Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 4.214 kr.
Banner-Oehop-I-Graekenland-1080x1080
Sol og strand

Øhop i Grækenland – Athen, Mykonos, Naxos og Santorini

1 uge inkl. alle fly, hoteller og færger

Sol og strand |

Øhop i Grækenland – Athen, Mykonos, Naxos og Santorini

Grækenland har så mange vidunderlige øer, at det kan være svært at vælge. Men hvorfor nøjes med en enkelt ø, når du kan tage på øhop i Grækenland? Landet har bogstaveligt talt et hav af øer – faktisk over 6.000 øer – og hver ø har sin egen charme. Derfor har vi herunder sammensat en lille øhop-rundrejse, hvor du kommer forbi de smukke kykladiske øer Mykonos, Naxos og Santorini! Og som en lille bonus får du også tid til at udforske lidt af Grækenlands hovedstad, Athen. Du kan med andre ord glæde dig til alletiders øhop i Grækenland! 🏝️☀️

OBS: Som altid med rundrejser skal eksemplet nedenfor bruges som inspiration, og du kan skræddersy rundrejsen helt efter din egen smag 🇬🇷

Øhop i Grækenland

Året rundt

fra

4.214 kr.

✈️ Fra København

🏝️ Oplev nogle af de mest vidunderlige græske øer

Øhop-rundrejse i Kykladerne

Fly til Athen

Øhop i Grækenland – fly

Før du kan begynde dit øhop i Grækenland, skal du lige have booket et par flybilletter.

Øerne i Kykladerne er som regel temmelig dyre at flyve til fra Danmark. Så hvis du drømmer om øhop i Grækenland, giver det ofte god mening at lede efter flybilletter til hovedstaden Athen. Derfra kan du nemlig tit finde billige indenrigsbilletter videre til diverse græske øer!

Fra Danmark er det kun muligt at flyve direkte til Athen fra København året rundt.

De billigste billetter finder du som regel hos Norwegian eller SAS.

Priserne varierer en del. De billigste returbilletter koster typisk et sted mellem 1.300 og 1.600 kr.

✈️ I flyboksen ovenfor har vi – blot som et eksempel – taget udgangspunkt i flybilletter framandag den 6. oktober til mandag den 13. oktober. På disse datoer koster flybilletterne kun 1.319 kr. hos Norwegian.

Norwegian tillader altid en lille taske under sædet. Vil du gerne tilføje håndbagage til bagagehylden, kan du tilkøbe dette i bookingprocessen (billigst hvis du booker direkte hos Norwegian).

Eksempler på flydatoer

  • 29.10. – 06.11.
  • 25.11. – 03.12.
  • 02.01. – 10.01.
  • 04.02. – 12.02.
  • 11.03. – 19.03.
  • 31.03. – 08.04.
  • 08.05. – 16.05.
  • og flere.

Øhop i Grækenland – Athen

Øhop i Grækenland - Athen

Dit første stop på turen og udgangspunktet for hele rejsen er Athen. I vores eksempel lander du i Athen allerede om formiddagen, og derfor flyver du videre til dit næste stop allerede samme dag. Du får til gengæld en overnatning i hovedstaden i slutningen af din rejse, hvor du har rig mulighed for at udforske byen 📸

✈️ Fra Athen flyver du videre til fantastiske Mykonos.

Enkeltbilletter fra den græske hovedstad til Mykonos koster typisk et sted mellem 300 og 500 kr. året rundt. Vi har f.eks. fundet en afgang mandag den 6. oktober til 377 kr.

Du kan vælge mellem flere forskellige afgange. Så hvis du gerne vil flyve på et andet tidspunkt, kan du også sagtens det.

Fly til Mykonos

Øhop i Grækenland – Mykonos

Øhop i Grækenland - Mykonos

Mykonos er en af de mest kendte øer i Grækenland. Og den er derfor svær at undgå, når du tager på øhop i Grækenland.

Mykonos er på mange måder græsk øidyl i en nøddeskal. Du finder et hav af hvide huse med blå vindue- og dørrammer, vindmøller, små kirker og mange hyggelige restauranter, caféer og taverner.

Mykonos byder desuden på mange smukke strande rundtomkring på øen – så der er rigeligt at vælge mellem.

