
Colmar – Frankrigs idylliske perle
Weekendtur til pragtfulde Colmar i Alsace inkl. fly og 4* centralt hotel
Er det blevet tid til en romantisk getaway? Så lad os straks præsentere dig for Europas ukronede charmetrold – franske Colmar!
Byen er en lille, forførende historisk perle i Alsace i det nordøstlige hjørne af Frankrig. Colmar blev i 2020 kåret som Europas bedste rejsedestination (absolut ingen indvendinger herfra), og det er der adskillige grunde til. Colmar anses bl.a. for at være hovedstaden for Alsace-vine – og den slags trækker jo aldrig ned (især hvis man kan lide vin)! Byen har også en lang, rig, fransk-tysk kulturarv, og du skal bl.a. glæde dig til at beundre de smukkeste bindingsværkshuse og kanaler i den historiske bymidte 🍷
Romantik, gastronomi og historie er således samlet i én og samme charmerende by. Samtidig er Colmar faktisk en af de byer i hele Frankrig, der har allerflest årlige solskinstimer! Så du kan nok se, at der er lagt i ovnen til en rigtig hyggetur til Frankrig. Bon voyage! ☀️
Opdag forførende Colmar
året rundt
fra
1.003 kr.
✈️ Fra København og Hamborg
🏡 Utroligt charmerende og hyggelig by
🍷 Alsace-vinens hovedstad
Hotel
519 kr.
Fly
484 kr.
Total (pr. person):
1.003 kr.Rejse til Colmar – hotel
Vi har i dette eksempel fundet det centrale og firstjernede Odalys City Colmar La Rose d’Argent (4 ud af 5 på Tripadvisor).
Hotellet har en suveræn beliggenhed tæt på Colmars gamle bydel og i nærheden af maleriske Petite Venise og Rue des Marchands. Man kunne næsten ikke be’ om en mere central beliggenhed! 🎯
Hotellets værelser er indrettet i en flot og moderne stil. Værelserne har fladskærms-tv, aircondition og eget badeværelse.
Hotellet har også en indendørs pool, hvis du vil starte eller afslutte dagen ud med et par svømmetag. Det er også muligt at tilkøbe morgenmad på hotellet, så du kan starte dagen ud i ro og mag 🥐
Fra lørdag den 6. september til mandag den 8. september koster et dobbeltværelse til to personer i alt 1.038 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 519 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Colmar, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
Og så er du selvfølgelig velkommen til at tilføje flere dage, hvis du har brug for mere.




