Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
#Bucketlist2023 – Her er de 12 flotteste slotte og borge i Europa
Elsker du også kultur og historie? Og har du måske leget lidt for meget prinsesse og ridder som barn? Så er denne bucketliste lige noget for dig! Vi er superheldige her i Europa, for der er så mange flotte slotte at besøge – faktisk så mange at man nogen gange taber overblikket en smule. Derfor har jeg sammensat en inspirationsliste over de 12 flotteste slotte i Europa, som er lige til at skrive på bucketlisten. Og bare rolig, der er ingen drager på de her slotte, så du kan trygt tage din ungmø under armen og komme afsted!
Egeskov Slot, Danmark
Vi starter i gode, gamle Danmark! Så kan alle i hvert fald være med – uanset budget og antal feriedage. Egeskov Slot stammer fra 1554 og skulle være en af Europas mest velbevarede vandborge. En vandborg (eller et vandslot) er i øvrigt bare en borg med vand/voldgrav udenom. Så hvis du leder efter en hyggelig udflugt i Danmark, ligger Egeskov Slot lige til højrebenet.
Neuschwanstein, Tyskland
1,3 millioner begejstrede besøgende hvert år siger vist det hele. I det sydlige Tyskland, ikke langt fra München, ligger det eventyrlige Neuschwanstein Slot – smukt omkranset af skovklædt bjergterræn. Synes du, at slottet virker en smule bekendt, er der faktisk en god forklaring. Walt Disney lod sig efter sigende inspirere af Neuschwanstein, da han tegnede Torneroses slot 😉 Neuschwanstein er således ikke til at komme uden om på denne liste over de flotteste slotte i Europa.
Jeg har faktisk tidligere skrevet om en rejse til München med en udflugt til netop Neuschwanstein. Den kan du læse her.
Trakai borg, Litauen
I Litauen, ikke så langt fra hovedstaden Vilnius, ligger Trakai Slot. Selve slottet er et flot, rødt murstensslot. Men det er i mindst lige så høj grad den forrygende beliggenhed på en ø i en sø, der gør Trakai-slottet til et fascinerende besøg!
Alcázar de Segovia, Spanien
Spanien kan så meget, hvad angår rejser. Så selvfølgelig er det største land på Den Iberiske Halvø også leveringsdygtig i storslåede middelalderborge. Se bare Alcázar de Segovia i byen Segovia lidt nord for Madrid. Dette slot er på UNESCO’s verdensarvsliste, og det har en del ligheder med andet spansk slot, Alcázar de Toledo, der også snildt kunne have været på listen.
Segovia har jeg (endnu) ikke skrevet om, men jeg har før sammensat en miniferie til Toledo og Alcázar de Toledo.
Branslottet, Rumænien
Hvorfor så skummelt et billede, tænker du måske? Det er såmænd bare for at understrege, at Branslottet i Rumænien ifølge legenderne er det sted, Grev Dracula kalder hjem! Netop derfor bliver Branslottet ofte kaldt for Draculas Slot. Branslottet er på grund af Dracula-myten blevet en af Rumæniens allerstørste attraktioner. Slottet ligger i byen Bran lidt sydvest for Brașov.
Kunne du på et tidspunkt godt tænke dig at besøge Branslottet, kan du med fordel læse om min artikel om et roadtrip i Rumænien.
Bodiam Castle, England
Briterne kan også være med, når det gælder slotte. Eller jeg burde nok sige borge i dette tilfælde. Når man kigger på det standhaftige Bodiam Castle fra det 14. århundrede, fornemmer man tydeligt, at borgen blev bygget som et forsvarsværk – og ikke for at se godt ud. Pomp og pragt var slet ikke på dagsordenen. Til gengæld skulle borgen hjælpe med at forsvare imod en fransk invasion under Hundredårskrigen. Når det så er sagt, besidder Bodiam Castle alligevel en form for skønhed (synes jeg).
Château de Versailles
Frankrig er i den grad også en nation, der er synonym med slotte. Eller château’er, som de kalder dem. Og særligt ét slot i Frankrig overgår dem alle. Det er naturligvis Château de Versailles! Slottet ligger i Versailles, ca. 25 km fra Paris, og det må uden tvivl være et af de flotteste slotte i Europa (hvis ikke verden). Slottet er i dag Frankrigs næstmest besøgte museum med ca. 5 millioner besøgende hvert år. Versailles-slottet fungerede bl.a. som royal residens for Louis XIV (også kendt som Solkongen). Får du muligheden for at besøge Versailles, så gør det!
Langt de fleste besøger Versailles-slottet ifm. en tur til Paris. Hvis du vil se de nyeste rejsetilbud, jeg har fundet til Paris, kan du gøre det her.
Ashford Castle, Irland
I Irland kan du besøge det flotte Ashford Castle, der er et victoriansk slot fra middelalderen. Faktisk kan du også bo på slottet/borgen. Hvis du har råd, vel at mærke! Ashford Castle fungerer nemlig også som et femstjernet luksushotel og er bl.a. medlem af en hotelorganisation, der hedder The Leading Hotels of the World. Prisen for en enkelt nat ligger ofte mellem 3.000 og 5.000 kr.
Vanvittig pris, uden tvivl, men prøv lige at se tjekke det ud på Trivago alligevel – det er en vild kombination af gammelt slot og kompromisløs, moderne luksus!
Tossa de Mar, Spanien
Hvis vi vender tilbage til Spanien for en stund, finder du også borge ved kysterne. Tag f.eks. ud til Castillo de Tossa Mar ved Costa Brava. Her ligger en smuk befæstet middelalderbydel kaldet Vila Vella, der er en af regionens mest kendte historiske seværdigheder. At der samtidig er en lækker middelhavsstrand lige ved siden af, gør jo kun udflugten så meget desto sjovere 😉
Tossa Mar ligger som sagt ved Costa Brava, og vil du gerne se, hvilke rejser jeg har fundet dertil, kan du gøre det her.
Palacio da Pena, Portugal
Eilean Donan i Skotland er en lille tidevandsø, hvor du finder dette smukke castle. Borgen stammer fra det 13. århundrede og er et af Skotlands mest ikoniske vartegn. Udover at selve borgen er et stykke beundringsværdigt arkitektur, så ligger den også omgivet af den smukkeste, skotske højlandsnatur!
Schweriner Schloss, Tyskland
Som rosinen i pølseenden får du et slot, der kun ligger et stenkast fra Danmark. Overdrivelse fremmer selvfølgelig forståelsen, men der er ikke så forfærdeligt langt til Schweriner Schloss i Mecklenburg-Vorpommern. Slottet har en superflot beliggenhed i Schwerin-søen og skulle efter sigende være “hjemsøgt” af et lille, venligsindet spøgelse ved navn Petermännchen.
Kender du selv til andre flotte slotte/borge i Europa, så skriv endelig en kommentar nedenfor 😉
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!