Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Luksus på Mallorca: 1 uge på et fantastisk 5* resort fra kun 2.545 kr. inkl. fly
Er du klar til en uges luksus på Mallorca? Mallorca er en fantastisk ø og alletiders destination, uanset om du er til solbadning, smukke strande, action i vandet eller billedskøn natur. Med denne pakkerejse kommer du til at bo i 5* luksus i det lækre Alcudia-område. Hvis du er en vandhund, bliver du glad – Alcudia byder på en fortringlig sandstrand. Men herudover finder du på hotellet et kæmpe poolområde med hele 10 (!) pools. Så hvis du trænger til en forårs-/sommertur i luksuriøse omgivelser, er det her den helt rigtige rejse for dig!
Luksusferie på Mallorca
midt-april – oktober
fra
2.545 kr.
Aalborg, Billund og København ✈ Mallorca
Pakkerejse til Mallorca
Luksus og Mallorca er to ting, man ikke kan få nok af – og så danner de et usædvanligt godt par! Jeg har i dag fundet en lækker luksuspakkerejse, der netop går til den største af De Baleariske Øer.
Her kommer du til at bo i skønne Alcudia på det 5* Zafiro Palace Alcudia. Resortet scorer 4,5 ud af 5 på TripAdvisor og kan prale af en Travellers’ Choice 2019 – så det er bestemt et resort, der er værd at prøve! Zafiro Palace Alcudia har det vildeste poolområde, hvor der både er plads til voksne og børn med hele 10 forskellige pools (både indendørs og udendørs), rutsjebane og børnebassin med piratskib.
Hvis du trænger til forkælelse på højt plan, så er der også et spa- og wellnesscenter, og du kan holde dig fit i hotellets motionscenter. Der er hele fem restauranter på resortets ejendom og massevis af aktiviteter som minigolf, tennis, bordtennis og live underholdning. Til børnene er der både børneklub og legeplads.
Du kan både rejse fra Aalborg, Billund og København. De billigste afgange finder du i øjeblikket i april og maj, hvor priserne findes fra under 3.000 kr. pr. person. F.eks. kan du lige nu booke rejsen fra Aalborg den 21. april til kun 2.545 kr. pr. person. Og det er vel at mærke for 1 uge på det 5* hotel, fly tur/retur og 6 kg håndbagage (du kan tilkøbe 14 kg indchecket bagage for bare 95 kr.).
Prisoversigt (frapriser pr. person)
- April: 2.695 kr.
- Maj: 2.945 kr.
- Juni: 5.345 kr.
- Juli: 9.995 kr.
- August: 5.995 kr.
- September: 6.145 kr.
- Oktober: 5.495 kr.
Transport til/fra lufthavnen
Under bookingprocessen kan du tilvælge transfer – dette koster 400 kr. t/r for 2 personer. Det er også muligt selv at stå for transport. Hvis du ikke lejer en bil, kan du tage bussen (A32) fra lufthavnen til Port d’Alcudia, og derfra har du 5 minutters gang til hotellet. Turen tager 1 time og 15 min. og koster mellem 65 – 95 kr. Det ser ud til, at bussen kører hver 2. time. Du kan også booke din egen shuttle til hotellet ganske billigt på skyscanner.dk.
Lejebil på Mallorca
Med Mallorcas smukke natur og spændende muligheder kan det være, du får lyst til at opleve noget af det på egen hånd. Så er det op til dig, om du vil leje en bil i et par dage eller under hele din rejse. Du kan f.eks. finde en lejebil i hele rejseperioden ovenfor til kun 388 kr. (dvs. 194 kr. pr. person).
Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer i Spanien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.