Rejse til Colmar – fly til Basel
Basel, ligger det ikke i Schweiz? Jo, men lige ved den franske grænse og kun tre kvarters kørsel fra Colmar. Og Basels lufthavn med det mundrette navn EuroAirport Basel Mulhouse Freiburg (BSL) ligger faktisk i Frankrig (faktisk er lufthavnen et fælles fransk-schweizisk projekt).
Så hvis du vil flyve til Colmar, er Basels EuroAirport altså den nærmeste lufthavn. Dette er faktisk meget belejligt, da easyJet opererer en direkte rute til netop denne lufthavn fra København.
Priserne følger generelt sæsonen. Det meste af året kan du dog finde returbilletter i prislejet mellem ca. 500 og 1.000 kr.
I flyboksen ovenfor har vi – blot som et eksempel – linket til billetter med afrejse fra København fra lørdag den 6. september til mandag den 8. september. På disse datoer koster billetter fra easyJet kun 518 kr. ✈️
Man kan desværre ikke flyve direkte til Basel fra andre danske lufthavne end København. Bor du i Jylland, har du dog et godt alternativ i form af Hamborg Lufthavn.
Hos easyJet må du gratis medbringe et styk lille håndbagage (45 x 36 x 20 cm), der skal anbringes under sædet foran dig. Vil du gerne have håndbagage til bagagehylden eller indtjekket bagage med, skal det tilkøbes ved siden af. Til en kort visit som denne burde den lille håndbagagetaske dog være rigeligt.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Maj til og med oktober: Alle ugens dage
Fra Hamborg
- Maj – juni: Alle ugens dage undtagen lørdage
- Juli + august: Alle ugens dage
- September til og med december: Alle ugens dage undtagen lørdage
Transport fra Basel til Colmar
Du ankommer som sagt til Basels EuroAirport. Transporten til Colmar bliver dog slet ikke et problem. Du kan nemlig hoppe på en Flixbus direkte fra lufthavnen, som kører til Colmar. Du kan finde afgange på omio.dk.
Passer flytider og busafgange ikke helt sammen, kan du også tage toget (lidt dyrere, men flere afgange at vælge mellem). Så skal du blot først fra lufthavnen ind til Bahnhof Basel SBB. Denne tur tager kun 17 minutter med buslinje 50, som kører ca. hvert 10. minut. Fra Bahnhof Basel SBB kan du så snuppe et tog til Colmar.
Togene til/fra Colmar kører regelmæssigt stort set hele dagen, og du kan booke billetter på omio.dk.
Hvis du skulle få lyst, kan du altså også sagtens kombinere din rejse til Colmar med lidt sightseeing i Basel 😉
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Billeder fra Colmar
Byer bliver altså ikke mere charmerende end det her
Oplevelser i Alsace
På en ferie i Colmar har du en masse fantastiske muligheder for spændende udflugter i hele Alsace-regionen!
Og nu hvor du befinder dig i Alsace-vinenes hovedstad, ligger en vinsmagning jo lige til højrebenet.
Du kan også tage på ture til Alsace-regionens “fire vidundere” – de maleriske byer Eguisheim, Kaysersberg, Ribeauvillé og Riquewihr. Muligheder er der nok af, og du kan få overblikket på getyourguide herunder.
Er du bare en smule frankofil? Så kan du se, hvilke andre rejser til Frankrig, vi har fundet på det seneste.

Er du på udkig efter en hyggelig julerejse? Så ret blikket mod det nordøstlige Frankrig. Her tilbyder Colmar i Alsace en af Europas allerbedste juleoplevelser! Den lille, historiske perle af en by besidder i sig selv en forførende og romantisk charme – med de smukkeste bindingsværkshuse og idylliske kanaler i den historiske bymidte. Og bedst som man tror, at Colmar umuligt kan blive meget skønnere, undergår byen hver vinter ved juletid en eventyrlig forvandling. Julen i Colmar fejres nemlig med en imponerende udsmykning, hvor julelys og -dekorationer forvandler byen til et levende, lysende juleeventyr! Og på trods af sin beskedne størrelse kan byens gæster gå på opdagelse blandt seks forskellige julemarkeder. Så hvis du gerne vil opleve ægte julestemning, er en julerejse til Colmar et absolut must!
Julerejse til Alsace
26. november – 29. december
fra
2.766 kr.
✈️ København og Hamborg
🎄 Europas måske smukkeste juleby
✨ 4* hotel med god beliggenhed
Hotel
2.073 kr.
Fly
693 kr.
Total (pr. person):
2.766 kr.Julerejse til Colmar – hoteller
Den største udfordring bliver helt sikkert at finde et hotel til din julerejse til Colmar. Byen er som sagt ikke specielt stor, og fordi mennesker fra nær og fjern besøger Colmars fantastiske julemarkeder, er der pres på hotellerne. Så i december er priserne generelt høje, og ledige datoer hænger ikke ligefrem på træerne. Så du må se, hvad du kan finde på dine rejsedatoer.
På rejsedatoerne i dette eksempel har vi dog fundet et godt hoteltilbud i form af det firestjernede Grand Hotel Bristol (4 ud af 5 på Tripadvisor). Her får du et rigtig fint hotel i den højere klasse med komfortable og flotte værelser og – næsten vigtigst af alt – en fantastisk beliggenhed.
Grand Hotel Bristol ligger kun ca. 15 minutters gang fra centrum af Colmar, hvor du finder alle bindingsværkhusene, kanalerne og julemarkederne. Hvis du i løbet af din rejse skal med toget, ligger dette hotel lige overfor byens togstationen. Så du får altså en rigtig, rigtig fin beliggenhed.
Hotellet har en smuk klassisk indretning, og værelserne har fladskærms-tv, minibar og gratis wi-fi.
Vi har denne gang lavet et eksempel på en rejse fra fredag den 29. november til søndag den 1. december. På disse datoer koster et topersoners ophold på Grand Hotel Bristol i alt 4.146 kr. Således bliver prisen kun 2.073 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt, eller vil du gerne selv finde et hotel i Colmar, skal du naturligvis være velkommen til det.



