Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Rejse til Iseosøen
Forlænget weekend med 4 dage på 4* resort og spa inkl. fly og morgenmad
Lombardiet i det nordlige Italien gemmer på nogle af Italiens skønneste og mest kendte søer – Gardasøen, Comosøen og Maggioresøen. Men har du nogensinde overvejet en rejse til Iseosøen? Denne smukke, s-formede sø er nok den mindst kendte (og mindst turistede) af de lombardiske søer – men Lago d’Iseo er mindst lige fortryllende som sine storeSØstre.
Skovklædte bjerglandskaber indrammer søen på smukkeste vis og skaber de mest maleriske omgivelser, man kan drømme om! Samtidig har søen en del øer, som man kan tage færgen ud til! Norditaliensk naturferie bliver ikke mere romantisk end en rejse til Iseosøen! ⛰️🍷
Opdag den romantiske Lago d’Iseo
fra
2.513 kr.
✈️ Fra København og Hamborg
🏞️ Norditaliensk naturidyl i topklasse
😍 Hotel med indendørs pool, sauna og tyrkisk bad
Hotel
1.874 kr.
Fly
639 kr.
Total (pr. person):
2.513 kr.Rejse til Iseosøen – hotel
Rundt om Iseosøen ligger en række mindre byer, hvor du kan finde hoteller. I dette rejseeksempel har vi fundet et lækkert, firstjernet sparesort i byen Lovere i den nordlige ende af søen ⭐
Resortet hedder Hotel Lovere Resort & Spa (4,5 ud af 5 på Tripadvisor), og her får du en formidabel beliggenhed lige ud til søen – og kun 10 minutter fra Loveres gamle bydel.
Byen Lovere er i øvrigt et godt valg, hvis du elsker bjergudsigter, for byen er netop omkranset af det flotteste bjergterræn. Den bjergrige beliggenhed understreges også af, at mindre end 20 kilometer fra byen finder du skiresortet Montecampione.
Som du kan høre på navnet, tilbyder Hotel Lovere Resort & Spa mulighed for en omgang afslappende spa (gebyr). Hotellets wellnesscenter, Fata Turchina (Den Blå Fe), tilbyder en lang række massager og behandlinger. Herudover er der også indendørs pool, sauna og tyrkisk bad 🌊
I dette eksempel har vi taget udgangspunkt i en forlænget weekend fra fredag den 15. august til mandag den 18. august. På disse datoer kan du booke et topersoners ophold for i alt 3.747 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.874 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel ved Iseosøen, skal du være velkommen til at finde et andet hotel.




Rejse til Iseosøen – fly
Iseosøen ligger lige mellem Bergamo og Brescia. Og meget belejligt er der en lufthavn i Bergamo, du ofte kan finde billige flybilletter til – både fra København og Hamborg.
Fra København kan du finde de billigste billetter med Ryanair og Norwegian, men du kan også flyve med andre selskaber (f.eks. SAS).
Med så stor konkurrence på ruten er der direkte afgange alle ugens dage året rundt. Og afhængigt af hvor gode flytider du ønsker dig, burde det være muligt at finde returbilletter i prislejet 600 til 900 kr.
Fra Hamborg kan du flyve med easyJet, også med afgange på alle ugens dage.
Ovenfor linker vi f.eks. til en afgang fra København fra fredag den 15. august til mandag den 18. august. På disse datoer koster billetter med rigtigt gode flytider fra kun 639 kr.
Hos Norwegian og Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse vores miniguide: Sådan booker du bagage hos Ryanair.
Rejse til Iseosøen – transport
Fra Bergamo kan du tage bussen til Lovere (buslinje C). Der kører en bus hver halve eller hele time, og busturen tager ca. en time. Du kan derfor sagtens klare turen med offentlig transport.
Lejebil og Lombardiet er dog et match made in heaven, og du kan tit booke lejebil til superlave priser. Så hvis du har mulighed for at leje en bil, vil vi klart anbefale det.
Rejse til Iseosøen – billeder
Monte Isola – en charmerende beboet ø i søen, som helt klart er et besøg værd
Byen Marone viser meget godt, hvor smukt der er ved Iseosøen
Isola de Loreto
Hvis du gerne vil læse mere om hvad en rejse til Iseosøen byder på, kan du downloade en inspirerende turistbrochure på visitlakeiseo.info. Du kan også blive klogere på Lovere på visitbergamo.net.
Vil du gerne booke spændende oplevelser til din weekendtur, kan du gøre det på getyourguide.dk.