Hvad siger du til en rejse til Dublin? Her er masser at opleve – uanset om du er til øl og pubs, shopping eller kultur og historie. Den charmerende storby har lidt af det hele.
Et besøg på Guinness Storehouse er næsten et must. Her kan du udforske øllets verden gennem 7 etager og slutte af på toppen med en Guinness i hånden og udsigt over byen 🏙️
Trinity College Dublins gamle bibliotek og Natural History Museum er også værd at opleve. Er du mere til shopping, finder du masser af butikker i centrum, og vil du have endnu mere at vælge imellem, ligger Kildare Village (outlet) kun ca. 35 minutter væk 🛍️
Og det bedste ved det hele? Vi har fundet en rigtig skarp pris på en weekendrejse til dig!
💥 Du kan nemlig komme afsted fra under 2.000 kr. pr. person 💥
Storbyferie i Dublin
Året rundt
fra
1.865 kr.
✈️ Fra København og Hamborg
🍺 Perfekt destination for øl-entusiasten
🛍️✨ Mulighed for shopping i lange baner
Hotel
1.432 kr.
Fly
433 kr.
Total (pr. person):
1.865 kr.Rejse til Dublin – hotel
Velkommen til Dublin! ✨
Hvis du går op i komfort og central beliggenhed på din ferie i Dublin, så er det firstjernede Staycity Aparthotels Dublin City Quay et fremragende valg.
Hotellet ligger i centrum af Dublin, inden for 15 minutters gang fra populære seværdigheder som Dublin Castle, Irish Whiskey Museum og den livlige Grafton Street med shopping, caféer og restauranter.
Her får du moderne og rummelige lejligheder med køkken, aircondition og wi-fi – perfekt til dig, der vil nyde hotelkomforten, samtidig med at du har mulighed for selv at lave mad og slappe af i eget tempo.
Hvis du imod forventning ikke får nok motion af at gå Dublins gader tynde, har Staycity Aparthotels også et fitnessrum, hvor du kan få pulsen op. Og når sulten melder sig bagefter, behøver du heldigvis ikke gå langt. Hotellet har både café, snackbar og restaurant, så du nemt kan stille sulten.
Alt i alt den perfekte base i Dublin, hvis du gerne vil have masser af komfort og en central placering 😍
Et topersoners ophold fra fredag den 10. april til søndag den 12. marts koster i alt 2.864 kr. Det svarer til kun 1.432 kr. pr. person ved en rejse for to.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Dublin, er du selvfølgelig velkommen til det.


Rejse til Dublin – fly
Til din rejse til Dublin skal du selvfølgelig have fat i nogle flybilletter – og vi har i dag fundet nogle billige af slagsen!
Du kan flyve billigt til Dublin fra København og fra Hamborg.
Prisniveauet for de billigste returbilletter i de kommende måneder ligger typisk mellem ca. 400 og 900 kr.
I eksemplet her har vi f.eks. fundet en weekend afgang fra København fra fredag den 10. april til søndag den 12. april til kun 433 kr. tur/retur.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske (40 x 20 x 25 cm). Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse vores miniguide om Ryanairs bagageregler.
Rejse til Dublin – billige rejsedatoer
Fra København
- Året rundt: Alle ugens dage
Fra Hamborg
- Februar – marts: Alle ugens dage undtagen lørdage
- April – oktober: Alle ugens dage
- November – december: Alle ugens dage undtagen lørdage
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️



Rejsespejders fem gode grunde til at rejse til Dublin ☘️
1. Pubstemning og irsk hygge
Dublin er hjemsted for ægte pubkultur med levende musik, Guinness i glasset og varme smil. Vi synes, et besøg i det ikoniske Temple Bar-kvarter næsten er obligatorisk 🍻
2. Historie og kultur i hver gade
Fra Dublin Castle og Trinity College til Book of Kells – byen bugner af historie, arkitektur og spændende fortællinger. Vi anbefaler at tage sig tid til at gå på opdagelse og mærke fortiden på egen hånd.
3. Musik, gadekunst og god stemning
Gademusikanter, små spillesteder og livlige barer giver Dublin en unik energi. Uanset om man er til folkemusik, rock eller ballader, er der altid noget spændende at opleve 🎶
4. Grønne parker og frisk luft
Selvom det er en storby, finder man masser af grønne åndehuller. Vi kan anbefale en pause i St. Stephen’s Green eller en cykeltur langs floden – perfekt til at trække vejret midt i byens puls.
5. Mad og moderne smag
Den irske madscene har fået et løft. Vi synes, det er værd at udforske caféer, gastropubs og lokale markeder, hvor man kan smage alt fra klassisk shepherd’s pie til frisk fisk og moderne streetfood 🥧
Rejse til Dublin – oplevelser
På GetYourGuide kan du gå på opdagelse blandt et hav af fantastiske ture og aktiviteter på din rejse til Dublin.
Vil du gerne havde lidt rejsetips til Dublin eller se andre rejser til den irske hovedstad, så kan du læse vores guide om rejser til Dublin.
Rejse til Dublin – transport til/fra lufthavnen
Fra lufthavnen kan du tage Dublin Express-bussen direkte ind til midtbyen.
