Rejse til Paleros
Drømmer du om en afslappende ferie under Grækenlands sol? ☀️
Paleros er muligvis ikke top of mind, når du tænker på rejsemål til Grækenland, og landsbyen har da også kun få store seværdigheder og turistattraktioner. Men selvom en rejse til Paleros måske ikke er rig på turistattraktioner, kompenserer byen i høj grad med sin lokale charme og idylliske omgivelser
I byen finder du et udmærket udvalg af fortorvscaféer, restauranter, barer og indkøbsmuligheder. Med en is i hånden kan du spadsere langs strandpromenaden og til lystbådehavnen. Omgivelserne er helt perfekte til en ferie med slow living, langt væk fra hverdagens stress og jag.
Hotellet, som vi har fundet, hedder Seagonia og ligger i rolige omgivelser ved Pogonia – tæt på Paleros.
Her får du et hotel med en virkelig flot beliggenhed, hvor du kan nyde udsigten til både Det Ioniske Hav og de grønne bjerglandskaber omkring området.
Ingen solferie uden pool! På Seagonia finder du flere poolområder, så der er rig mulighed for at tage en dukkert eller bare slå dig ned i en solstol med noget koldt fra poolbaren 🍹
Skulle du få lyst til havvand, ligger stranden kun en kort gåtur fra hotellet. Her venter klart vand og en mere rolig strandoplevelse end de helt store turiststrande.
Morgenmad er inkluderet i opholdet, og den serveres i hotellets lounge. Til frokost kan du købe lettere retter og snacks, og om aftenen kan du besøge hotellets rooftop-restaurant, hvor du kan nyde græske retter med udsigt over hav, pool og bjerge.
Værelserne er lyse og komfortable, og flere har balkon eller terrasse, så du kan nyde de rolige omgivelser direkte fra værelset.
Og placeringen? Hvis du gerne vil bo fredeligt, men stadig have mulighed for små ture til Paleros og de nærliggende strande, er Seagonia et rigtig godt bud ✅
Hvis du skulle trænge til noget byliv, kan du overveje at leje en bil og køre til ferieøen Lefkas, som er forbundet til fastlandet med en bro. I Lefkas kan du opleve den store marina og smutte igennem byens gågade, som har et udvalg af butikker, som du kan ose i.