Julerejse til Colmar – fly
Colmar er en lille, alsacisk by, så den har naturligvis ikke sin egen lufthavn. De to nærmeste lufthavne ligger ved hhv. Basel og Strasbourg.
I flyboksen ovenfor har vi fundet flybilletter til Basel. Selvom Basel egentligt ligger i et helt andet land (Schweiz), ligger byen lige ved den franske grænse – og kun tre kvarters kørsel fra Colmar. Så hvis du vil flyve til Colmar, tilbyder Basels EuroAirport faktisk den nærmeste lufthavn. Dette er faktisk meget belejligt, da easyJet opererer en direkte rute til netop denne lufthavn fra København.
På denne rute kan du året rundt finde direkte afgange. Prisniveauet er også dejligt lavt på mange datoer (mellem ca. 300 og 1.000 kr.). Ovenfor har vi f.eks. fundet billetter til en hyggelig juletur med afrejse fra København fra fredag den 29. november til søndag den 1. december. På disse datoer skal du betale 693 kr. for tur/retur-billetter.
Man kan desværre ikke flyve direkte til Basel fra andre danske lufthavne end København. Bor du i Jylland, har du dog et rigtig godt alternativ i form af Hamborg Lufthavn. Herfra finder du nemlig også direkte afgange hos easyJet til priser, der faktisk ofte er en anelse billigere end dem fra København.
Hos easyJet må du som udgangspunkt medbringe et stykke mindre håndbagage, der kan placeres under sædet foran dig. Vil du gerne have ekstra bagage med (f.eks. håndbagage til bagagehylden eller indtjekket bagage), vil det som regel altid være billigst at købe direkte gennem flyselskabet.
Eksempler på billige rejsedatoer
OBS: Julemarkederne i Colmar finder i 2024 sted fra den 26. november til den 29. december.
Fra København er der i november og december afgange til Basel mandage, onsdage, torsdage og søndage.
Fra Hamborg er der afgange alle ugens dage, undtagen lørdage.
Julemarkeder i Colmar
Som vi efterhånden har nævnt et par gange, leverer en julerejse til Colmar en af Europas allerflotteste juleoplevelser. Det skyldes især, at den lille alsaciske by ikke nøjes med et enkelt julemarked – men går all-in med hele seks forskellige! Disse julemarkeder supplerer på fornemste vis de fine historiske og kulturelle seværdigheder, Colmar i forvejen har at byde på.
Når du går på opdagelse i de oplyste julemarkeder – i al deres funklende pragt – kan du ikke undgå at føle den velkendte julestemning sænke sig over sindet!
Som en fantastisk service for udenlandske turister har Colmar i øvrigt sin helt egen hjemmeside om julemarkederne. Hjemmesiden findes endda på engelsk og indeholder en masse gode informationer og billeder.
Julemarkederne varer fra den 26. november til den 29. december.
Vis dette opslag på Instagram
Vis dette opslag på Instagram
Vis dette opslag på Instagram
Vis dette opslag på Instagram
Transport
Du ankommer som sagt til Basels EuroAirport. Transporten til Colmar bliver dog slet ikke et problem.
Du kan nemlig tage toget fra Basel til Colmar. Så skal du blot først fra lufthavnen ind til Bahnhof Basel SBB. Denne tur tager kun 16 minutter med buslinje 50, som kører ca. hvert 10. minut. Fra Bahnhof Basel SBB kan du så snuppe et tog til Colmar. Togene til/fra Colmar kører regelmæssigt stort set hele dagen.
Hvis du skulle få lyst, kan du altså også sagtens kombinere din rejse til Colmar med lidt sightseeing i Basel
Du kan også holde øje med, om Flixbus evt. skulle have en direkte busafgang fra lufthavnen til Colmar, som matcher med dine flytider.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