Når du er på Mykonos, er du også nødt til at smage på øens “nationalretter” ioukaniko (en slags pølse) og kopanisti (fåreost med masser af peber).

🏨 På Mykonos har vi fundet det superhyggelige Hotel Anatolia (4 ud af 5 på Tripadvisor). Et topersoners ophold fra mandag den 6. oktober til onsdag den 8. oktober koster kun 282 kr. pr. person.

Hotel på Mykonos

282 kr.

Efter et par skønne dage på Mykonos er det på tide at sejle videre til Naxos – endnu en oplagt kandidat til et øhop i Grækenland.

🚢 Til den tur har vi fundet en færgebillet på omio.dk. Du sejler onsdag den 8. oktober.

Der findes forskellige rederier, som sejler mellem de forskellige øer, og der er ofte både hurtigfærger og lidt langsommere færger. Så brug gerne lidt tid på at sammenligne de forskellige færgeoverfarter ift. priser, afgangstider osv.

Færge til Naxos

Skaermbillede-2025-08-04-120433
OBS: DU SKAL SELV INDTASTE AFREJSE- OG ANKOMSTHAVN + REJSEDATO

Øhop i Grækenland – Naxos

Øhop i Grækenland - Naxos

Naxos er den grønneste og største ø i Kykladerne, og øen adskiller sig meget fra de andre øer på grund af sine varierede landskaber. ✨

Naxos er ikke så turistet og er indtil videre blevet forskånet for masseturisme. Øen er bl.a. kendt for sit meget særlige sand, der bliver brugt verden over til at fremstille sandpapir – men tag det helt roligt. Sandet føles skam dejligt blødt, når du går på det!

På Naxos har du også mulighed for at nyde nattelivet. Især Chroa og Agia Anna byder på en del fester i weekenderne (især i højsæsonen). Naxos er også kendt for sin vin- og citronsnaps Kitron, som kun findes her.

🏨 På Naxos har vi fundet det hyggelige Princess Of Naxos (4,5 ud af 5 på Tripadvisor) med et skønt poolområde med havudsigt.

Et topersoners ophold fra onsdag den 8. oktober til fredag den 10. oktober koster kun 385 kr. pr. person inkl. morgenmad.

Hotel på Naxos

385 kr.

Fra Naxos sejler du videre til skønne Santorini – som for de fleste vil være et absolut must til et øhop i Grækenland.

🚢 Til denne tur har vi igen fundet en færgebillet på omio.dk. Det drejer sig om en afgang fredag den 10. oktober til 278 kr.

Du kan i øvrigt også sagtens købe billetter, når du er der, hvis du vil være mere fleksibel. Mellem mange af øerne sejler færgerne hver anden time, så risikoen for at strande på en ø er yderst lille (Naxos og Mykonos ville heller ikke være de værste øer at strande på!).

Vi har igen blot valgt den billigste afgang – men det er helt op til dig, hvornår du vil afsted, og om du foretrækker en af de andre færger.

Færge til Santorini

Skaermbillede-2025-08-04-120514
OBS: DU SKAL SELV INDTASTE AFREJSE- OG ANKOMSTHAVN + REJSEDATO

Øhop i Grækenland – Santorini

Øhop i Grækenland - Santorini

Så er turen kommet til Santorini – øen som er kendt for de smukke hvide huse med blå, kuppelformede tage! 💙

Du kan finde de hvide huse i byen Oia. Og netop Oia bør virkelig stå højt på din to-do-liste, hvis du tager til Santorini.

Ikoniske Oia er nemlig ofte den meget fotogene by, som pryder alverdens Santorini-rejseplakater og -hjemmesider – så her skal du huske kameraet! Du kan i den grad få taget nogle spektakulære billeder til Instagram eller fotoalbummet 📸

Vi vil også anbefale at tage til Oia Castle for at se nogle fuldstændig blændende solnedgange og -opgange. Det er er populært sunset spot, så du skal sørge for at være der i god tid, hvis du gerne vil have den helt perfekte udsigt. Et godt tip herfra – det bedste tidspunkt er tidlig morgen, hvor du faktisk kan være heldig at have det hele for dig selv.

