• 09 okt 2019

    Storbyferie i smukke Paris: weekendtur med 2 nætter på et nyt 3* hotel fra kun 918 kr. inkl. fly og morgenmad

    Der findes ikke noget bedre sted end Paris, hvis du har brug for en forførende og inspirerende storby-getaway til at komme lidt væk fra Danmark og den kedelige hverdag! Den franske hovedstad bugner med ikonisk arkitektur – Eiffeltårnet, Triumfbuen, Notre Dame osv. – og det er umuligt ikke at falde for Paris’ storbycharme. Herudover er Frankrigs hovedstad et kulinarisk mekka af fantastiske caféer, bistroer og restauranter. Og savner garderoben et par fornyelser, så er Paris byen, hvor du finder det nyeste nye!

    Smuttur til Paris
    november - marts
    fra918 kr.
    København
    Paris
    Billige fly til Paris
    389 kr.
    Hotel i Paris
    f.eks. nye, anmelderroste 3* ibis Styles Paris 16 Sud
    529 kr.
    Hotel
    529 kr.
    Fly
    389 kr.
    Total (pr.person)
    918 kr.

    Billige fly til Paris

    Paris er en af de storbydestinationer, hvor du året rundt kan finde forholdsvis billige direkte fly fra København. Norwegian, easyJet, Vueling, Air France m.fl. opererer direkte ruter mellem de to hovedstæder, så du kan i de fleste måneder finde tur/retur-billetter i prislejet 400 til 800 kr.

     

    I eksemplet ovenfor har jeg f.eks. fundet en billig weekendafgang fra lørdag den 14. december til mandag den 16. december til kun 389 kr. hos lavprisflyselskabet easyJet. Hos easyJet må du som udgangspunkt medbringe håndbagage, der overholder dimensionerne 56 x 45 x 25 cm.

     

    Det er desværre ikke muligt at finde tilsvarende billige billetter fra Jylland.

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 14.12. – 16.12. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan stige eller falde en smule alt afhængig af datoerne).

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    Weekendafgange er markeret med WE

    • 09.11. – 11.11. – WE
    • 13.11. – 15.11.
    • 23.11. – 25.11. – WE
    • 25.11. – 27.11.
    • 30.11. – 02.12. – WE
    • 06.12. – 09.12. – WE
    • 07.12. – 09.12. – WE
    • 14.12. – 16.12. – WE
    • 16.12. – 18.12.
    • 10.01. – 12.01. – WE
    • 17.01. – 20.01. – WE
    • 24.01. – 27.01. – WE
    • 07.02. – 10.02. – WE
    • 14.02. – 07.02. – WE
    • 06.03. – 09.03. – WE
    • 20.03. – 23.03. – WE
    • Og mange flere

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Hotel i Paris

    Hoteller i Paris er som udgangspunkt ret dyre. Især hvis du både gerne vil bo centralt og have noget ordentligt at bo i. Jeg har dog fundet et lækkert nyt hotel i form af det anmelderroste 3* ibis Styles Paris 16 Sud/Boulogne (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certificate of Excellence).

     

    Dette stilfulde hotel blev bygget så sent som i 2017, så både værelserne og hotelfaciliteterne er moderne og up-to-date. Som navnet antyder, ligger hotellet ved det 16. arondissement i den sydvestlige del af det centrale Paris. Hotellet ligger i gåafstand til bl.a. Parc des Princes og Roland Garros. Herudover har du fra den nærliggende metrostation (Porte de Saint-Cloud) direkte adgang til centrum via metrolinje 9. Du får med andre ord en perfekt beliggenhed til en miniferie i Paris!

     

    Jeg har i dette eksempel fundet et 2-nætters ophold fra lørdag den 14. december til mandag den 16. december til 1.058 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 529 kr. pr. person. Prisniveauet for lignende ophold svinger i skrivende stund mellem ca. 400 og 800 kr. pr. nat i november, december og januar. Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Paris, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

     

     

    Juleinspiration

    Som du sikkert allerede har set, rejser du i dette eksempel i december. Og hvis du tror, at Paris ikke kan blive mere romantisk, end den i forvejen er, så kan du godt tro om igen. Når julestemningen sænker sig over byen, og de mange julelys funkler, er det en fryd at opleve Paris! Og i den forbindelse har jeg et par must-see-attraktioner.

     

    Galeries Lafayette er en fransk kæde af stormagasiner, og i Paris i december skal du helt sikkert et smut forbi stormagasinet, der ligger på Boulevard Haussmann 40. Som man tit ser det med stormagasiner, giver Galeries Lafayette den gas med juleudsmykningen og julelysene!

     

     

    Er et andet stormagasin, du helt sikkert også skal se i december, er Le Printemps Haussmann, der ligger lidt længere nede ad samme gade. Er du en ægte shopaholic, skal du i øvrigt sikre dig, at du har sparet lidt op, før du besøger både Galeries Lafayette og Printemps. Begge stormagasiner huser nemlig butikker fra øverste hylde som Stella McCartney, Jimmy Choo, Louis Vuitton, Gucci, Chanel og mange andre!

     

     

    Sidst, men ikke mindst, er du selvfølgelig også nødt til at udforske julemarkederne ved Champs-Élysées! Det siger jo sig selv. Også her vil en overflod af lys og julepynt skabe en fantastisk hyggelig stemning.

     

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Ankommer du til Charles de Gaulle Airport (som i dette eksempel), kan du nemt komme ind til Paris centrum. F.eks. kører RER B fra lufthavnens terminal 1 og 2 til bl.a. Gare du Nord. Togene kører med 10-15 minutters mellemrum. Togturen tager ca. 30 minutter og koster 11,40 euro (ca. 85 kr.). Vil du læse mere om transporten til og fra Charles de Gaulle, kan du gøre det på lufthavnens hjemmeside.

     

    Fra Orly Lufthavn kan du både tage bus og tog/metro ind til centrum. Orly-bussen er nok den billigste løsning. Den forbinder lufthavnen med Denfert-Rochereau-stationen. Bussen kører ca. hvert 8. –  15. minut, og en billet koster 8 euro (60 kr.). Turen tager ca. 25 minutter. Du kan læse mere om dine transportmuligheder fra Orly på lufthavnens hjemmeside.

     

     

    Paris

     

    Vis dette opslag på Instagram

     

    Et opslag delt af Baptiste (@bapt_ou) den

     

    Vis dette opslag på Instagram

     

    Et opslag delt af Baptiste (@bapt_ou) den

     

    Vis dette opslag på Instagram

     

    Et opslag delt af Kelly Hunt (@kel_anne_hunt) den

     

    Oplevelser i Paris

    Louvre, Eiffeltårnet, Versailles-slottet, Disneyland – Paris har en overflod af attraktioner! Hvis du gerne på forhånd vil booke entrébilletter eller guidede ture til din rejse, så smut forbi getyourguide.dk, hvor du kan vælge mellem en masse skarpe tilbud.

    Ture og aktiviteter
    kr.

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    4 kommentarer til Storbyferie i smukke Paris: weekendtur med 2 nætter på et nyt 3* hotel fra kun 918 kr. inkl. fly og morgenmad

    1. Jeanette says:

      Hej – er så glad for Rejsespejder, finder både rejse tips og gode tilbud. Et ønske her fra Jylland kunne være at tage Hamborg med som afrejse lufthavn, da det for os i Jylland er lige så let at køre til Hamborg som København og så spare man broafgiften… som i eks her hvor der ikke er afrejse fra Jylland – var der måske en mulighed fra Hamborg

      • Rejsespejder_CL says:

        Hej Jeanette 🙂

        Mange tak for din besked. Det er jeg rigtig glad for at høre!

        Når jeg finder gode flytilbud fra Hamborg, plejer jeg som regel også at inkludere disse, da det, som du selv nævner, kan være nemmere og billigere for folk fra Jylland at tage til Hamborg frem for København. Jeg kan se, at du i januar kan finde fly til ca. 800 kr. i weekenden, og hvis du vil rejse i hverdagen, kan du finde billetter til ca. 550 kr.

        Men tak fordi du gør mig opmærksom på det! Jeg skal nok huske at inkludere Hamborg fremadrettet, hvis jeg finder nogle gode tilbud derfra 🙂

        Sig endelig til, hvis du har nogen spørgsmål.

    2. Sharmin says:

      I want to purchase the package for 1.12 to 3.12. How can I purchase It?

      • Rejsespejder says:

        Hi Sharmin,
        you can just follow the links provided in the article, change the dates, and then book the trip :). With this travel-example, you need to book the flight and hotel separately. Hope that makes sense :).

    se fly se hotel