10 af de smukkeste byer i Europa
Europa er hjemsted for nogle af verdens mest betagende byer, hvor historie, kultur og arkitektur smelter sammen i en perfekt symfoni. Fra charmerende kanalbyer og middelalderlige mure til majestætiske bjerge og solbeskinnede kyster byder kontinentet på en mangfoldighed af unikke destinationer. I denne artikel tager vi dig med på en inspirerende rejse gennem ti af de smukkeste byer i Europa – hver med sin egen særlige atmosfære og uforglemmelige oplevelser. Uanset om du drømmer om romantiske solnedgange, historiske eventyr eller moderne storbystemning, vil disse byer uden tvivl få din rejselyst til at blomstre.
Amsterdam, Holland
Amsterdam er kendt for sine charmerende kanaler, der løber mellem rækker af høje, smalle huse med karakteristiske gavle. De mange broer, der forbinder byen, skaber et malerisk bybillede, især i kvarterer som Jordaan. Byens atmosfære er afslappet, med træer, der omkranser kanalerne, og cykler parkeret langs brostensbelagte gader.
De farverige tulipanmarker i nærheden gør foråret til en ekstra særlig tid at besøge.

Se vores rejseartikler til Amsterdam.
Bern, Schweiz
Bern har en enestående skønhed med sin velbevarede middelalderlige gamle by, der ligger på en halvø omgivet af Aare-floden. Byens gamle bydel, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, er som et levende museum med sine snævre gader, smukke fontæner og charmerende tårne. Med det ikoniske Zytglogge-ur og Alperne i baggrunden fremstår Bern som en postkortperfekt by.

Brugge, Belgien
Brugge er en by fyldt med historie, hvor de gamle middelalderbygninger og snoede kanaler skaber en næsten magisk stemning. Byens velbevarede centrum giver et indblik i fortiden, med brostensbelagte gader og smukke pladser, der stadig er fyldt med liv. Hver lille gade og bro fortæller sin egen historie og gør Brugge til et ideelt sted for dem, der ønsker at opleve noget helt unikt.

Se vores rejseartikel til Brugge.
Budapest, Ungarn
Budapest er faktisk to byer i én! Buda og Pest smelter sammen på begge sider af Donau-floden og skaber en by fyldt med imponerende arkitektur og brostensbelagte gader.
Byen her stråler med sine storslåede bygninger som det neo-gotiske parlamentspalads og den majestætiske Kædebro, der krydser Donau. Byens skyline præges af Buda Slot og Matthias-kirken, som hviler på Buda-siden med en smuk udsigt over Pest. Kombinationen af historiske detaljer og bredde boulevarder giver Budapest en tidløs elegance, som har gjort den til en af de smukkeste byer i Europa.

Se vores rejseartikler til Budapest.
Colmar, Frankrig
Colmar, beliggende i Alsace-regionen, er en billedskøn by med bindingsværkshuse og smukke kanaler. Byens gotiske kirke er et mesterværk, og dens unikke blanding af fransk og tysk kultur gør den til noget helt særligt, hvilket placerer Colmar blandt de smukkeste byer i Europa.

Se vores rejseartikler til Colmar.
Dubrovnik, Kroatien
Byen som de fleste måske genkender fra en vis TV-serie med drager 😉
Dubrovnik, også kendt som “Adriaterhavets perle”, imponerer med sin imponerende gamle bydel omgivet af massive bymure. De smalle kalkstensgader, historiske bygninger og udsigt over det krystalklare hav gør denne UNESCO-beskyttede by til et must-see blandt de smukkeste byer i Europa.

Se vores rejseartikel til Dubrovnik.
Innsbruck, Østrig
Innsbruck er omgivet af de spektakulære Alper og er en smuk blanding af natur og historie. Byens farverige facader, kejserlige paladser og nærhed til skiområder gør den til et populært rejsemål året rundt. De omkringliggende bjerglandskaber, der skifter fra sneklædte tinder om vinteren til frodige, grønne dale om sommeren, gør byen til et uforglemmeligt syn på alle tider af året.

Oia, Grækenland
Oia er en idyllisk landsby på Santorini, kendt for sine hvidkalkede huse med blå tage, der klæber sig til klippesiderne med udsigt over det smukke Ægæiske Hav. Byen byder på nogle af verdens mest spektakulære solnedgange, charmerende små gader og luksuriøse boutiquehoteller, hvilket gør den til en eftertragtet destination for rejsende og en sand perle blandt de smukkeste byer i Europa.

Se vores rejseartikler til Santorini.
Rom, Italien
Rom, “Den Evige Stad,” er et åbent museum med sine antikke ruiner som Colosseum og Pantheon, der blander sig med barokke springvand og elegante piazzaer. De frodige haver og imponerende monumenter gør Rom til en by, der konstant overrasker med sin skønhed og storhed, og det er uden tvivl en af de smukkeste byer i Europa.

Se vores rejseartikel til Rom.
Venedig, Italien
Ja, to italienske byer på en liste over de smukkeste byer i Europa kan nærmest ikke undgås.
Venedig er en arkitektonisk perle, hvor paladser og kirker rejser sig direkte fra vandet. Byens karakteristiske kanaler, små broer og de elegante, falmede facader skaber en romantisk atmosfære, som er helt unik i Europa. Markuspladsen, med sin storslåede basilika og det høje klokketårn, udgør byens hjerte og indbyder besøgende til at fordybe sig i dens historie.

Se vores rejseartikel til Venedig.