🏨 På Santorini har vi fundet Perissa Bay (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2025). Her koster et topersoners ophold fra fredag den 10. oktober til søndag den 12. oktober kun 330 kr. pr. person.

Hotel på Santorini

330 kr.

Efter et par lækre dage på Santorini er det tid til at vende snuden mod Athen igen.

✈️ Den tur klares med fly, og vi har søndag den 12. oktober fundet fly fra Santorini til Athen.

Ligesom med færgeafgangene kan du finde flere forskellige flyafgange i løbet af dagen.

Billige fly til Athen

Øhop i Grækenland – Athen

Velkommen tilbage til Athen! Som vi lovede dig, så ville du her slutningen af din rejse, få mulighed for at udforske den græske hovedstad. Byen har rigtigt meget at byde på – især kulturelt – så du kan hurtig bruge en dag her uden at kede dig.

Lycabettus er helt klart et besøg værd. Der får du nemlig en af de smukkeste udsigter over byen. Et andet højdepunkt, du ikke må snyde dig selv for, er Athens vartegn – Akropolis! 🏛️

I Athen har vi fundet det firstjernede hotel Evita Asty (3,5 ud af 5 på Tripadvisor), som ligger rigtig godt placeret midt i Athen. Et topersoners ophold fra søndag den 12. oktober til lørdag den 13. oktober koster kun 280 kr. pr. person inkl. morgenmad.

Hotel i Athen

280 kr.

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️

Øhop i Grækenland – tilbage i Athen

Øhop i Grækenland - Athen, Mykonos, Naxos og Santorini

Hermed er dit øhop i Grækenland ved vejs ende. 

Som sagt er denne artikel ment som inspiration, og du skal være velkommen til selv at skræddersy rejsen, som du vil.

Øhop i Grækenland – prisoversigt (pr. person)

  • Fly tur/retur til Athen: 1.319 kr.
  • Fly til Mykonos: 377 kr.
  • Hotel på Mykonos: 282 kr.
  • Færge til Naxos: 510 kr.
  • Hotel på Naxos: 385 kr.
  • Færge til Santorini: 278 kr.
  • Hotel på Santorini: 330 kr.
  • Fly til Athen: 453 kr.
  • Hotel i Athen: 280 kr.
  • I alt: 4.214 kr.

Øhop i Grækenland – yderligere rejseinspiration

Paros

Øhop i Grækenland - Paros


Tager du på øhop i Grækenland i mere end en uge, vil vi virkelig også anbefale at tage et smut forbi øen Paros.

Paros er måske vores yndlingsø i Kykladerne. Øen er ikke så turistet og byder på rigtig mange smukke strande, som man tit har helt for sig selv (især uden for højsæsonen). Den mest kendte strand er Golden Beach, men vi kan også anbefale Piperi Beach i den nordlige del af øen og Ampelas i den sydlige del af øen.

Selvom Paros langt hen ad vejen er en behagelig middelhavsoase, der emmer af ro og fred, så har øen alligevel et livligt natteliv. Især i Parikia og Naoussa finder du en del barer og natklubber.

Paros har også mange hyggelige landsbyer, du kan besøge via øens mange vandreruter. Paros er desuden også kendt for sin vin, og der findes et par vinproducenter på øen, som tilbyder ture og vinsmagninger – f.eks. på Moraitis Winery i Naoussa.

Hvis du undrer dig over, hvorfor vi ikke inkluderede Paros i denne rundrejse, så skyldes det, at det ville være svært at klemme øen ind, hvis man blot rejser i en uge. Men hvis du har en uge mere til dit øhop i Grækenland, kan du sagtens arrangere rundrejsen, så den hedder: Athen – Mykonos – Paros – Naxos – Santorini – Athen.

Andre oplevelser

Vil du gerne supplere dit øhop i Grækenland med udflugter, guidede ture eller andre spændende aktiviteter, kan du sondere terrænet på på getyourguide.dk.

Vil du gerne læse mere om rundrejsens destinationer, kan du med fordel læse vores guides om Athen, Mykonos, Naxos og Santorini.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Øhop i Grækenland - Athen, Mykonos, Naxos og SantoriniØhop i Grækenland - Athen, Mykonos, Naxos og Santorini

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud