Elba er sikkert ikke et navn, der ringer specielt mange klokker, men vi kan afsløre, at vi befinder os i Italien. Herudover kan vi også fortælle dig, at Elba faktisk er Italiens tredjestørste ø efter Sicilien og Sardinien. Og det er i den grad lidt af et middelhavsparadis, vi har med at gøre!
Elba er én af de syv øer, der udgør det toscanske arkipelag (farvand med mange (små)øer). Øen ligger et sted halvejs mellem Korsika og Italien og er især kendt for sit fuldstændig klare, blå vand og sine eminente strande 🏖️
Så selvom Toscana normalt ikke er kendt som en stranddestination, så findes der altså en væsentlig undtagelse til den regel – og den hedder Elba! 🌊
Lyder det ikke som den perfekte getaway?
Så er det heldigt, at du faktisk kan komme afsted til skønne Elba fra under 2.000 kr. pr. person! 😱
Opdag Toscanas ø-paradis
Juli – oktober
fra
1.838 kr.
✈️ Fra København, Billund og Aalborg
🏖️ Ægte middelhavsparadis med eminente strande
✨ Beliggenhed tæt på kysten med skøn udsigt
Hotel på Elba
1.204 kr.
Fra København
Fra Billund
Fra Aalborg
Hotel
1.204 kr.
Fly
634 kr.
Total (pr. person):
1.838 kr.Rejse til Elba – hotel
På Elba har vi fundet det charmerende Hotel Residence Isola Verde.
Hotellet ligger omgivet af den smukke natur på Elba og tæt på den charmerende kystby Marciana Marina.
Her får du den perfekte base til at udforske øens hyggelige strande, små landsbyer og naturskønne vandrestier – og hotellet tilbyder endda gratis shuttle til både stranden og centrum af byen.
Når du ikke er ude og opleve Elba, kan du slappe af ved hotellets store poolområde, tage en dukkert i jacuzzien eller nyde de rolige omgivelser. Og hvis du gerne vil lidt tættere på naturen, arrangerer hotellet gratis vandre-, kajak- og snorkeludflugter i sommermånederne, hvor du kan opleve øens flotte landskaber både til lands og til vands 🏝️
Hotellet har både værelser og lejligheder, så det passer godt til både par, familier og dig, der gerne vil have lidt ekstra frihed på ferien. Derudover får du gratis parkering og mulighed for at låne cykler, hvis du vil udforske nærområdet i et roligt tempo.
Kort sagt er Isola Verde Hotel & Residence en skøn base til en ferie på Elba, hvor dagene kan bruges på alt fra badevand og små eventyr til ren afslapning under den italienske sol ☀️
Vi har i dette eksempel taget udgangspunkt i et ophold fra lørdag den 17. oktober til onsdag den 21. oktober. På disse datoer koster et topersoners ophold i alt 2.408 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.204 kr. pr. person.
OBS: Booker du fly med lidt skæve flytider, kan du også altid tilbringe første og/eller sidste nat i Pisa.

Rejse til Elba – fly til Pisa
Pisa er som regel den billigste lufthavn i Toscana, og det passer ganske glimrende med denne rejse til Elba (mere om transporten nedenfor).
✈️ Fra København kan du ofte finde de billigste flybilletter hos Ryanair. Der er afgange fra maj til oktober, og billetter koster typisk mellem ca. 500 og 1.000 kr. tur/retur uden for højsæsonen.
Ovenfor har vi valgt at lave et eksempel på en rejse fra København fra lørdag den 17. oktober til onsdag den 21. oktober. På disse datoer koster flybilletter kun 634 kr.
✈️ Fra Billund og Aalborg kan du også flyve til Elba – blot med en mellemlanding undervejs. Der er ligeledes afgange fra maj til oktober, og disse billetter koster typisk mellem ca. 1.400 og 1.600 kr. tur/retur uden for højsæsonen.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske, som skal placeres under sædet foran dig. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du evt. læse vores miniguide om Ryanairs bagageregler.
Rejse til Elba – billige rejsedatoer
- Maj – oktober: alle ugens dage
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Rejse til Elba – transport
Transporten mellem Pisa og Elba kræver blot en togbillet (eller lejebil) og en færgebillet.
Togturen går til byen Piombino, hvorfra der konstant sejler færger til Elba 🚈
Togturen tager typisk mellem halvanden og to timer, og det er muligt at vælge direkte afgange (så slipper du for at skifte tog undervejs). Du kan booke billet på omio.dk.
Når du ankommer til Piombino, skal du videre med færge til Elba. Og heldigvis er der masser af afgange i løbet af hele dagen 🛳️
Du kan sagtens købe billet ved færgelejet, men du kan også booke billetterne på forhånd (især en god idé, hvis du lejer en bil eller rejser i højsæsonen).
Du kan booke færgebilletter på infoelba.com.
OBS: Du kan kun booke tog- og færgebilletter et par måneder ud i fremtiden.
Lejebil
Hele turen er bestemt mulig uden en bil.
Men ønsker du den ultimative frihed til at udforske Elba (eller andre dele af Toscana), så er en lejebil absolut et must.
Og sådan én kan du anskaffe dig til billige penge. Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Italien (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort gratis (f.eks. et mastercard).
Fire fantastiske oplevelser på Elba
1. Krystalklare strande og små bugter
Elba er kendt for sine mange forskellige strande – fra gyldent sand til små, dramatiske klippebugter. Vi elsker at tage på “strand-hop” og finde nye små steder med turkisblåt vand og rolig stemning 🏖️
2. Portoferraio og Napoleons historie
Øens hovedby Portoferraio byder på hyggelige gader, farverige huse og en spændende historie – bl.a. som Napoleons eksil. Vi synes, det er oplagt at kombinere en slentretur i byen med udsigtspunkter og en frokost på havnen.
3. Vandring med udsigt over det toscanske øhav
Elba er overraskende bjergrig, og her er masser af stier med panoramaudsigt over havet. En tur op i højderne giver både frisk luft og nogle af de smukkeste udsigter på hele øen. Perfekt, hvis du vil kombinere aktiv ferie med naturoplevelser 🌿
4. Solnedgang ved havet
Der er noget helt særligt ved solnedgangene på Elba. Uanset om du sidder på en klippe, ved en strand eller på en lille restaurant, er det et øjeblik, hvor man virkelig mærker øens rolige tempo 🌅
Vil du gerne se nærmere på rejser til Italien, kan du med fordel læse artiklerne her: Vinrejse til Toscana, Forlænget weekend i Toscana og Rundrejse i Italien.



