Kontrastfyldt kombi-tur: Fly til New York via Island fra kun 3.135 kr.
Vil du kombinere storbyferie med noget af verdens mest fascinerende natur, så har jeg i dag fundet de helt rigtige flybilletter til dig! Disse flybilletter er nemlig ikke almindelige returbilletter – men såkaldte rundrejsebilletter. Derfor indeholder billetterne ikke bare én, men to rejsedestinationer. Og er der to destinationer, der egner sig godt til rundrejsebilletter, så er det Island og New York! Island ligger nemlig ikke så langt fra den korteste rute mellem Danmark og New York, så en tur forbi Reykjavik ligger lige til højrebenet. Herudover tilbyder de to rejsemål det bedste fra to verdener. Fantastiske New York leverer rendyrket storbyferie – shopping i verdensklasse, Frihedsgudinden, Empire State Building, legendarisk fastfood og masser af storbystemning – mens Island byder på uforglemmelige naturoplevelser – nordlys, vulkaner, gejsere, vandfald og varme kilder. Disse flybilletter er med andre ord til dig, der ikke vil gå på kompromis og både vil have storby og natur! 🇮🇸 🇺🇸
Fly til New York via Reykjavik
Som sagt har jeg her valgt rundrejsebilletter frem for almindelige returbilletter. Denne type billet tillader dig at tilføje flere destinationer på samme billet (op til seks flyvninger).
Ovenfor har jeg lavet et eksempel på en rundrejse med to destinationer. Her har jeg sammensat rundrejsebilletten således, at du først flyver fra København til Reykjavik. Efter tre nætter i Reykjavik går turen videre mod New York. Her tilbringer du så fem nætter, før du vender snuden hjem mod København.
Fra november til marts kan du sammensætte rundrejsebilletter som dem ovenfor til priser mellem ca. 3.100 og 3.300 kr. Og du kan selv bestemme, hvor mange nætter du vil have ved hver destination. Så der er gode muligheder for at lege med forskellige datoer.
I tilbudsboksen ovenfor har jeg som sagt blot lavet et eksempel. Her har jeg taget udgangspunkt i flybilletter med afgang mandag d. 8. januar (CPH —> KEF), torsdag den 11. januar (KEF —> NYC) og tirsdag den 16. januar (NYC —> CPH). Med disse datoer koster rundrejsebilletterne kun 3.135 kr. pr. person.
Du kan også sammensætte rundrejsen, så du rejser lige efter jul, og her kan du time det, så du er i New York nytårsaften! Det er selvfølgelig en dyrere periode at rejse i, og rundrejsebilletten koster derfor omkring 4.900 kr. (25.12. – 28.12. – 02.01.)
I uge 7 og 8 kan du ligeledes sammensætte rundrejsen, så prisen for rundrejseflybilletten bliver 3.500 kr. (12.02. – 15.02. – 20.02.) og (19.02. – 22.02. – 26.02.)
Som du kan se, flyver du med Icelandair, der som udgangspunkt inkluderer en håndbagagekuffert på op til 10 kilo. Indtjekket bagage skal tilkøbes.
Eksempler på billige rejsedatoer
- Rigtig mange datoer i november, december, januar, februar og marts – så prøv dig frem 😉
Hoteller
Hoteller skal der naturligvis også til. Og dem kan du finde nedenfor.
New York og Island – transport til/fra lufthavnen
ISLAND: Busselskabet Grayline Iceland koordinerer bustrafikken til og fra lufthavnen. Der skulle således altid være en busafgang til Reykjavik senest 45 minutter efter landingen.
Du kan også booke en lufthavnstransfer eller leje en bil.
NEW YORK: På vej til New York lander du i JFK International Airport (JFK), og på vej hjem flyver du fra Newark Liberty International Airport (EWR). Du kan læse om transporten til og fra begge disse lufthavne i min artikel om lufthavnstransport i New York.
Pas og visum i USA
USA er visumfrit i op til 90 dage. Du skal blot sørge for at have en gyldig ESTA.
OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!
4 kommentarer til Kontrastfyldt kombi-tur: Fly til New York via Island fra kun 3.135 kr.