• 01 Jun 2023

    Roadtrip i Irland: 1 uges rundrejse til Dublin, Galway og Ring of Kerry fra kun 1.341 kr. p.p. inkl. fly og lejebil

    Er du klar til et irsk eventyr? F.eks. et billigt roadtrip i Irland! Med sin gæstfrie befolkning og en historie, der spænder fra vikingeinvasion til selvstændighedskamp, vil Irland med garanti fascinere og tryllebinde enhver, der rejser til ”Den Grønne Ø”. Her er det en kontrastfyldt skønhed, der viser sig i de smukke, maleriske landskaber, små snoede veje og de forhistoriske monumenter, gamle slotte, klostre og ruiner. Lyder det ikke som den perfekte kør-selv-ferie? Hvis du så småt allerede er begyndt at drømme om at køre de irske landeveje tynde, kan du herunder læse, hvordan du selv booker en billig bilferie til Irland! Og længere nede kan du finde inspiration til, hvad du kan opleve på dit roadtrip gennem det naturskønne land 🇮🇪

    Roadtrip i Irland
    fra1.341 kr.
    København og Billund
    Dublin
    Billige fly til Irland
    348 kr.
    Fra Billund
    Fra København
    Lejebil
    993 kr.
    Fly
    348 kr.
    Lejebil
    993 kr.
    Total (pr.person)
    1.341 kr.

    Roadtrip i Irland – fly

    Hvis du længes efter en bilferie med smukke landskaber og vilde naturoplevelser, så er det Irland, du skal til.

     

    Og da det er lidt svært at køre til Irland, er det meget nemmere og billigere at flyve derover og så leje en bil. Og heldigvis er det superbilligt at flyve til hovedstaden Dublin.

     

    Fra Danmark kan du flyve direkte fra både København og Billund. Fra begge lufthavne tilbyder det irske lavprisflyselskab Ryanair de billigste flybilletter.

     

    Fra København kan du finde direkte afgange alle ugens dage. Ofte ligger prisniveauet for returbilletter under 700 kr.

     

    Fra Billund er der direkte afgange alle ugens dage undtagen mandage og fredage. Priserne er rigtig fine, og du kan også herfra ofte finde returbilletter fra under 700 kr.

     

    Ovenfor har jeg lavet et eksempel med flybilletter fra Billund fra torsdag den 24. august til torsdag den 31. august. På disse datoer koster flybilletter kun 348 kr.

     

    Når du flyver med Ryanair, må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

     

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    Fra København

    • Alle ugens dage

     

    Fra Billund

    • Alle ugens dage undtagen mandage og fredage

     

     

    Roadtrip i Irland – lejebil

    Intet roadtrip uden en bil! I dette eksempel har jeg fundet en lejebil i hele rejseperioden til i alt 1.985 kr. – hvilket svarer til 993 kr. pr. person ved en rejse for to.

     

    Bilen ovenfor kommer desuden med fri kilometer og fair brændstofregler. Herudover har den også forsikring (dog med selvrisiko – så tjek om din rejseforsikring dækker den).

     

    Du skal være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Irland (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort og ikke dankort. Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

     

     

    Rundrejseinspiration til roadtrip i Irland

    Hvis du mangler lidt inspiration til din kør-selv-ferie i Irland, så har jeg her sammensat en rute, hvor du kommer forbi nogle af landets smukkeste seværdigheder.

     

    Dette er selvfølgelig kun et eksempel, så du skal naturligvis være velkommen til at sammensætte rejsen helt efter dine egne ønsker.

     

    Turen starter i Irlands hovedstad Dublin, hvor jeg bl.a. anbefaler at besøge Trinity College og St. Patrick’s Cathedral. Også en tur til Guiness Storehouse er noget af det, du bare skal opleve. Og så kan du eventuelt slutte aftenen af på en af de mange klassiske irske pubs – cheers!

     

    Der er ikke langt fra øst- til vestkysten, og på vej mod vestkysten vil du opdage et vidunderligt landskab med mange minder fra kelternes tid.

     

    Når du ankommer til Galway, har du mulighed for at se Atlanterhavskysten med masser af hyggelige små fiskerbyer (hvilket betyder tid til fish & chips!).

     

    I takt med du langsomt bevæger dig sydpå, nærmer du dig turens egentlige højdepunkt – Ring of Kerry. Denne 179 km lange rute fører dig gennem et af landets absolut smukkeste og mest unikke landskaber! Du kan godt glæde dig!

     

    På vejen tilbage til Dublin kan du planlægge et stop ved Rock of Cashel eller Wicklow Mountains.

     

    Killarney National Park

    Roadtrip i Irland

     

    Kerry Cliffs

    Roadtrip i Irland

     

    Ross Castle

    Roadtrip i Irland

     

     

    Hoteller i Irland

    Rigtig mange foretrækker at booke hoteller eller bed & breakfasts løbende på deres bilferie i Irland. Dette giver helt klart den største fleksibilitet og gør det muligt for dig at planlægge din rejse lidt mere løst. Det kunne jo være, at du bliver helt forelsket i et sted og gerne ville tilbringe mere tid der. Eller måske får du lyst til en lille afstikker, hvis du ser noget spændende på din vej.

     

    Skulle du alligevel have lyst til at booke overnatning på forhånd (nok særligt til den første nat), kan du søge efter hoteller i Dublin og resten af Irland herunder.

    Hoteller i Dublin

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    10 kommentarer til Roadtrip i Irland: 1 uges rundrejse til Dublin, Galway og Ring of Kerry fra kun 1.341 kr. p.p. inkl. fly og lejebil

    1. Pingback:Billige rejser, fly og all-inclusive ferier – Rejsespejder

    Webview: false