De bedste julemarkeder i Europa
Nu er der ikke længe til, at juletiden 2024 melder sin ankomst! Julen er lig med hyggelige stunder med de nærmeste, smukke julelys, lækkert julebag og – konfekt og julemarkeder! Og lige netop julemarkeder er det, som denne artikel skal handle om, for der findes da ikke noget mere hyggeligt! Over alt i Europa popper julemarkeder frem, store som små. På julemarkeder kan man få klaret en masse juleshopping, kigge på alle de hyggelige nipsting, varme sig på en kop Glühwein eller snuppe en æbleskive (eller 5… eller lad os være ærlige 10). Man skal næsten være the grinch for ikke at komme i julestemning på de bedste julemarkeder i Europa! Man kan i november og december finde julemarkeder overalt i Europa. Der er så mange, både store og små, at det ofte kan virke uoverskueligt at finde ud af, hvilket marked man skal besøge, da man jo ikke kan besøge dem alle (øv!). Derfor kommer jeg her med mit bud på de bedste julemarkeder i Europa!
Tyskland – drømmedestinationen for de bedste julemarkeder i Europa
Det er ikke nogen hemmelighed, at Tyskland byder på nogle af de absolut bedste julemarkeder i Europa. Her kan du finde en god blanding af både store og små markeder, og du kommer med garanti i julestemning, da de tyske julemarkeder ikke er kendt for at holde sig tilbage med udsmykning og lys. Tyskland er desuden en sikker vinder, hvis du ikke vil alt for langt væk – måske en lille weekend getaway? De fleste tyske julemarkeder åbner i midt/slutningen af november og holder åbent det meste af december.
Berlin
I Tysklands hovedstad kan du finde op til flere julemarkeder rundt omkring i byen. Du kan f.eks. finde julemarkeder ved Gendarmenmarkt og Alexanderplatz. Det største julemarked finder du ved Berlins røde rådhus (Roten Rathaus). Dette julemarked byder på hundredvis af boder, en skøjtebane, et minitog og et stort pariserhjul. Der er helt sikkert en masse at opleve her! Skulle du have brug for en pause fra alt juleriet, så er det heldigt at du befinder dig i Tysklands hovedstad, som byder på mange andre fede oplevelser!
Læs mere om billige rejser til Berlin
Hamborg
Godt 2 timers kørsel fra den danske grænse finder du den tyske storby Hamborg. Byen er ligesom Berlin kendt for de mange små og store julemarkeder. Du kan blandt andet finde julemarkeder ved Mönckebergstrasse, Jungfernstieg og Spitalerstrasse.
Det største (og nok også mest kendte) julemarked ligger ved Hamborg Rådhus. Her finder du over 150 boder med spændende nips, små fine julelys, sjove julekugler, lækre brændte mandler og mange andre spændende julesager. Markedet er åbent fra slut-november og frem til juleaften.
Læs mere om billige rejser til Hamborg
Flensborg
Endnu tættere på den danske grænse finder du Flensborg. Her har du god mulighed for at snuppe et par dage, uden at skulle bruge lang tid på transport. Du kan også tage på en endagstur, hvis tiden er knap.
Uanset om du er til det ene eller det andet, kan du jo også lige kombinere turen til Flensborg med en gang grænsehandel, inden du skal hjem. Så kan du få handlet juleslik, marcipan (som ofte er billigere i Tyskland) og andre julegodter, så du er klar til juledagene. I Flensborg kan du foruden at gå på opdagelse i julemarkederne, også kombinere turen med shopping og sightseeing i byens juledekorerede gågader
Læs mere om billige rejser til Flensborg
De bedste julemarkeder i Europa – London
En smuttur til til London i julen er perfekt til juleshopping og en booster for julehumøret!
Den centrale del af London er altid dekoreret smukt med millioner af lys og flotte udstillingsvinduer i de mange butikker – f.eks. på Oxford Street. Og hvis man gerne vil opleve et af Europas største julemarkeder, er man kommet til den rigtige by! Her kan du nemlig besøge Londons kendte julemarked Winter Wonderland i Hyde Park.
På julemarkedet Winter Wonderland kan du opleve alt fra madboder, after-ski, store restauranter til forlystelser og meget mere. De mange millioner af lys, julestemning og den centrale lokation gør Winter Wonderland til et af de bedste julemarkeder i Europa.
Læs mere om billige rejser til London
De bedste julemarkeder i Europa – Edinburgh
Nu hvor vi er i den vestlige del af Europa, kan vi jo passende også slå et smut forbi den skotske hovedstad Edinburgh. Her finder man nemlig også julestemning krydret med en masse kultur, historie og arkitektur. Det er ikke for sjov at Edinburgh er at finde på UNESCOs verdensarvsliste – kan det overhovedet blive smukkere? Svaret er ja for i julemånederne pyntes de mange charmerende og krogede gader med traditionelle julelys og glaskugler.
I Edinburgh kan du desuden også julemarkeder, og det er fuldt berettiget at sige at disse er blandt de bedste julemarkeder i Europa. Du kan finde byens mest populære julemarked i East Princes Street Gardens. Her kan du blandt andet varme dig på hot wine, som i klassisk skotsk stil er en varm whisky blandet med citron, nelliker, honning og vand – Skål!
Læs mere om billige rejser til Edinburgh
De bedste julemarkeder i Europa – Frankrig
Paris
I juletiden er den franske hovedstad pyntet op med lys og farver. Paris er en af Europas bedste juledestinationer (specielt til juleshopping), og julestemningen er generelt helt i top.
Selvom der i Paris er mange ‘almindelige’ shoppingmuligheder, så er der også rig mulighed for at gå på julemarkeder. I Paris kan du finde nogle af Europas bedste julemarkeder, og mens du går rundt og shopper juleting, kan du nyde en masse andre attraktioner.
Du kan bl.a. finde julemarkeder ved både Notre Dame og Eiffeltårnet. Et af de største julemarkeder med over 250 boder finder du ved La defencé, som faktisk er en erhvervsdistrikt med kontorbygninger. I julemåneder bliver der dog pyntet op og julestemning er der rigeligt af!
Læs mere om billige rejser til Paris
Colmar
Colmar er en lille historisk perle lokaliseret i det nordøstlige Frankrig. Her finder du en af Frankrig hyggeligste byer i juletiden. I Colmar bliver der ikke sparet på julestemningen, og juletiden fejres nemlig med imponerende udsmykning, hvor julelys og -dekorationer forvandler byen til et levende, lysende juleeventyr! Du kan rundt omkring i byen finde julemarkeder, som du kan udforske.
Læs mere om billige rejser til Colmar
De bedste julemarkeder i Europa – Bruxelles
I Bruxelles finder du også en masse lækker julestemning i form af udsmykning og julemarkeder. Det største område med juleboder finder du ved den store plads, Grand Place. Her kan du hvert år finde et stemningsfuldt julemarked, hvor du kan købe alt fra mad, lækkerier, julepynt og meget mere. Julemarkedet omkring Grand Place åbner normalt sidst i november og har åbent helt indtil nytår.
Læs mere om billige rejser til Bruxelles
De bedste julemarkeder i Europa – Prag
Prag er muligvis en af Europas mest charmerende storbyer, og dens historiske bygninger bidrager sammen med alt den smukke julepynt til at skabe en juleby hvor stemningen er helt i top!
I Prag finder du også nogle af Europas bedste julemarkeder. Rundt i gaderne finder du små hyggelige julemarkeder. Du må heller ikke snyde dig selv for det bedste julemarked i Prag som du finder ved Staroměstské náměstí – bedre kendt som den gamle rådhusplads. Her kan du opleve et stort julemarked i flotte omgivelser, og du kan købe næsten alt, hvad hjertet begærer i form af tjekkiske julelækkerier og meget andet.
Læs mere om billige rejser til Prag
De bedste julemarkeder i Europa – Budapest
Normalt er Budapest kendt for sin smukke arkitektur og de majestætiske gader. I juletiden bliver Budapest, om end det synes umuligt, endnu smukkere, når byen beklædes med julelys og pynt.
I Budapest er der også et godt udvalg af julemarkeder, som virkelig kvalificerer sig til at være blandt Europas bedste julemarkeder. Du finder blandt andet et stort julemarked på Vörösmarty-pladsen. Du kan også finde et hyggeligt julemarked ved den berømte St. Stephens Basilika.
Den ungarske hovedstad er desuden oplagt til at få klaret noget juleshopping, i de mange gågader og butikker. Du an også snuppe en kop varm kakao og en chimneycake eller spise dig mæt i gullash-suppe som passer godt til lejligheden – mums!
Læs mere om billige rejser til Budapest
De bedste julemarkeder i Europa – Krakow
Krakow danner rammerne for en af Europas mest charmerende storbyer. Krakow har så mange ting og oplevelser at byde på. Især den gamle bymidte er med til at skabe god julestemning, da den bliver lyst flot op og dekoreret til den helt store guldmedalje. Julemarkeder kan du også finde mange af i den polske hovedstad. F.eks. på byens flotte torv, Rynek Glowny, kan du finde et stort og traditionelt julemarked med lækre lokale specialiteter, julepynt og legetøj.
Læs mere om billige rejser til Krakow
De bedste julemarkeder i Europa – Wien
Wien er en af Europas smukkeste hovedstæder. Og Wien i juletiden er nærmest definitionen på magisk. Her er der ikke sparet på hverken udsmykning eller julepynt. Rundt omkring i byen kan du finde flere forskellige julemarkeder fra slutningen af november og hele december f.eks. på Belvedere Palace og Maria-Theresien Platz. Dog er det flotteste og mest berømte wienske julemarked det, der indtager pladsen ved byens Rådhus. Her er der fuld skrald på lys og pynt!
Læs mere om billige rejser til Wien
De bedste julemarkeder i Europa – København og Danmark
Sidst, men ikke mindst, så har vi jo også nogle af Europas bedste julemarkeder i Danmark. Hele landet vrimler faktisk med dem i november og december. Man kan finde markeder i København, Aarhus, Odense, Aalborg og mange andre byer. I København befinder et af julemarkederne sig på Kongens Nytorv, hvor der hvert år bliver pyntet fint op. Derudover kan du også gå ned på Nyhavn og nyde julebelysningen og de mange boder ved vandet.
Læs mere om billige rejser til København