Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

Familieferie ‍👨‍👩‍👧‍👦 1.211 kr.
Solferie på familievenligt resort i Kroatien
Rejser

Solferie på familievenligt resort i Kroatien

1 uge ved Zadar på et lækkert 4* resort inkl. fly

Rejser |

Solferie på familievenligt resort i Kroatien

Kroatien er langt fra Europas største land, men hvad gør det, når landet har én af kontinentets smukkeste kyststrækninger? Og netop Kroatiens skønne riviera ved Adriaterhavet er et godt bud at kigge nærmere på, hvis du er i gang med at planlægge en familievenlig ferie. Særligt fordi vejret i Danmark ikke altid spiller om sommeren. Det gør det til gengæld i Kroatien! Så trænger du til lidt sol, så er Kroatien bestemt en destination, der er værd at overveje! Jeg har fundet et rigtig godt tilbud på både fly til Zadar og et særdeles familievenligt ferieresort, som ligger i den skønne region Dalmatien ☀️🏖️

Ferie ved Adriaterhavet

april – september

fra

1.211 kr.

✈️ fra Aarhus, København og Hamborg

⭐ Lækkert firstjernet resort

👨‍👩‍👧‍👦 Superbillig familieferie!

Billige fly til Zadar

423 kr.

Hotel i Zadar

788 kr.

Hotel

788 kr.

Fly

423 kr.

Total (pr. person):

1.211 kr.

Fly til Zadar

Vil du gerne til Zadar, er det København og Aarhus lufthavnen du skal holde øje med.

Fra Aarhus kan du fra april til september finde direkte flybilletter hos Ryanair.

Der er direkte afgange på lørdage og onsdag, og især priserne uden for højsæsonen er superlave.

Fra København kan du i juni, juli, august og september også flyve direkte til Zadar med Ryanair (tirsdage, tordage og søndage).

Fra Hamborg kan du flyve direkte til Zadar med Eurowings og Ryanair. Her finder du direkte afgange på mandage, onsdage, torsdage og lørdage.

Til denne rejse har jeg lavet et eksempel, hvor jeg har fundet fly fra Aarhus fra lørdag den 11. maj til lørdag den 18. maj. På disse datoer koster flybilletter kun 423 kr.

Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

Eksempler på billige rejsedatoer

Fra København

  • Tirsdage, torsdage og søndage (juni – september)



Fra Hamborg

Mandage, onsdage, torsdage og lørdage (april – september)

Fra Aarhus

  • Lørdage og onsdage (april – september)

Hotel ved Zadar

Alt efter hvad du har mest lyst til, har du overordnet set to muligheder ift. hotelvalg.

Den første mulighed er, at du finder et hotel i selve Zadar by. Så får du en byferie – med alt hvad det indebærer af shopping, sightseeing, barbesøg osv. Den anden mulighed er, at du kigger efter hoteller og strandresorter lidt uden for Zadar. Det giver typisk en beliggenhed tættere på stranden.

I dette eksempel er jeg gået med sidstnævnte, men du styrer selvfølgelig selv, hvad du har mest lyst til. Jeg har fundet det anmelderroste Zaton Holiday Resort (4 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2023).

Det firstjernede Zaton Holiday Resort ligger ca. 15 km nord for Zadar. Resortet har et væld af aktiviteter for både børn og voksne – bl.a. privat strand og et imponerende poolkompleks.

Herudover kan du også fordrive tiden på aktiv vis med tennis, minigolf, surfing eller noget helt fjerde. Muligheder er der i hvert fald nok af (nogle af aktiviteterne kan dog koste penge).

Så med både strand, swimmingpools og et hav af aktiviteter, får du noget nær de perfekte rammer for en familieferie!

På de samme datoer som flybilletterne koster en firpersoners lejlighed i alt 3.151 kr. Ved en rejse for fire personer bliver prisen derfor kun 788 kr. pr. person!

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Zadar, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et.

Billeder fra hotellet

Zadar

Zadar

Zadar

Solferie på familievenligt resort i Kroatien

Solferie på familievenligt resort i Kroatien

Transport til/fra lufthavnen

Hotellet ligger cirka 20 minutters kørsel fra lufthavnen. En taxi burde derfor ikke blive alt for dyr.

Alternativt kan du også vælge at leje en bil. Det giver også rig mulighed for at udforske området i og omkring Zadar på egen hånd.



Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer i Kroatien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

Udforsk Zadars omkringliggende øer

Fra Zadar har du mulighed for at sejle en tur ud til de små øer, der ligger tær på byen, hvilket vil gøre sig godt som en hyggelig dagstur, hvad enten I rejser som par eller familie. Det er nemt at sejle ud til de forskellige øer, da der blandt andet går færger.

Dugi Otok

Den største af øerne er Dugi Otok. Navnet betyder ‘lang ø’, hvilket den bestemt også er med sin længde på 45 km. Øen er kendt for sine vinmarker og frugtplantager, den nordlige strand Sakarun Beach og Telascica Nature Park, hvor der blandt andet er den smukke saltvandssø Mir. Det er en ø meget stille ø, hvor der hersker en afslappende atmosfære, uanset hvor du befinder dig på øen. Et perfekt sted at besøge for at samle tankerne og lade batterierne op.

Zadar

Ugljan

Ugljan er drømmeøen for den aktive rejsende, da der er adskillige skønne hiking- og cykelruter. Hikingruten til Ugljans højeste punkt Šćah byder f.eks. på en uovertruffen udsigt fra toppen, mens der også er en hikingrute, der tager dig hele vejen til det historiske fort Saint Michael, som blev bygget helt tilbage i det 13. århundrede. Så hvis du ikke er bange for at komme ud og røre benene, så er Ugljan helt sikkert et besøg værd!

Zadar

Pasman

På Pasman finder du en masse små strande – her er de to strande Tractica Beach og Duzica Beach værd at fremhæve, som ligger i landsbyen Kraj, der begge har gode faciliteter og spisesteder i nærheden. Du kan også tage en hikingtur op til øens højeste punkt Veliki Bokolj, hvor du kan nyde den pragtfulde udsigt over havet.

Zadar

Rejsetip – nationalparker

Zadar er en superhyggelig by, og strandene i området er skønne. Men naturen i resten af regionen (Dalmatien) er intet mindre end enestående. Det afspejler sig helt konkret i det faktum, at du kan finde en række imponerende nationalparker inden for halvanden times kørsel fra Zadar. Her får du tre af de mest imponerende.

Plitvicesøerne

Plitvicesøerne er en 300 km2 stor nationalpark, der er spækket med idylliske søer og fejende flot natur. På grund af områdets unikke natur blev Plitvicesøerne allerede tilbage i 1979 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Nationalparken, der ligger ca. halvanden times kørsel fra Zadar, er især berømt for sine imponerende, strømmende vandfald og søernes helt utroligt smukke farver, der varierer fra azur til grøn, grå og blå. Farverne ændrer sig hele tiden alt efter vandets indhold af mineraler og lysets vinkel.

Selv hvis du ikke lejer en bil, kan du sagtens besøge Plitvicesøerne. På getyourguide.dk kan du f.eks. booke en heldagstur fra Zadar med både transport, bådtur og guide.

Zadar

Zadar

Zadar

Krka-vandfaldene

Krka-vandfaldene er meget i samme boldgade som Plitvicesøerne – og faktisk bliver denne nationalpark ofte kaldt for mini-Plitvice. Krka-vandfaldene ligger kun ca. 1 times kørsel fra Zadar, og nationalparkens areal begrænser sig til 109 km2. Så hvis du gerne vil have lidt natur ind i ferien uden at gå all-in, vil Krka-vandfaldene være et godt bud.

Ligesom med Plitvicesøerne kan du på getyourguide.dk booke en heldagstur fra Zadar med transport, guide og entrebillet til nationalparken.

Zadar

Zadar

Paklenica

Er du mere til bjerge end søer og vandfald, så læg turen forbi Paklenica Nationalpark. Parken er åben året rundt, men sommerhalvåret er da uden tvivl den bedste periode til vandreture i de smukke bjerglandskaber. Det tager ca. en times tid at køre til Paklenica fra Zadar – der kører i øvrigt også en del busser til nationalparken fra Zadar.

Zadar

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Solferie på familievenligt resort i KroatienSolferie på familievenligt resort i Kroatien

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Kommentarer (2)

  1. M

    Malthe

    Hvor varmt er der ca. i aprilmåned? Ved du, om man kan bestille taxa med børnesæder i?

    12. mar 2024 kl. 18:21
    1. amalie

      Hej Malthe 🙂

      Tak for din kommentar.

      Sidste år lå temperaturerne i start april mellem ca. 12 og 18 grader, mens de i slut april lå mellem ca. 16 og 23 grader. Du kan se temperaturerne på AccuWeathers hjemmeside her: https://www.accuweather.com/en/hr/zadar/116272/april-weather/116272?year=2023

      Jeg skal ikke gøre mig alt for klog på, om man kan bestille taxa med børnesæder, men en hurtig Google-søgning indikerer, at det er muligt at booke en taxa fra lufthavnen med børnesæder 🙂

      14. mar 2024 kl. 8:27

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar