniske scener blev filmet. Og hvem vil ikke gerne besøge Dumbledore på hans kontor, Molly Weasley i hendes køkken – og hvem tager en tur i den ikoniske lilla “The Knight Bus”?

Selvom denne seværdighed ligger uden for London, så er den klart et besøg værd for alle fans af Harry Potter filmene. Og så er der heller ikke længere end at man sagtens kan nå tilbage til London om aftenen og spise på én af de lokale pubs. Senere kan du evt, tage ind og se Harry Potter: The Cursed Child musicalen på The Palace Theatre i London. Og glem ikke også at besøge perron 9 ¾ på King’s Cross Station.