19 jun 2018

Sensommertur til Paris: 2 nætter på et centralt hotel i Paris til kun 981 kr. inkl. fly

Shopping, sightseeing, romantik, gastronomi – Paris har hele pakken! Frankrigs hovedstad er derfor et fremragende valg til en storbyferie, uanset om du er mest til powershopping og bistrobesøg eller kulturelle seværdigheder og museumsture. Og i lighed med så mange af Europas andre storbyer er Paris et sted man kan besøge igen og igen og stadig opdage nye ting. Fantastisk!

Storbyferie i Paris
august - september
981 kr.
København
Paris
Billige fly til Paris
inkl. 10 kg håndbagage
468 kr.
OBS! Vær opmærksom på flytiderne. Du kan fx overveje at få bedre flytider for 101 kr. ekstra
Hotel i Paris
f.eks. det centrale Le Regent Montmatre
513 kr.
economy-værelse med fællesbad
standardværelse med eget badeværelse
Hotel
513 kr.
Fly
468 kr.
Total (pr.person)
981 kr.

Hotel

Paris er smækfyldt med hoteller. Denne gang har jeg på skyscanner.dk fundet et særdeles budgetvenligt et af slagsen i form af det centrale Le Regent Montmatre (4 ud af 5 på TripAdvisor).

Le Regent Montmatre har en fantastisk placering 600 meter fra Sacré Coeur-kirken, og du har den nærliggende metrostation Anvers 50 meter nede af gaden.

Hotellet er i den billige ende, og som udgangspunkt er prisen i eksemplet her for et economy-dobbeltværelse med fællesbad. Dog kan du for kun 30 kr. ekstra pr. person få et standarddobbeltværelse med eget bad.

Le Regent Montmatre har fået mange rigtig flotte anmeldelser på TripAdvisor – også fra danskere, der har været meget tilfredse med deres ophold på hotellet. Gode værelser, hjælpsomt personale og central beliggenhed er nogle af de roser, hotellet får med på vejen.

Prisen for et economy-dobbeltværelse i 2 nætter er 1.025 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 513 kr. pr. person. Og husk at I for bare 543 kr. pr. person kan få et værelse med privat badeværelse.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Paris, kan du finde et nyt hotel her. Og leder du efter et enkeltværelse eller et større værelse, kan du ændre antallet af personer i søgefeltet.

 

Fly

skyscanner.dk har jeg fundet billige flybilletter fra København til Paris. I august kan du finde fly til ca. 700 kr., mens du i september og frem kan finde billetter i prislejet 450 til 700 kr.

I eksemplet her har jeg fundet billige fly i september fra mandag den 10.09. til onsdag den 12.09. til kun 468 kr. hos easyJet. Flybilletterne er inklusive 10 kg gratis håndbagage. Vil du gerne afsted i en weekend, bliver prisen lidt dyrere (fra ca. 650 kr.). Foruden easyJet kan du også finde billige billetter hos f.eks. Norwegian, Vueling og Air France.

Det er desværre ikke muligt at finde tilsvarende billige billetter fra Aalborg eller Billund.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 10.09. – 12.09. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan stige eller falde en smule alt afhængig af datoerne).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 10.08. – 14.08.
  • 13.08. – 16.08.
  • 20.08. – 22.08.
  • 08.09. – 11.09.
  • 10.09. – 12.09.
  • 15.09. – 17.09.
  • 22.09. – 25.09.
  • 24.09. – 26.09.
  • Og mange flere

 

Transport

Du kan nemt tage toget mellem Charles de Gaulle Airport og Paris centrum. F.eks. kører RER B mellem lufthavnens terminal 1 og 2 og bl.a. Gare du Nord. Togene kører med 10-15 minutters mellemrum. Togturen tager ca. 30 minutter og koster 11,40 euro (ca. 85 kr.).

Vil du læse mere om transporten til og fra Charles de Gaulle, kan du gøre det på lufthavnens hjemmeside.

Ankommer du i stedet til Orly Lufthavn, kan du både tage bus og tog/metro ind til centrum. Orly-bussen er nok den billigste løsning. Den forbinder lufthavnen med Denfert-Rochereau-stationen. Bussen kører ca. hvert 8. –  15. minut, og en billet koster 8 euro (60 kr.). Turen tager ca. 25 minutter.

Du kan læse mere om dine transportmuligheder fra Orly på lufthavnens hjemmeside.

 

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

 

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

se fly se hotel