Her får du en rigtig ferieklassiker – en naturskøn ferie ved Gardasøen! Områdets bjergtagende natur har en helt usædvanlig tiltrækningskraft, der gør, at man får lyst til at tage afsted med det samme! 🏞️
Faktisk skifter naturen ved Gardasøen fuldstændig karakter fra nord til syd. I nord indrammes steder som Riva del Garda, Limone og Torbole af knejsende bjergtinder. På søens østlige side ligger Bardolino, som bl.a. er kendt for sine vine. Og længere mod syd, hvor landskabet bliver fladere og søen bredere, finder du velbesøgte steder som Lazise, Sirmione og Desenzano.
Så har du endnu ikke holdt ferie ved Lago di Garda, må du ikke snyde dig selv for en tur!
Vi har hjulpet dig lidt på vej og fundet en virkelig fed rejse til en rigtig skarp pris! 🔥
Ferieidyl ved Gardasøen
fra
2.574 kr.
✈️ Fra København, Billund og Aalborg
🌄Fantastisk beliggenhed – lige ved bjergene og søen
🌊 Infinity-pool med vanvittig udsigt
Hotel
1.952 kr.
Fly
443 kr.
Lejebil
203 kr.
Total (pr. person):
2.598 kr.Ferie ved Gardasøen – hotel
Hoteller ved Gardasøen er temmelig dyre. Det er dog alligevel lykkedes os at finde et hotel, som er til at komme til for penge. Og når du ser poolen på hotellet, bliver du ellevild!
Det drejer sig helt præcist om det trestjernede Stella D’Oro.
Og du får ikke bare et hotel – du får et hotel med infinity-pool. Og en vild en af slagsen! Du har nemlig udsigt til Gardasøen og de omkringliggende bjerglandskaber! Hvad mere kan man be’ om? 😍
Herudover er værelserne og faciliteterne flotte og nydelige. Du har også gratis wi-fi og parkering, hvilket er belejligt, nu hvor vi har inkluderet en lejebil i rejseeksemplet.
Vi har i dette eksempel fundet et 6-dages ophold fra fredag den 29. maj til onsdag den 3. juni til i alt 3.904 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.952 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel ved Gardasøen, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.



Ferie ved Gardasøen – fly
Gardasøen har i mange år været et populært valg. Måske har du allerede været på en kør-selv-ferie og boet på én af områdets mange campingpladser ⛺
Men hvis lange køreture ikke lige er dig, foreslår vi en kort og billig flyvetur til enten Milano eller Verona.
Ryanair, easyJet og Norwegian opererer ruten mellem København og Milano, hvor du kan flyve direkte alle ugens dage.
Fra Billund flyver Norwegian direkte til Milano. Det gør de fra april til oktober hver torsdag og søndag.
Fra Aalborg kan du flyve direkte til Verona med det spanske flyselskab Volotea hver torsdag fra maj til oktober.
I dette eksempel har vi taget udgangspunkt i en rejse fra København til Bergamo lufthavn fra fredag den 29. maj til onsdag den 3. juni. På disse datoer koster flybilletter kun 443 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse vores miniguide om Ryanairs bagageregler.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Alle ugens dage
Fra Billund
- April – oktober: Torsdage og søndage
Fra Aalborg
- Maj – oktober: Torsdage
Lejebil
Ferie ved Gardasøen skriger på en lejebil.
Ovenfor har vi derfor fundet en lejebil under hele rejseperioden til i alt 405 kr., hvilket svarer til kun 203 kr. pr. person ved en rejse for to.
Bilen kommer bl.a. med ubegrænset kilometertal og fair brændstofpolitik ⛽
OBS: Når du bestiller lejebil, skal du være opmærksom på, hvilken lufthavn du flyver til og fra.
Herudover har den også forsikring (dog med selvrisiko – så tjek om din rejseforsikring dækker den).
Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Italien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis 💳
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Gardasøen
Limone Sul Garda

Sirmione – Castello Scaligero

Malcesine

Vil du have et lille tip til en af de oversete perler ved Gardasøen, så får du det her!
Vores tip vil være Ledrosøen, der er også kendt som Lago di Ledro.
Her finder du et mini-mekka for naturelskere, hvor du bl.a. kan opleve krystalklart vand, smukke badestrande, flot natur og en hyggelig atmosfære.
Så har du brug for ren afslapning i smukke omgivelser, er stedet her helt klart et besøg værd!
I øvrigt får Ledrosøen virkelige gode anmeldelser (Travellers’ Choice 2024).
Lago di Ledro

Fem gode grunde til at rejse til Gardasøen
Udover Ledrosøen kan du naturligvis opleve mange andre ting ved Gardasøen. Her er vores fem grunde til at rejse til Gardasøen.
1. Smuk natur og varieret landskab
Vi elsker, hvordan Gardasøen kombinerer klart vand, bjerge og små olivenlunde på én gang. Det giver perfekte rammer til både afslapning ved søen og aktive oplevelser som vandreture eller cykelture i de omkringliggende bakker.
2. Charmerende byer og landsbyer
Byer som Sirmione, Malcesine og Riva del Garda har hver deres personlighed. Vi nyder især de små gader med caféer, lokale butikker og historiske bygninger.
3. Vandaktiviteter og sport
Gardasøen er perfekt til både en rolig sejltur og action på vandet. Vi synes, det er fedt at leje en båd, prøve windsurfing eller bare tage en dukkert på en af de mindre, rolige strande ⛵
4. Madoplevelser der smager af Italien
Vi elsker de små trattoriaer langs søen, hvor man kan smage frisk pasta, pizza og lokale vine. For os er det en del af ferien at tage sig tid til lange middage med udsigt over vandet 🍷
5. Både ro og liv
Gardasøen har noget for alle. Man kan nyde stille morgener ved søen eller opleve livlige markeder og festivaler i de større byer. Vi synes, det er perfekt, at man kan kombinere afslapning med aktivitet, uden at det nogensinde føles stressende.
Hvis du gerne vil inspireres yderligere, kan du smutte forbi getyourguide.dk
